Har du høreproblemer?

Hørelsen og lydens rejse

”Hørelsen er en kompleks funktion, hvor du hører via vibrationer, væske og elektriske signaler,” refererer Karina. ”Nu bliver det lidt nørdet, men også virkelig interessant og relevant for forståelsen af, hvad høretab er,” lover hun, og tager dig med på lydens rejse.

1. Lyden skaber vibrationer i luften
2. Vibrationerne rammer trommehinden, der også begynder at svinge
3. Trommehinden skubber til mellemøreknoglerne
4. Mellemøreknoglerne skubber videre til øresneglen (det indre øre)
5. I øresneglen er der væske, som sættes i bevægelse, og danner små bølger
6. Bølgebevægelserne gør, at hårcellerne i det indre øre bliver stimuleret
7. Hårcellerne sender elektriske signaler til hørenerven
8. De elektriske signaler bevæger sig op til det auditive hørecenter i hjernen
9. Her opfatter og fortolker din hjerne lyden

”Hele høreprocessen handler altså om at opfange signaler, der først er vibrationer i luften, derefter bliver en bevægelse i trommehinde og knoglekæde – og til sidst bliver en bevægelse i en væske i indre øre. Processen resulterer i et signal i hørenerven, som vores hjerne kan tolke og forstå som lyd.”

Aldersbetinget høretab

En lang og kompliceret rejse. Men hvor er det så, at høretabet er lokaliseret på denne lange vej? ”Forestil dig en kornmark…”

Aldersbetinget høretab er den mest udbredte form for hørenedsættelse. Når Karina skal forklare, hvad der sker, bruger hun en kornmark som metafor. ”Det handler om punkt 6 i beskrivelsen om lydens rejse ovenfor. Dvs. de små hårceller, der bliver stimuleret af bølgebevægelser. Jeg forestiller mig, at de ligner en frodig kornmark, hvor stråene vajer for vinden. Hvis der kommer nogle kraftige sommerbyger med slagregn, så lægger kornet sig ned, og kan ikke rejse sig igen.

På samme måde bliver hårcellerne i membranerne i det indre øre gennem livet ramt af rigtig mange små skvulp. Med tiden bliver hårcellerne slidt, og har mindre bevægelse. Færre bølgebevægelser betyder forringet transport af signaler til hjernen.”

Kend symptomerne på nedsat hørelse

”De første symptomer er som regel, at du får svært ved at høre lyde med lyse frekvenser – dvs. de lyse lyde som fx ustemte konsonanter,” refererer Karina, der inviterer dig med på en lille test.

”Prøv fx at sige konsonanterne s og t. De kan ved aldersbetinget høretab være svære for ørerne at opfange. Du opdager nok ikke, hvis du begynder at få problemer med disse lyde,” siger Karina, og beskriver en række symptomer, som typisk er dem, personer med høretab selv bemærker først:

• Du får sværere ved at følge en samtale
• Radio, tv og telefon skal skrues højere op, for at du kan høre, hvis der ikke er undertekster
• Andre er generet af, og kommenterer måske på, at du skruer højt op
• Du beder tit folk om at gentage
• Du forstår bedst, hvad folk siger, hvis du samtidig kan se deres mund
• På jobbet er det svært at følge med på de fysiske møder
• I sociale sammenhænge trækker du dig, når der bliver smalltalket

”Grundlæggende er høretab tab af volumen, men du kan også opleve, at tale bliver mindre tydelig. Fx kan det lyde som om din partner, eller andre daglige kontakter, er begyndt at mumle. Det skyldes bittesmå nuancer i vores sproglige system. Du kan fx prøve at sige ’pus’ og ’bus’ foran spejlet. Ordene bliver artikuleret præcis samme sted i munden, så det er umuligt at se forskel. Derfor er eneste mulighed at skrue op for lyden.”

Aldersbetinget høretab begynder som regel i 40-50-års alderen. ”Hos langt de fleste kommer det snigende, så det tager mange år, før man lægger mærke til det. Det er nemt at kompensere ubevidst ved at skrue lidt op for lyde, og rykke tættere på dem, man taler med. Det betyder, at fra en person overvejer, om hørelsen er ved at være slidt, til personen konsulterer en ørelæge, går der i snit 4-6 år. Tit er det de pårørende, der anbefaler et besøg hos ørelægen.”

Forebyg høreskader

Det kommer nok ikke bag på ret mange, at Karina peger på støj som en primær årsag til høretab – næst efter alder.

”Kraftig støj slider på hårcellerne i indre øre, som skal transportere lyden. Hvis du vil bevare en god hørelse, skal du undgå kraftig støj som fx eksplosioner, skud og koncerter med høj lyd – eller beskytte din hørelse med ørepropper, når du er udsat for høje lydniveauer. Vi ser en overrepræsentation af høreskader hos personer, der har arbejdet med meget støjende maskiner, og måske ikke altid har været helt omhyggelige med at bruge høreværn.”

