Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Hvorfor er din medicin i restordre?

Danskerne har stor tillid til, at de altid kan få deres sædvanlige lægemiddel på apoteket. ”Sådan er det også for det meste, men restordrer kan ikke undgås. Heldigvis har vi mange muligheder for at imødegå situationen,” understreger Lars, som her tager dig med på rundvisning i hele forsyningskæden.
”Der findes over 10.000 forskellige pakninger med medicin, og de bliver produceret af producenter over hele verden. Det samme gør de råvarer, som producenterne køber hos forskellige underleverandører. Så inden medicin rammer de lokale markeder, skal der lægges et kæmpe puslespil af geografiske brikker,” siger Lars Orup Andersen. 

Første led er råvareproducenterne

 ”Den mest vitale ingrediens i en medicin er naturligvis det aktive lægemiddel, som er enormt kompliceret at producere, og derfor er der ikke så mange, der kan levere. Andre råvarer er tekniske stoffer som fx pulvere til at fylde og binde plus overtræk til at give tabletter en coatet overflade. Disse tekniske stoffer bliver også kaldet hjælpestoffer, og i produkter, der generisk indeholder det samme lægemiddel, er der kun meget små nuanceforskelle i disse hjælpestoffer. Alligevel har de en stor psykologisk effekt ude hos forbrugerne, som måske oplever bivirkninger ved det ene hjælpestof fremfor det andet. Derfor er der stor konkurrence, og naturligvis vil enhver råvareleverandør helst levere til producenter, som har en solid plads på de store, lukrative markeder, og her står andre foran Danmark.”

Lægemiddelproducenter er underlagt ekstrem kontrol

”Det er meget omkostningstungt at etablere og drive en lægemiddelproduktion. Alt skal kontrolleres, dokumenteres og godkendes. Der er love, regler, restriktioner og procedurer for hver eneste lille bitte parameter. Sikkerhed frem for alt er fundamentet. 

De enkelte markeder har lokale regler og standarder, og her i Danmark er vi beskyttet af EU's lovgivning og detaljerede procedurer. Det skal være præcis det samme produkt, der kommer ud af produktionslinjen hver gang, og produktet skal leve 100% op til det, der er godkendt af myndighederne. Derfor bliver hver enkelt batch tjekket, og skulle der være afvigelser, bliver hele den batch kasseret samtidig med, at årsagen til fejlen bliver identificeret og elimineret.” 

Eksempel: Dicillin blev trukket tilbage i starten af 2023

En hel batch af den meget kendte og anvendte antibiotika Dicillin blev trukket tilbage. Ved kontrol fandt man snavs på kapslerne, og årsagen var fabrikkens mangelfulde rengøring. De børster, som i slutningen af produktionsprocessen skal børste kapslerne fri for pulver fra hjælpestoffer, var ganske enkelt ikke 100% rene. På de forskellige markeder – inklusive Danmark – måtte grossisterne lynhurtigt søge alternativer, så forbrugerne kunne få deres antibiotika, mens Dicillin var i restordre.” 

Efter produktionen skal lægemidlerne pakkes
”Producenterne af lægemidler samarbejder med underleverandører, der har specialiseret sig i at emballere og pakke. Hvert land har sine krav til oplysninger på emballagen – især til indlægssedlen. Derfor har alt medicin landespecifik emballage og landespecifik indlægsseddel. Som reglerne er i dag, SKAL der være en fysisk indlægsseddel i alt medicin. Enhver kan forestille sig, at det kræver hårfin logistik at få denne matching af emballage, indlægsseddel og medicin til at lykkes, når der bare ikke må ske fejl.”

Lars Orup Andersen har oplevet en enkelt gang, hvor et produkt måtte trækkes ud af markedet, fordi der var lagt en forkert indlægsseddel i. ”Forbrugerne har stor tillid til deres medicin, men den tillid ville være pist væk, hvis indlægssedlen pludselig stod på japansk eller spansk. En forkert indlægsseddel betyder, at alle producentens aktuelle batch skal trækkes tilbage, og at fejlkilden skal findes. Den slags kan selvsagt være med til at skabe en restordre-situation.”

Grossisterne optimerer lagerstyringen

”Når medicinen er pakket, bliver den sendt til de enkelte landes grossister. Her i Danmark har vi to grossister, der kun konkurrerer på service, og i øvrigt begge fører fuldt sortiment. Vi har udliciteret vores lagerstyring til dem, hvilket betyder, at de konstant regulerer levering via beregningsmodeller baseret på historik og sæson. Det er en fordel for os, fordi vi kan være trygge ved, at vores lager matcher kundernes behov, og det er en fordel for grossisten, der også kan optimere sin lagerstyring. Begge dele er med til at imødegå restordrer. Vi har mulighed for at lægge specifikke ordrer ind – fx til kunder, der efterspørger en konkret variant, og vi har også mulighed for at bestille akut levering samme dag. Der er restriktioner for, hvor store lagre apotekerne må indkøbe, så jeg kan ikke hamstre.” 

