Sund viden fra apoteket
Har sex ingen alder?
Dybest set har sex ingen alder. Sex er naturligt. Sex er dejligt. Sex er sundt. Sex får hjernen til at udskille dopamin, der giver en lykkefølelse. Så der er kun gode grunde til at have sex i sit liv. Alligevel kan det i perioder af livet være nemmere sagt end gjort. Seksuelle faser i livet er helt normalt.
Sex er noget af det mest naturlige for os mennesker, og samtidig et af de emner, der bliver talt og skrevet mest om. For sex er meget individuelt og meget følsomt. Her dykker vi ned i nogle af de tanker, spørgsmål og udfordringer, som mænd og kvinder i alle aldre kan have i forhold til sex.
50% af danske unge har deres debut, når de er ca. 16 år. Andre har haft sex allerede, da de var 13 år, nogle har ventet, til de var 20 år, og næsten 10% har stadig ikke prøvet at have sex, når de fylder 24 år. Selvom nettet bugner af information om både sex og prævention, så er det kun 76% af unge mellem 15-24 år, der bruger prævention ved første samleje. Det vigtige ved prævention er, at du beskytter både dig selv og andre. For sex kan medføre graviditet – også ved første samleje i dit liv. Og samtidig kan sex overføre sexsygdomme, som du så kan komme til at give videre til næste partner.
Chancen for at blive gravid hænger naturligvis også sammen med mandens sædkvalitet. Og den er generelt faldet de seneste 50 år. Problemer med fx sædmængde, koncentrationen af sædceller, deformitet og svømmeevner udfordrer mænds muligheder for at gøre deres kvinde gravid. Årsagen er blandt andet hormonforstyrrende stoffer som parabener og ftalater. 25% af danske mænd har så forringet sædkvalitet, at deres evne til reproduktion er nedsat, og hos hele 15% er sæden så ringe, at ”den naturlige måde” ikke er nok til at opnå graviditet.
Her er et par nøgletal:
Hvor mange identificerer sig som hhv. hetero- og homoseksuelle?
93% af mænd / 90% af kvinder definerer sig som heteroseksuelle, og 1,5% / 0,6% homoseksuelle. Resten svarer enten biseksuel, aseksuel eller er uafklaret.
Sex med samme eller det andet køn?
88% af mænd / 87% af kvinder har udelukkende haft sex med partnere af det andet køn, og 6% / 8% har haft sex med mindst én person af samme køn.
Er sex/sexliv vigtigt?
Andelen der mener, at sex er vigtigt, falder med stigende alder. Totalt set mener 88% mænd og 73% kvinder, at sex er vigtig.
Oplever du dit sexliv som meningsfuldt og berigende?
Andelen, der svarer ja, falder med alderen. Af seksuelt aktive svarer 49% mænd og 46% kvinder ja.
Fast partner?
75% af mænd, og 70% af kvinder, har ægtefælle/kæreste/fast partner.
Lyst til sex dagligt?
Andelen, der har lyst til sex mindst én gang dagligt, falder med alderen. 33% af mænd, og 9% af kvinder svarer ja.
Slet ikke seksuelle behov?
4% af mænd, og 12% af kvinder, har ikke haft seksuelle behov inden for det seneste år. Andelen er størst blandt unge, ældre og singler.
Den seksuelle debut
Unge tænker rigtig meget på sex. Også før de har haft det. Den seksuelle debut er begyndelsen på noget helt nyt i livet. Det kan give overvejelser om, hvornår det er det rigtige tidspunkt? Hvordan det vil være? Om det fx gør ondt? Om man kan finde ud af det? Om man skal fake en orgasme? Om man tør at fortælle, hvad der føles godt? Og om partneren vil synes, man er okay? Der er ikke nogen som helst opskrift på, hvordan sex er perfekt. Så det bedste råd er at være dig selv, og at være så åben, at I kan tale om det.50% af danske unge har deres debut, når de er ca. 16 år. Andre har haft sex allerede, da de var 13 år, nogle har ventet, til de var 20 år, og næsten 10% har stadig ikke prøvet at have sex, når de fylder 24 år. Selvom nettet bugner af information om både sex og prævention, så er det kun 76% af unge mellem 15-24 år, der bruger prævention ved første samleje. Det vigtige ved prævention er, at du beskytter både dig selv og andre. For sex kan medføre graviditet – også ved første samleje i dit liv. Og samtidig kan sex overføre sexsygdomme, som du så kan komme til at give videre til næste partner.
Bliver sex bedre/sværere med alderen?
