Immunterapi dræber kræftceller

For 10 år siden var immunterapi stadig nyt. I dag er det den type behandling, der har mest fokus i kampen for at knække cancer. Hver dag bringer ny viden, som bliver til behandlinger, der kan redde liv. Kræftceller er et komplekst mysterium, og immunterapi er en behandling med fantastiske perspektiver. Men det er ikke noget vidundermiddel, for der er stadig mange, der ikke har gavn af behandlingen, og der er stadig mange bivirkninger.

Det helt grundlæggende i immunterapi er, at behandlingen styrker kroppens immunforsvar, så det bedre kan genkende og angribe kræftceller, og samtidig svækker kræftcellernes mekanismer til at forsvare sig mod immunforsvaret. Et samspil, der retter behandlingen direkte mod at bekæmpe kræftceller indefra i stedet for kemoterapi og stråler, der kommer udefra. ”I dag er immunterapi fast element i kræftbehandlingen. Vi har patienter, der bliver kræftfrie takket være immunterapi, men det er stadig sådan, at størstedelen af patienterne ikke responderer på behandlingen.”

Immunterapiens værktøjskasse

”Helt forenklet har vi tre værktøjer: En speeder, en bremse og et missil i form af T-celler. Første generation af immunterapi var medicin, der speeder immunforsvaret op med signalstoffer (cytokiner). Den logiske idé er, at et immunforsvar på højtryk er et stærkere, og bedre, våben mod kræftcellerne. Vores erfaring er, at det kan udløse kraftige toksiske reaktioner i kroppen, som giver patienterne voldsomme bivirkninger. Derfor har vi de senere år kigget i retning af at fjerne nogle bremseklodser, så vi på centrale checkpoints kan ophæve de blokeringer, som kræften har skabt i immunforsvaret. Den angrebsvinkel kan være meget effektiv, og giver som oftest færre, og mindre alvorlige, bivirkninger.

For at fjerne bestemte bremseklodser bruger vi immunregulerende antistoffer, som det mere præcist hedder. Med dem kan vi målrette, hvor immuncellerne får ophævet deres bremse, så de suser ud i kroppen og bekæmper kræft. Vi udnytter på den måde både speeder og bremser i immunforsvaret, fuldstændig som vores immunsystem gør fra naturens hånd, når det konstant skruer på sine knapper for at fintune sin balance og styrke. Mens speeder og bremse er medicinsk immunterapi, er T-celleterapi cellulær immunterapi, som er målrettet mod de specifikke kræftceller.”

T-celler bliver designet til at dræbe

”T-celler er en slags elitesoldater, eller politibetjente, der som specialstyrker bliver sat målrettet ind mod de specifikke kræftceller. Egentlig er deres formål fra naturens hånd ikke at angribe kræftceller men virusinficerede celler. Ofte kan T-cellerne ikke se kræftcellerne, selvom kræftceller har en genfejl, og dermed er forandret til fremmede/unormale celler, som immunforsvaret normalt er på vagt overfor. Det skyldes, at kræftcellerne er gode til at skjule sig for T-cellerne, men kræftcellerne kan komme til at afsløre sig selv. I alle kroppens celler er der proteiner, som cellerne omsætter. I den proces udskiller cellen små stykker protein, der sidder på cellens overflade. Sådan gør kræftcellerne også. Derfor kan der på overfladen af kræftcellerne sidde mikroskopiske rester kræftprotein, der afslører, at cellen indeholder noget, den ikke bør, netop fordi den er en kræftcelle. Og det reagerer immunsystemet på ved at slå cellen ihjel for en sikkerheds skyld.”

Men hvorfor slår immunforsvaret så ikke automatisk kræften ihjel? Det har Inge Marie Svane flere svar på. ”Kræftceller kan udsende nogle signalstoffer, der hæmmer T-cellerne, når de nærmer sig. Kræftceller kan også være udstyret med receptorer, der simpelthen lukker ned for T-celler. Og en kræftcelle kan også vælge at fjerne nogle af de vævstypemolekyler, der ellers sidder på dens overflade og afslører kræftproteinet. Med andre ord er kræftceller snu og generelt gode til at kamuflere sig, så de undslipper immunforsvaret, og dermed overlever. Derfor gælder det om at have så stor og stærk en hær som muligt, når vi skal angribe kræftcellerne, og det er netop princippet bag T-celle behandlingen.”

Kan kræftvacciner forebygge kræft?

”Nej,” lyder det korte og kontante svar fra Inge Marie Svane. ”For det, vi kalder vaccine, er en behandlende vaccine, der bliver brugt til patienter, som allerede har kræft. Kræftvacciner er ikke effektive alene, men kombineret med immunregulerende antistoffer har flere forskellige kræftvacciner vist rigtig god effekt. Nogle kræftvacciner er målrettet kræftproteiner, der deles mellem flere kræftpatienter. Andre kræftvacciner bliver designet individuelt på baggrund af kræftproteiner fundet hos den enkelte patient. Så der er ikke tale om generiske vacciner, som man normalt kender det fra forebyggende vacciner mod infektioner.”

Bliver ”tyggegummi” næste gennembrud?