Kriseberedskab ved restordrer

”Sammen med Lægemiddelstyrelsen har vi en række redskaber til at tackle situationer, hvor medicin er i restordre,” pointerer Lars, der først og fremmest forsøger at afhjælpe problemet, mens kunden står ved skranken. ”I langt de fleste tilfælde kan vi finde en løsning. 
  • Først tjekker jeg, om der er et naboapotek, hvor vi kan få fat i medicinen
  • Dernæst kigger jeg på vores eget lager: Har vi samme medicin i en anden størrelse pakning?
  • Har vi medicinen i en anden formulering – dvs. fx tabletter i stedet for flydende form?
  • Har vi evt. medicinen i en anden styrke, så borgeren kan tage flere doser for at opnå ordineret dosis?
En løsning, hvor vi ændrer på den ordinerede medicin, bliver altid afstemt med borgerens læge,” fremhæver Lars. Hvis der opstår en reel restordresituation, er det grossisterne, der rapporterer problemet til Lægemiddelstyrelsen, som straks reagerer. ”De agerer altid ud fra, hvor kritisk situationen er dvs: Er det en livsvigtig medicin? Hvor lang tid forventes medicinen at være i restordre? Og er der på markedet alternativer til den pågældende medicin?
  • Først kan de lægge en begrænsning på, hvor mange pakker af medicinen apoteket må sælge til hver kunde
  • Hvis det drejer sig om et håndkøbsmiddel, kan de gøre midlet receptpligt, så folks læge er med til at minimere overforbrug/hamstring og dermed få lagrene til at strække længere
  • Vokser en restordresituation, kan Lægemiddelstyrelsen undersøge, om Danmark kan få dispensation til at købe den aktuelle medicin fra et andet marked
    • Enten ved at medicinen bliver ompakket til dansk emballage og indlægsseddel
    • Eller ved at få dispensation til at bruge produktet med udenlandsk tekst
    • Begge dele kræver ekstra logistik, der naturligvis koster penge. så bagsiden af den løsning er, at prisen på medicinen kan stige ganske meget
  • Lægemiddelstyrelsen kan også undersøge, om der findes mulighed for at købe alternativ medicin, som kan hjælpe borgere, der mangler deres sædvanlige medicin
Selvom Lægemiddelstyrelsen reagerer hurtigt, forsøger at foregribe og evaluerer sammen med internationale lægemiddelmyndigheder, så er det svært at undgå huller i forsyningssikkerheden, fordi produktion af medicin er et frit marked. Og fordi produktion af lægemidler er så tung og kompleks, kan man ikke bare skrue op og ned for kapaciteten efter behov eller lynhurtigt producere en ny variant, fordi den slags tager årevis at få godkendelse til.”

Er corona årsag til leveringsproblemer?

2023 blev et år, hvor der var ekstra mange produkter i restordrer. Manglen på Panodil Junior stikpiller udfordrede forældre til småbørn. Vital medicin til diabetes, ADHD og hjerte-kar-problemer kom i restordre. Antabusmedicin kunne ikke leveres. 

”På restordre.dk kan du altid se, hvilke typer medicin, der er i restordre. Årsagerne til restordre bliver vi ikke informeret om, men jeg har to gæt. Hvis det er en ny medicin, som fx ADHD-medicin, så er der stadig patent på den og dermed kun én producent, hvilket er kritisk ift. forsyningssikkerheden. For det andet er der den generelle samhandelssituation, som under og efter corona har været bremset på grund af nedlukninger. Det rammer også produktionen af medicin. 

Lægemiddelmyndighederne arbejder konstant på at sondere nye muligheder for at risikosprede og sikkerhedsoptimere, så vi gør os mindre sårbare over for udsving i produktionen af lægemidler. Så jeg er overbevist om, at nyeste erfaringer og viden bliver brugt til at gøre en forskel.”

Fakta

Stregkoder beskytter mod falsk medicin

Fordi markedet for lægemidler er særdeles attraktivt, er der konstant producenter af forfalskede lægemidler, som forsøger at snyde sig ind på markedet. Hvis du køber medicin uden for EU, så kan du ikke være sikker på, at produktet lever op til danske myndigheders krav. Som en ekstra sikkerhed udstyrer producenterne hver eneste pakning med en 2-D stregkode, som bliver indberettet til en international database. Når apoteket udleverer medicinen, scanner de koden og dermed medicinens validitet. Samtidig sker der også en registrering af, hvilken borger medicinen er udleveret til.  

Tip

Tjek selv om din medicin er i restordre

På appen Apoteket kan du vælge din recept og dernæst se, hvilke apoteker, der har din medicin på lager, så du ikke går forgæves. 
Interview med
Lars Orup Andersen
Apoteker, Ejby Apotek
Sund Viden har været i Ejby på Fyn for at besøge Lars Orup Andersen, der er leder af fem apoteksenheder og har i alt 30 medarbejdere. Ud over at stå i spidsen for en håndfuld landapoteker på Fyn sidder Lars i Apotekerforeningens ledelses- og driftsudvalg. Derfor har han detaljeret indsigt i driften af apoteker – herunder forsyningen af lægemidler.