Hårtab er styret af gener og hormoner

Et hårs cyklus består af de 3 faser: vækst, overgang og hvile. En cyklus slutter med, at håret falder af, og et nyt hår vokser ud. For hovedhår er cyklussen lige fra et par år til 10 år, og til sammenligning har dine øjenbryn kun en cyklus på et par måneder. Du skifter med andre ord dine hår ud løbende, og langt det meste af tiden er hovedhår i sin vækstfase, så det vokser 1-2 cm om måneden.

Vejret har indflydelse på håret: Sandt eller falsk?
Hvorfor har mennesker fra Sydeuropa så kraftigt hår, mens vi her i Skandinavien har tyndt hår? “Dit hår er i høj grad styret af dine gener. Det er generne, der bestemmer, hvor tyndt eller kraftigt dit hår er, og det er også generne, der bestemmer, hvorvidt du er disponeret for at tabe håret. Den genetiske disponering, som du har arvet, er naturligvis opstået på et tidspunkt. Og det mener man ganske enkelt handler om solbeskyttelse. Jo stærkere sol man har levet under, jo kraftigere hår har man haft brug for at udvikle.”

Kvinders hårtab: Både mandlige og kvindelige hormoner spiller ind
“Alt, der handler om hormoner, har indflydelse på håret. Det kan handle om perioder, hvor kvindens hormonniveau enten stiger eller falder. Men det kan også handle om et genetisk anlæg for, at hårene mister deres evne til at modtage signalerne fra østrogen,” pointerer Ulrik Knap, og giver nogle eksempler. “Et godt eksempel på en periode, hvor kvinden har ekstra østrogen i kroppen, er graviditeten. Kvinder får typisk meget mere kraftigt hår under graviditeten, men efter fødslen taber de rigtig meget hår, så de igen lander på deres normale niveau. Det modsatte sker efter overgangsalderen, hvor kvindens krop er tømt for østrogen. Så bliver håret mindre vitalt, og begynder stille og roligt at udtyndes. Jo kraftigere håret er, jo langsommere sker udtyndingen.”

Mandligt kønshormon og hårtab
Det lyder logisk, at østrogen påvirker håret – ligesom mange andre ting i kroppen – men det er måske knap så logisk, at mandligt kønshormon også spiller ind. Det skyldes, at kvinder rent faktisk har en lille portion af det mandlige steroidhormon DHT (dihydrotestosteron), som er et biprodukt fra testosteron. Dette hormon har en negativ påvirkning af håret, så hårenes vækst stopper.

Kvinders hårtab sker diffust
Når Ulrik Knap bruger ordet "udtynding", betyder det, at kvinders hår generelt bliver tyndere. Processen sker i hele håret, hvilket medfører, at hårtabet er mere diffust hos kvinder end hos mænd. Dette ses især i tindingerne, der trækker sig tilbage, og på toppen af hovedet, hvor den naturlige midterskilning begynder at blive bred.

Mænds hårtab
Mænd taber typisk håret på ret specifikke steder – pande, tindinger og isse – hvilket forklares med den hormonelle disponering, der er arvet. “Hvor hormonfølsomme mænds hår er, ligger i generne, hvilket betyder, at det er meget forskelligt fra mand til mand. Hos nogle er hele hovedbunden hormonfølsom, mens det hos andre er afgrænsede områder såsom tindinger, pande og isse, mens hårene i nakken og siderne af hovedet kan have en helt anden resistens over for DHT.” Dette forklarer også, hvorfor mænd ofte får måne- eller munkefrisurer.

Androgen alopeci
Når man taler om androgen alopeci for hårtab hos både mænd og kvinder, refererer det direkte til de hormonreceptorer, der ligger i hårsækkene ved roden af hårstråene.

Hårtab hos unge
Her i Nordeuropa, hvor vi genetisk er disponeret for at have tyndt hår, begynder mange unge at tabe håret relativt tidligt. I 20-årsalderen har 20% af alle unge mænd allerede en vis grad af skaldethed, som typisk ses i toppen og i tindingerne. Graden af skaldethed stiger derefter med ca. 10% per årti, så det er en simpel hovedregning at finde ud af, hvor tyndt håret bliver, når mænd når 80- eller 90-årsalderen.

Undersøgelser viser, at unge kvinder også kan opleve hårtab. Analyser indikerer, at 10-20% af kvinder i 30-årsalderen allerede har en vis skaldethed – defineret som diffust tyndere hår – hvilket stiger til 50% ved 70 år. Det betyder ikke, at kvinderne bliver skaldede, men at håret bliver gradvist tyndere.

Pletskaldethed
Mens androgent hårtab handler om hormoner, er pletskaldethed en autoimmun sygdom. Her udløser immunsystemet en fejlreaktion, der skaber betændelse ved hårrødderne. Dette kan resultere i en lille plet eller dække større områder – fænomenet ses ofte i områder med rigeligt hår, fx i skæg eller på hovedet. Pletskaldethed opstår oftest i 20’erne, men kan debutere senere i livet. Selvom det er genetisk styret, kan man have den genetiske disposition uden at opleve hårtab.

Behandling af hårtab

Det gælder for alle alvorlige sygdomme, at jo tidligere de diagnosticeres, jo bedre er behandlingsmulighederne. Nogle af de første tegn på accelererende hårtab er øget hårfældning og en trækker sig tilbagende hårgrænse. Hvis du oplever disse symptomer, anbefales det at søge rådgivning hos en lægefaglig ekspert i hårtab, da de bedste resultater ofte opnås ved en kombineret tilgang.

• Medicin: Finasterid er et lægemiddel, der hæmmer enzymet, der omdanner testosteron til DHT. Effekten er individuel – mens 65% af mændene oplever 10% ekstra hår efter 1 år, stiger det til 82% efter 2 år. Bemærk, at Finasterid har begrænset effekt hos kvinder.
• PRP-behandling: Ved at udnytte blodplader fra dit eget blod inddrager PRP-behandlingen vækstfaktorer for at stimulere hårvækst. Behandlingen starter ofte med månedlige sessioner i de første 3-4 måneder, efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling.
• Medicinsk hårspray: Regaine, baseret på det aktive stof Minoxidil, sælges uden recept. Den kan dog medføre øget hårfald i starten, da gamle hår bliver afstødt for at give plads til nye.
• Hårtransplantation: En kirurgisk løsning, hvor donorhår, som ikke er DHT-følsomme, flyttes fra nakken til skaldede områder. Afhængigt af den nødvendige dækning kan 2-3.000 hårbuketter være nødvendige ved høj pande, og op til 6-7.000 ved større områder.
• Tabletbehandling med Minoxidil: En nyere og potent behandling, der gives i tabletform, er underlagt individuel godkendelse af Lægemiddelstyrelsen, da stoffet virker blodtrykssænkende.
• Behandling af pletskaldethed: Mulighederne omfatter creme eller injektion af binyrebarkhormon, eller en janus kinase hæmmer til modulering af immunforsvaret – den sidstnævnte er dog dyr og ofte uden tilskud.