”Nye patientgrupper bliver tilbudt immunterapi. Vi bruger immunterapi tidligere og tidligere i forløbet. Flere og flere får kombinationsbehandling med to immunregulerende stoffer, og der bliver forsket på højtryk i kombinationer. Så ja – immunterapi gør helt sikkert, at vi står stærkere end nogensinde i kampen for at knække cancer. Men hele gåden er ikke løst. Hver dag får vi ny viden, der afføder nye spørgsmål om, hvordan vi kan opnå de største gevinster. Personligt tror jeg aldrig, vi får svar på alle spørgsmål. Og heller ikke, at vi får udnyttet hvert et hjørne af immunterapien.

Men især ét aktuelt forskningsprojekt forventer jeg mig meget af. Projektet er udsprunget af den celleterapi, som havde sit store gennembrud i 2020. Denne behandling er rettet mod blodkræft, der er opstået i immunsystemets B-celler. B-celler udgør sammen med T-cellerne kroppens lymfocytter, der er en undergruppe af hvide blodlegemer. Fordi B-cellerne har et unikt overflademolekyle, kan man manipulere T-celler til at genkende og dræbe dem. Først tapper man blod fra patienten. Så isoleres deres T-celler. Ind i T-cellerne skyder man det gen, som gør, at T-cellerne nu kan genkende det unikke molekyle på B-cellernes overflade. Herefter gives T-cellerne via et drop retur til patienten, som i mellemtiden har fået nulstillet sit immunforsvar via en stærk kemokur. T-cellerne dræber herefter alle – både dårlige og gode – B-celler, som patienten godt kan undvære, fordi man kan supplere med immunglobin behandling. Men behandlingen er intensiv, og indtil videre kan den kun bruges mod særlige undertyper af blodkræft.

En anden, og til dels konkurrerende, behandling med såkaldt bispecifikke antistoffer er lige rundt om hjørnet. Jeg kalder disse bispecifikke antistoffer for en slags tyggegummi. For det er medicin, der sætter sig på en T-celle i den ene ende og overfladen på en B-celle i den anden ende, så de bliver limet sammen som om, de sad på samme stykke tyggegummi. Når T-cellerne på den måde bliver tvunget i tæt kontakt, og samtidig bliver aktiveret, kan de ikke lade være med at slå B-cellerne ihjel. Fuldstændig som før – men uden at manipulere patientens egne T-celler og belaste patienten med en intensiv kemoterapibehandling. Hvis det viser sig at virke lige så godt, og det samtidig er mere nemt og nænsomt, så bliver det næste store gennembrud. Behandlingen er endnu ikke godkendt, men vi er nu er i det stadie, hvor vi har lodtrækningsforsøg. Min overbevisning er, at celleterapi med bispecifikke antistoffer er et godt og effektivt værktøj, der kommer til at spille en væsentlig rolle også til behandling af andre kræftformer.”

Bivirkninger

Immunterapi kan give bivirkninger. Mange forskellige bivirkninger forårsaget af irritationsreaktioner i kroppen. Også nogle alvorlige. De mest udbredte bivirkninger ved immunregulerende antistoffer er:

Træthed
Leverpåvirkning
Irriteret tarm, der giver diarré
Gener i lungerne, så patienten bliver kortåndet
Inflammatoriske hudgener med udslæt
Ubalance i hormonsystemet
Gener fra led og muskler

"Vores erfaringer viser, at når vi kombinerer to antistoffer, så får behandlingen bedre effekt, men desværre får op til 60% alvorlige bivirkninger. Mulighed for udbytte og risiko for bivirkninger hænger med andre ord sammen. De patienter, som døjer med bivirkninger, kan vi ofte hjælpe rigtig godt ved at behandle med prednisolon, der lægger en dæmper på immunsystemet, så det ikke overreagerer, men stadig er aktivt.

I enhver behandling er det vigtigt at veje fordele op mod ulemper. Det kan være en svær beslutning for en patient, der i forvejen er i en presset situation. Et godt eksempel er mordermærkekræft, hvor vi som noget nyt har fået godkendelse til forebyggende behandling med immunterapi et år efter operationen. En behandling, der reducerer risikoen for tilbagefald med op mod 50%. Hvis patientens risiko for tilbagefald er 60%, bliver risikoen altså reduceret til 30%. Hvis patienten statistisk har en tilbagefaldsrisiko på 10%, reducerer forebyggende immunterapi risikoen til 5%. For mange giver det stadig mening at stå behandlingen igennem, mens andre hellere vil tage chancen og spare bivirkningerne.”

Interview med

Inge Marie Svane

Leder af National Center for Cancer Immune Therapy

Kommer immunterapi til at knække cancer? Svaret på det spørgsmål arbejder Inge Marie Svane hver eneste dag på at finde. Hun har i mere end 25 år forsket i, hvordan regulering af immunforsvaret kan bruges i behandling af kræft. Inge Marie Svane er leder af National Center for Cancer Immune Therapy, som er en del af kræftbehandlingen på både Herlev og Gentofte Hospital. Centret er det eneste sted i Danmark, hvor man mestrer T-celle-terapi. Ud over at forske er Inge Marie Svane derfor helt tæt på de patienter, som potentielt kan have stort udbytte af immunterapi.

Løve Apoteket Lillebælt Løvbjerg