Til gengæld bliver mange nok overrasket over, at du rent faktisk kan træne din hørelse. ”Ved at bruge dit høresystem aktivt, kan du træne det. Hjernen kan generelt godt lide at blive trænet, så lyt til lydbøger, podcasts, tv og radio. Du kan også aktivt lytte til alle hverdagslydene som gulvet, der knirker, kaffemaskinen der snurrer og døren, der smækker. Din hørelse er en robust sans, og du har den for at bruge den.”

Nedsat hørelse kan give følgelidelser

”Hørenedsættelse kan føre til social isolation. Umiddelbart virker det jo logisk, at man trækker sig fra sammenhænge, hvor man ikke kan følge med i samtalerne. Fx over frokostbordet på arbejde, middage med vennerne og fritidsaktiviteter, der inkluderer smalltalk.

For nylig har forskere undersøgt sammenhængen, og der er evidens for, at nedsat høresans giver mistrivsel, fordi man isolerer sig. Der er også evidens for, at personer med ubehandlet høretab har øget risiko for at udvikle en demenssygdom. Med andre ord er der gode grunde til at få undersøgt sin hørelse, hvis man synes, man ikke hører så godt mere.”

Et høreapparat gør en verden til forskel

I løbet af de år, hvor Karina har været kommunal hørekonsulent, har hun hjulpet mange borgere med at tilpasse deres høreapparater.

”Jeg kan love, at det gør en verden til forskel, når høreapparaterne er tilpasset, og du har vænnet dig til dem. For nogle tager det kort tid at vænne sig til høreapparat, og for andre tager det måneder. Desværre har jeg også oplevet borgere, der takker ja til høreapparat, men ikke bruger det.

Til dem, og alle andre, vil jeg sige: Der findes rigtig mange forskellige typer høreapparat. De høreapparater man får i dag, bliver tilpasset individuelt ud fra din høreprøve og fx størrelsen på din øregang.

Nogle modeller er små, og sidder inde i øret. Andre sidder bag øret, og fører lyden ind i øret med en tynd ledning til en lille højtaler. Hvis høretabet sidder i mellemøret, kan et knogleforankret høreapparat i nogle tilfælde være en løsning. Det gode ved et høreapparat er, at det forstærker lyde. Det mindre gode er, at det gælder alle lyde.

Hvis du har gået så længe med dit høretab, at du har glemt, hvordan baggrundsstøj i hverdagen lyder, skal du lige vænne dig til, at der bliver skruet op for hele verden. Dog bliver du hjulpet af teknologien, for høreapparater får bedre og bedre programmer til at reducere baggrundsstøj (noise cancellation programs), så de skelner mellem tale og støj.”

I forbindelse med valg af høreapparat har Karina to fundamentale råd:

• Lad audiologen anbefale, hvad der vil være bedst for dig
• Tal med audiologen om, hvorvidt du bør vælge et høreapparat med telespole, så du kan koble dig på teleslynger (som er påbudt ved lov i alle nybyggede fællessale) eller via bluetooth på en smartphone

”Prisen på høreapparat afhænger af, om du vælger at få det i offentligt eller privat regi. Du kan stadig benytte dig af det offentlige tilskud, hvis du køber høreapparaterne i privat regi, men der kan forekomme merudgifter. Under alle omstændigheder er første skridt et besøg hos en ørelæge, der kan stille diagnosen.”

Andre årsager til høreproblemer

Det er ikke kun hørenedsættelse, der kan være et problem i det daglige. ”Lidelser som lydfølsomhed, tinnitus og Menières sygdom er også udbredte høreudfordringer,” understreger Karina.

• Lydfølsomhed: Nogle mennesker oplever lyde som meget kraftigere, og helt almindelige lyde kan opfattes som ubehagelige.
• Tinnitus: Personer med tinnitus opfatter lyde, som andre ikke kan høre eller måle. Det kan være helt subjektive oplevelser af susen, hylen, klukken eller ringen for ørerne. Den oplevede lyd varierer i styrke og lydbillede, og fordi tinitussen, hos nogle, kommer og går, kan det være et stressmoment. Hos mange påvirker tinnitus hørelsen, så samtaler, samvær og livskvalitet bliver forringet.
• Menière: Er et pludseligt høretab, som optræder sammen med svimmelhed, tinnitus og en prop-fornemmelse i øregangen. Man kender ikke årsagen til Menière, men der kan være en arvelig komponent. Sygdommen optræder i anfald, der kan vare fra få minutter op til et kvarter.