Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Sund viden fra apoteket

Har du hovedpine?

Fokus på hovedpine – typer, årsager og behandling
500.000 af os danskere har hovedpine mindst én gang om ugen. Hovedpine har mange niveauer lige fra irriterende gener til invaliderende smerter. Hvis du oplever kraftig hovedpine, bør du tale med din læge. Det samme gælder, hvis hovedpinerne er tilbagevendende, og du ikke kender forklaringen. Her gennemgår vi forskellige typer hovedpiner, og giver tips til at tackle smerter. 

Hovedpine er som regel mild og forbigående, så behandling ikke er nødvendig. Man skelner mellem primær hovedpine, hvor hovedpine er selve lidelsen, og sekundær hovedpine, hvor hovedpinen er en følgevirkning af andre lidelser. Symptomerne kan variere fra trykkende, dunkende smerter til lynende jag – evt. kombineret med kvalme og/eller ekstra følsomhed over for lys og lyd. Hovedpine kender ingen alder, og hele 40% af alle børn har haft hovedpine allerede inden 7-årsalderen. 

Spændingshovedpine – den mest udbredte

Denne type hovedpine kommer, som navnet siger, af muskelspændinger. Typisk i nakke og skuldre, hvor smerterne ofte begynder. Herefter spreder hovedpinen sig til tindingerne og panden, hvor smerterne kan lægge sig som trykkende fornemmelse som om, der sidder et stramt bånd omkring hovedet. Nogle gange kan smerterne stråle ud i skuldrene og armene.  Hvis du døjer med spændingshovedpine, så prøv at se på din hverdag. Har du fx en forkert arbejdsstilling? Et arbejde med ensidige bevægelser kan give spændinger i musklerne uanset, om du har fysisk tungt arbejde eller sidder ved et skrivebord. Spændingshovedpine kan også skyldes livsstil. Sover du godt og regelmæssigt? Dyrker du motion? Og er du generelt glad og afslappet? En fysioterapeut kan hjælpe med både behandling og forebyggelse ved at rådgive om kropsholdning, arbejdsstillinger, øvelser og afspænding. Hvis du har en arbejdsplads, hvor det er muligt at få rådgivning fra en ergoterapeut, er det også en god idé. Det vigtigste er at finde årsagen til dine spændinger, så de kan behandles målrettet. Hvis du har hovedpine to eller færre dagen om ugen, kan du lindre smerterne med håndkøbsmedicin.

Migræne – med og uden aura

Migræne kommer i anfald, der kan vare lige fra 4 til 72 timer. Det føles som dunkende, pulserende smerter, der tit kun optræder i den ene side af hovedet – men ikke nødvendigvis samme side hver gang. Mange har også kvalme, og kaster op, når de har migræneanfald. Overfølsomhed for lys og/eller lyd er ligeledes et typisk symptom. 

Hyppigheden af migræneanfald veksler, og man ved ikke, hvad der udløser et anfald. Hvis du oplever, at migrænen kommer i kølvandet på visse mad- eller drikkevarer, som fx chokolade eller rødvin, så kan du prøve at undgå dem. Mange har også gavnlig effekt af fysioterapibehandling. 

Akutte anfald kan behandles med medicin, som du aftaler med din læge. Nemmest er altid tabletbehandling, men den type virker først, når kroppen optager den via tyndtarmen, så hvis du lider af kvalme og opkastning i forbindelse med din migræne, så skal du i stedet tage medicinen som næsespray eller injektion. Uanset medicintype er det vigtigt at behandle så hurtigt som muligt. Hvis du har få og overkommelige anfald, kan du nøjes med akut behandling. Hvis du derimod har en håndfuld langvarige anfald hver måned, så er det relevant at tale med din læge om forebyggende medicin. Heldigvis oplever de fleste, at antallet af migræneanfald bliver færre med alderen. 

  • Migræne med aura betyder, at du kan have symptomer som synsforstyrrelser, føleforstyrrelser og taleforstyrrelser i forbindelse med din migræne. Migræneanfaldet begynder med aura, og bagefter kommer smerterne. Nogle oplever også, at der kun kommer forbigående synsaura, men at smerterne udebliver. Aura opstår gradvist i løbet af blot 20-25 minutter.

  • Ved migræne uden aura får du ikke noget forvarsel om smerter, men mange får alligevel lys- og lydoverfølsomhed, så det er nødvendigt at ligge roligt og mørkt, mens anfaldet står på.

