Hjernemad er grøn

Per er lektor ved endokrinologisk institut ved Aarhus Universitetshospital. Han forsker i kostens medicinske værdi, og har især fokus på, hvordan kost kan reducere risikoen for type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Per formidler glad og gerne sin viden fx som forfatter og foredragsholder.

”Lægekunstens far, den græske læge og filosof Hippokrates, brugte og anbefalede mange planter som medicin. Og både middelalderens klosterhaver og 1700-tallets apotekshaver var fyldt med planter og urter, der havde medicinsk effekt. Så at visse fødevarer har indflydelse på vores sundhed, er ikke nyt, men i det daglige tænker mange ikke på, at helt almindelig medicin indeholder aktive stoffer, der er udvundet fra planter,” refererer Per.

Hjernens vigtigste byggesten

”Et af de allervigtigste stoffer for hjernen er kolin, der er forløber for den vigtige transmitterforbindelse acetylkolin. Den er nemlig vital for hjernens kommunikation. Acetylkolin transmitterer signaler mellem hjernens milliarder af hjerneceller. Uden acetylkolin, og andre transmitterstoffer, kan hjernen ikke kommunikere ved fx at sende besked til arme og ben om, at de skal bevæge sig. Og uden acetylkolin er din hukommelse, opmærksomhed og indlæringsevne ikke skarp samtidig med, at du får øget risiko for depression.

Også fysisk har kolin en vigtig effekt, for kolin har vist sig at sænke fedtlagringen i leveren. Fedt i leveren er uhensigtsmæssigt, fordi det kan skabe insulinresistens, som betyder, at musklerne ikke optager glukose lige så godt, da insulinen ikke virker optimalt, og det resulterer i for højt blodsukker. Ved at tilføre kolin via kosten reduceres fedt i leveren, hvilket kan være med til at bedre blodsukkerkontrollen.

Kroppen kan kun producere en lille smule kolin selv. Resten skal tilføres med kosten, og nogle af de gode kilder er grønbladede grønsager (grønkål og spinat), ærter, bønner, æg, fisk og nødder.

To andre vigtige byggesten, der er vigtige for aktiviteten i hjernens neurotransmittere, er vitamin C og vitamin B – især B12, som også er med til at danne acetylkolin i hjernen.”

Øget risiko for demens

Diabetes og hjerte-kar-sygdomme giver øget risiko for at få alzheimers eller andre demenssygdomme.

”Aterosklerose (åreforkalkning) er en af de vigtigste årsager til hjerte-kar-sygdomme. Det sker, når der samler sig plak inde i blodårerne, så de bliver mere snævre. Det kan nedsætte blodgennemstrømningen, og øge risikoen for, at der opstår blodpropper. Aterosklerose kan ramme både blodkar i kroppen og de pulsårer, der fører blod til hjernen. Hvis hjernen over længere tid får for lidt blod, kan det øge risikoen for slagtilfælde og påvirke hukommelse og andre kognitive funktioner.

Hvis man har type-2 diabetes, kan kroppens celler ikke transportere og optage insulin lige så godt. Man kalder det insulinresistens, og resultatet er, at kroppen ikke kan optage sukker som normalt, hvilket giver højt blodsukkerniveau. Insulinresistensen formodes også at ramme hjernen, og kan gå ud over nedbrydningen af de såkaldte beta-amolyider, som er et protein, der limer sig fast mellem hjernecellerne som en slags plak. I takt med, at hjernecellerne bliver limet sammen, hæmmes hjernen, så der opstår demenssymptomer. Har du type-2-diabetes, har du 40 – 50% øget risiko for at få demens. Men som type-2 diabetiker kan man formentlig nedsætte denne risiko ved at forbedre diabetestilstanden ved bl.a. at ændre kosten ved indtagelse af flere sunde grøntsager.” Det dokumenterer et forskningsprojekt, som Per selv har stået i spidsen for.

Forskning dokumenterer: Gamle grønsagssorter virker bedst

At grønsager er godt for vores sundhed ved de fleste. Men rent faktisk er der mange, der spiser få – eller slet ingen – grønsager.

”En undersøgelse fra DTU har vist, at kun 53% af danskerne spiser grønsager dagligt, mens 85% spiser mindre end 300 gram grønt om dagen. Det er ærgerlige tal for danskernes sundhed, for grønsager har positiv indflydelse på både fysik og kognitive funktioner. Sammen med nogle forskere besluttede jeg at teste, hvilken effekt gode grønsagstyper har på personer med type-2 diabetes. 89 personer gennemførte testen, hvor halvdelen dagligt skulle spise 500 gram almindelige grønsager fra supermarkedet, mens den anden halvdel skulle spise gamle sorter. De gamle sorter fik vi fra nordisk genbank, som har frø fra nordiske og nærliggende regioner opbevaret på Svalbard – dvs. forskellige varianter/sorter af gulerødder beder knoldselleri og alle typer kål som dem vores forfædre spiste for 100-200 år siden.