Både ja og nej. I de unge år kan der måske opstå lidt præstationsangst. Så kommer de år, hvor man gerne vil stifte familie, men hvor det ikke nødvendigvis lykkes at blive gravid, hvilket selvsagt kan give en masse stress. Og når/hvis det lykkes at fylde hjemmet med babylyde, så kommer der en årrække med fokus på børn, hvor nogle par måske tilsidesætter egne behov og lyster. Mange fortæller, at de har nogle år med dejlig og frigjort sex, når børnene er fløjet fra reden. Og så kommer de år, hvor det faldende niveau i kønshormoner, og andre aldersbetingede gener, har negativ indflydelse på sexlivet. Både kvinder og mænd kan opleve, at kønsdelene, og resten af kroppen, ikke reagerer helt som før. Den spontane lystfølelse er der måske ikke, og funktionen er heller ikke den samme. Mange lidelser, såsom åreforkalkning og diabetes, påvirker helt naturligt sexlivet, for ikke at tale om perioder, hvor der er endnu mere alvorlig sygdom inde på livet. At miste lysten og funktionen er ikke det samme som at miste kærligheden, og nærheden kan holdes i live ved at nusse, kramme og ae hinanden.Fertiliteten kan stresse sexlivet
Uret tikker, så i relation til at blive gravid er det et problem, at gennemsnitsalderen for kvinders første barn er oppe på 29,1 år. En pigebaby bliver født med alle de æg, hun har at gøre godt med i sit liv. I takt med alderen bliver der færre og færre tilbage. Hvis en kvinde har regelmæssig og ubeskyttet sex, er hendes chancer for at blive gravid 28% inden for én cyklus, når hun er 20 år. Som 30-årig er hun nede på 18%, og som 40-årig er tallet 8%. Ud over reduceret æg-reserve kan forhøjet stofskifte og rygning være med til at reducere chancen for at blive gravid.Chancen for at blive gravid hænger naturligvis også sammen med mandens sædkvalitet. Og den er generelt faldet de seneste 50 år. Problemer med fx sædmængde, koncentrationen af sædceller, deformitet og svømmeevner udfordrer mænds muligheder for at gøre deres kvinde gravid. Årsagen er blandt andet hormonforstyrrende stoffer som parabener og ftalater. 25% af danske mænd har så forringet sædkvalitet, at deres evne til reproduktion er nedsat, og hos hele 15% er sæden så ringe, at ”den naturlige måde” ikke er nok til at opnå graviditet.
Mange mænd oplever rejsningsproblemer
I Danmark lever næsten 400.000 mænd med prostatakræft. Hos mange af dem betyder sygdommen, at både lysten og evnen til erektion er enten reduceret eller forsvundet. Hver 6. mand får prostatakræft, så det er en udfordring, mange mænd og par lever med. Men også andre lidelser kan betyde, at mænd oplever manglende evne til at opnå, eller vedligeholde, rejsning, som er nok til at gennemføre en tilfredsstillende seksuel aktivitet. Halvdelen af alle mænd over 40 år oplever en form for problemer med rejsningen. Det kan være psykisk betinget, fx i forbindelse med livskriser, eller på grund af begyndende åreforkalkning. Blodkarrene til penis er nemlig så bittesmå, at de er første sted, tendens til åreforkalkning viser sig. Og når blodet ikke kan komme ud i penis, får den svært ved at blive stor og stiv.Kvindens overgangsalder kan være en sex-stopper
Når kvinder går i overgangsalderen, falder mængden af det kvindelige kønshormon, østrogen, i kroppen. Det påvirker både krop og psyke, og mange kvinder oplever, at det påvirker sexlivet negativt. Smerter og ubehag i skeden bliver hverdag for mange kvinder, når slimhinden bliver mere og mere skrøbelig i takt med, at kroppen mangler sit østrogen. En tynd, sart slimhinde med tendens til revner gør det svært at dyrke sex, uden at det gør ondt. Kombineret med tørhed, fordi kvinden ikke bliver fugtig i skeden, plus mangel på naturlig lyst og seksuel ophidselse, bliver sex meget svært. Heldigvis findes der mange gode muligheder for hjælp. Systemisk hormonbehandling kan lindre alle gener i forbindelse med overgangsalder – dvs. både sexliv, søvnbesvær og hedeture. Men til lindring af de seksuelle udfordringer findes også en lokal hormonbehandling, der kun virker i skeden. Og endelig er der – heldigvis – både vagitorier og masser af gode glidecremer, der kan afhjælpe smerter ved sex.Danskernes sexliv i tal
Statens Seruminstitut og Aalborg Universitet samarbejdede for fire år siden om SEXU – en undersøgelse af danskernes sexliv. 62.675 danskere mellem 15 og 89 år deltog.Her er et par nøgletal:
Hvor mange identificerer sig som hhv. hetero- og homoseksuelle?
93% af mænd / 90% af kvinder definerer sig som heteroseksuelle, og 1,5% / 0,6% homoseksuelle. Resten svarer enten biseksuel, aseksuel eller er uafklaret.
Sex med samme eller det andet køn?
88% af mænd / 87% af kvinder har udelukkende haft sex med partnere af det andet køn, og 6% / 8% har haft sex med mindst én person af samme køn.
Er sex/sexliv vigtigt?
Andelen der mener, at sex er vigtigt, falder med stigende alder. Totalt set mener 88% mænd og 73% kvinder, at sex er vigtig.
Oplever du dit sexliv som meningsfuldt og berigende?
Andelen, der svarer ja, falder med alderen. Af seksuelt aktive svarer 49% mænd og 46% kvinder ja.
Fast partner?
75% af mænd, og 70% af kvinder, har ægtefælle/kæreste/fast partner.
Lyst til sex dagligt?
Andelen, der har lyst til sex mindst én gang dagligt, falder med alderen. 33% af mænd, og 9% af kvinder svarer ja.
Slet ikke seksuelle behov?
4% af mænd, og 12% af kvinder, har ikke haft seksuelle behov inden for det seneste år. Andelen er størst blandt unge, ældre og singler.