Hortons hovedpine – den mest smertefulde

Sygdommen er sjælden, men dem, der har Hortons hovedpine (også kaldet klyngehovedpine), lider virkelig. Smerterne kommer som intense, brændende og borende jag bag det ene øje, der kan blive rødt og løbe i vand samtidig med, at øjenlåget hænger. Nogle beskriver smerten som at blive skåret med en kniv, så smerterne er virkelig voldsomme. Anfaldene af smerter kommer flere gange efter hinanden, typisk 1-4 gange i løbet af et døgn, og fortsætter i en periode, der varierer fra 4 til 12 uger. Et anfald varer mellem 15 og 90 minutter, men kan vare helt op til tre timer. Ligesom ved migræne kan Hortens hovedpine give kvalme og øget følsomhed over for lys og lyd. 

Årsagen til Hortons hovedpine kender man ikke, men man kan være arveligt disponeret. Hos nogle kommer der kun en enkelt klynge hovedpiner. De fleste oplever flere klynger, men i takt med stigende alder plejer Hortons hovedpine at klinge af – bortset fra de ca. 10%, hvor sygdommen bliver kronisk. De fleste har stor effekt af behandlingen. Anfaldsbehandlingen består af ilt og hurtigvirkende migrænemedicin, og det er også muligt at få forebyggende medicin, hvis man har mange anfald. 

TIP

Kend din hovedpine

Rigtig diagnose er vejen til den rigtige behandling. Den diagnosticering kan du selv hjælpe med. På jegharhovedpine.dk er der et hovedpineskema, som du kan bruge til at få overblik over symptomer, frekvens og andre vigtige faktorer, som er vigtige, når din læge skal stille en diagnose og anbefale en behandling. 

Medicinoverforbrugshovedpine – når hovedpinepiller giver hovedpine

For mange lyder det selvmodsigende. Men piller mod hovedpine kan rent faktisk give hovedpine. Derfor kan det ikke siges tit nok: Al medicin, også håndkøbsmedicin, skal du altid bruge, som det er beskrevet i indlægssedlen. Du har risiko for at få denne type hovedpine, hvis du: 
  • Tager håndkøbsmedicin mod hovedpine mere end 14 dage om måneden
  • Tager migrænemedicin mere end 9 dage om måneden
Hvis du lider af hovedpine, som i en periode er blevet værre, fordi du måske er presset eller stresset, så kan det være naturligt at skrue lidt op for indtaget af smertestillere. Det udvikler en tolerance, så smertestillerne ikke har samme effekt som før, og så er du inde i en ond cirkel, der kan ende i overforbrug plus mere og mere hovedpine. Før derfor dagbog over din hovedpine og dit forbrug af smertestillere, så du holder dig på god afstand af det maksimale forbrug. 

Kommer dit forbrug så langt, at du udvikler medicinoverforbrugshovedpine, så er der kun én vej: Totalt stop med smertestillere i to måneder, hvilket de første uger kan give kvalme, hjertebanken, nervøsitet, lavt blodtryk, søvnbesvær og hovedpine. 

Hvor går du hen for at få hjælp?

Først skal du gå til din praktiserende læge, der som regel kan udrede og ordinere behandling af din hovedpine. Hvis din hovedpine er kompliceret, kan det være relevant at henvise dig til en speciallæge. Ultimativt kan du have brug for at få hjælp hos et af Danmarks hovedpinecentre, der ligger i region Hovedstaden, Sjælland, Midt, Nord og Syd, og henvisning til et tværfagligt smertecenter er også en mulighed. Hovedpine bliver udredt og behandlet på baggrund af nogle referenceprogrammer og behandlingsvejledninger, der gælder for hele landet. 

Skræl din smerte med smerteløget

Jo mere du ved om din smerte, jo bedre kan du blive at håndtere den. Et liv med tilbagevendende hovedpiner kan næsten ikke undgå at påvirke mange aspekter i dit liv, så der kommer flere lidelser, der lægger sig som lag ligesom lag i et løg. Smerteløget kan hjælpe dig til at blive opmærksom på hvert lag, og lag for lag arbejde dig ind på en bedring. Prøv helt konkret at tegne et tværsnit af et løg. Skriv ud for hvert lidelseslag, hvad der er aktuelt for dig. Det kan fx være: 
  • Bekymringstanker og spændinger
  • Depression, stress, angst
  • Træthed og lav energi
  • Dårlig søvn
  • Reduceret hukommelse og koncentrationsevne
  • Dårligt humør
  • Tendens til social isolation
  • Familieudfordringer
Vælg et område, du vil arbejde med. Inddrag gerne dine nærmeste. Og definer et lille skridt, du kan tage allerede i dag for at bedre det valgte indsatsområde. Husk, at det første skridt altid er det sværeste. 

KILDER: 
smerteinfo.dk (Smertecenter Syd, OUH)
rigshospitalet.dk
sundhed.dk
ouh.dk
jegharhovedpine.dk