Før den tre måneder lange periode med forsøgskost foretog vi en masse målinger på deltagerne, og gjorde os nogle overvejelser i relation til den sensoriske oplevelse af de gamle sorter. For de har anderledes farver og anderledes form – og først og fremmest en meget kraftigere og mere bitter smag. Deltagerne tog godt imod de gamle sorter, og så kom de spændende målinger. En kropsscanning viste, at de gamle sorter havde størst effekt målt på fedttab og insulinfølsomhed. To vigtige faktorer ikke blot for type-2 diabetikere men for alle, der gerne vil forebygge diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Som sidegevinst kom deltagerne uopfordret, og fortalte, at de følte sig mere oplagte, og var bedre til at håndtere stressede situationer. Data som ikke var en del af studiet, men som blev noteret.

Årsagen til, at gamle sorter har størst effekt, er noget så simpelt som forædling af produktionen. For en landmand drejer det sig om hurtigst muligt at få det største udbytte, og det resulterer i afgrøder med færre bioaktive forbindelser og flere kulhydrater. De gamle sorter indeholder langt flere sekundære metabolitter, som formodes at have sundhedsfremmende effekter ”

Seneste nyt: Grønkål trigger mæthedsfølelsen

Seneste nye forskning har igen fokus på de grønbladede supergrønsager. Specifikt grønkål, som har vist sig at have en virkning, der vil interessere mange.

”Vores deltagere var igen personer med type-2 diabetes. De er nemlig særligt gode at foretage målinger på, fordi de reagerer mere radikalt på kostændringer. Vi fik specialproduceret nogle små energibarer, som bl.a indeholdt frysetørret grønkål, og hver dag spiste deltagerne i alt ca. 34 gram frysetørret grønkålspulver, hvilket svarer til ca. 360 gram frisk grønkål. Som ventet så vi en markant forbedring af deres insulinfølsomhed og dermed deres blodsukkerniveau. Deltagerne rapporterede også om styrkede kognitive funktioner. Men så kom overraskelsen: De følte sig mere mætte.

Årsagen til deres mæthedsfølelse var formentlig det høje fiberindhold, men formentlig også højere koncentration af hormonet GLP-1 i blodet. Hormonet virker via blodet og nervesignalerne, der bidrager til hjernens registrering af mæthedsfølelsen. Netop dette princip udnyttes også i nogle typer vægttabsmedicin baseret på GLP-1.

”Mens grønbladede grønsager menes at give hjernesundhed, kan meget mættet fedt og sukker fra ultraforarbejdet mad skade den over tid.”

GLP-1 frigives fra tarmen - nærmere bestemt overgangen mellem tyndtarm og tyktarm. Her har vi nogle såkaldte L-celler, som frigiver GLP- 1, når de får mad. Jo længere, maden befinder sig på deres lokation, jo bedre. Fordi grønkål indeholder så mange fibre, har det særligt langsom transporttid, og ligger længere i tarmen, så L-cellerne har bedre vilkår for at arbejde. Forsøget gav altså et svar på, hvorfor rå, fiberrige grønsager giver så stor sundhedsværdi. Det gælder naturligvis alle grønne, fiberrige grønsager og ikke kun grønkål. Men det er vigtigt, at de er så lidt forarbejdet som muligt. Du kan godt presse dem og stadig bevare en GLP-1 værdi. Men bedst er det at spise grønsagerne rå eller at blende dem til en smoothie. For så får du GLP-1 produktionen forstærket af, at tarmindholdet beskæftiger L-cellerne i længere tid.”

Hvis du vil tabe dig, er det med andre ord en rigtig god idé at spise masser af grønbladede grønsager, og Per lover en bivirkning, som er en ekstra bonus: ”Deltagerne i forsøget med grønkål rapporterede om, at deres smagspræferencer ændrede sig, så de i stedet for trang til søde sager efterspurgte noget mere groft og bittert.”

Varieret kost gør tarmen glad

Hjernen og tarmen kommunikerer konstant med hinanden. Med 100 milliarder hjerneceller og 100 billioner bakterier i tarmen kan det blive en kompleks kommunikation. Varieret kost stimulerer samarbejdet.

”Sund kost handler ikke kun om at reducere fedt, spise flere fibre og begrænse sukker og raffinerede kulhydrater. Variation er også vigtig. Jo flere forskellige planter du inkluderer i kosten, jo større er sandsynligheden for at få et bredt udvalg af bioaktive stoffer.

Et studie af plantebaseret kost i Atlanterhavsskoven i Sydamerika dokumenterede, at lokalbefolkningen bruger et stort antal plantebaserede produkter (ca. 730) fordelt på forskellige plantegrupper – både vilde og dyrkede. Variation i plantebaseret kost er forbundet med bedre næringsstofprofil, højere indtag af fibre, vitaminer, mineraler og sekundære plantestoffer (polyfenoler, flavonoider mv.). En sådan mangfoldighed er langt større end den variation, vi typisk finder i supermarkeder i moderne industrisamfund.

Derfor: Besøg forskellige forretninger, prøv nye grøntsager og eksperimenter med at tilberede dem på spændende måder. Din hjerne og din krop vil takke dig for det.”

Neurotransmittere er hjernens strøm

Per kalder hjernens transmittere for livsnerver og hjernen for en motor. Transmitterne er ansvarlige for, at der er strøm på hjernen, fordi de overfører signaler, som styrer vigtige funktioner. Ud over acetylkolin er nogle af de kendte dopamin, der udløser en følelse af velbehag. Serotonin, der regulerer humør, søvn og appetit. Og endorfiner, der er kroppens eget smertestillende stof.