Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Indeklimaet er vigtigt - især for dig med astma og/eller allergi

Klimaet er på dagsordenen mere end nogensinde før. Det er ekstra godt for dig, hvis du er en af de 1,5 mio. danskere, der lever med astma og/eller allergi tæt inde på livet. Men har du styr på klimaet derhjemme? Rigtig mange faktorer har indflydelse på indeklimaet og dermed beboernes velbefindende – også dem, der er så heldige, at de hverken har astma, allergi eller høfeber.
Den udendørs luftforurening kan ikke undgå at påvirke luften indendørs. Den trænger ind gennem vinduer, døre, sprækker og ventilationsanlæg. Så meget desto mere er det vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at sætte dit indeklima på hverdagens dagsorden. ”Der er rigtig meget, du selv kan gøre i det daglige for at skabe et godt indeklima til gavn for hele familiens sundhed og velvære. Vi gør meget for at oplyse om, hvor vigtigt indeklimaet er – ikke mindst for mennesker med overfølsomhedssygdomme som astma og allergi,” siger Anne Holm Hansen, og understreger, at det er klogt for alle mennesker at tænke over, hvordan man påvirker indeklimaet med sin daglige adfærd. 

Støv og husstøvmider

Ca. 200.000 danskere er allergiske over for husstøvmider. Det kan udarte sig som både astma og høfeber, og det kan også forværre børneeksem. ”Støv kan genere luftvejene – også selvom du ikke er overfølsom. Men det er husstøvmiderne – eller nærmere bestemte dele af døde husstøvmider og enzymer i husstøvmidens afføring – der kan give allergi. ”En husstøvmide er svær at få øje på. Den er hvid, har 8 ben og er kun mellem 0,1 og 0,6 mm stor. Den lever blandt andet af hudskæl fra mennesker, og så kan den godt lide høj luftfugtighed. Derfor er vores senge et meget populært opholdssted. ”Selvom du er flittig med støvsugeren og støvekosten, så kan du sagtens have husstøvmider. Det er nemlig ikke mængden af støv, der er afgørende. Derimod er det kombinationen af rette temperatur og luftfugtighed. Deres favorittemperatur er et sted mellem 17 - 32 grader og en relativ luftfugtighed mellem 55 – 75%. Med temperaturen er de med andre ord ret fleksible, så det nemmeste er at udtørre dem. En husstøvmide optager nemlig fugt gennem sin hud, og hvis luftfugtigheden er under 45%, kan du reducere bestanden markant. Du sænker luftfugtigheden om vinteren ved at huske de gode udluftningsvaner, selvom det bliver koldt udenfor. 5-10 min med gennemtræk et par gange om dagen gør en forskel. Gamle husråd om at fryse dynen og lægge madrassen ud i solen er ikke nok. Det vigtige er, at dyner, puder, rullemadrasser – og børnenes sovedyr – vaskes ved 60 grader, hvilket dræber husstøvmiderne og skyller dem ud.” Vask ca. hver 3. måned og tør gerne i tørretumbler, så du undgå skimmelsvampevækst i materialet.

Fugt og skimmelsvampe

Fugt er også den store synder, når det gælder skimmelsvampevækst. ”Skimmelsvampe kan irritere slimhinderne og give gener som f.eks. hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær. Nogle mennesker udvikler allergi over for svampesporerne, og det kan udløse både astma og høfeber. Derfor kan det ikke siges for tit: Sørg på alle tænkelige måder for at udlede mindre fugt. Når du sover, udskiller du ca. en liter via sved og åndedræt, og det kan du kun få ud ved at sørge for udluftning med gennemtræk. Et brusebad efterlader ca. 0,5 liter vanddamp i luften, så luk badeværelsesdøren og luft ud og tør op, når du har badet. Hvis du hører til dem, der tørrer tøj indenfor, så skal du vide, at en vask, efterlader ca. 1 liter. Så tør dit tøj udenfor (eller brug tørretumbler), og reducer em fra madlavningen ved at lægge låg på gryderne og have emhætten tændt både lidt før og lidt efter madlavningen. Har du ingen emhætte, så åben i stedet vinduet i forbindelse med madlavningen. Hvis der er skimmelsvampe i din bolig, kan du måske konstatere det ved, at der lugter muggent eller ved, at der er skjolder f.eks. på badeværelset, kolde ydervægge, fugtige kælderrum og vindueskarme. Mindre angreb kan du komme til livs med f.eks. Rodalon. Større angreb kan være svære at finde, hvis de er skjult under f.eks. gulv eller i væg. Her skal der professionel hjælp til, og det kan være nødvendigt at fjerne de materialer, der er angrebet.” 

Passiv rygning dræber også

Trods advarsler på tobaksprodukter og massive oplysningskampagner ryger 23 % af danskerne, og det er ikke blot deres eget helbred, de sætter på spil. ”Forskerne har dokumenteret, at passiv rygning også er farligt," lyder det fra Anne Holm Hansen. 
Passiv rygning kan: 
  • Forværre astma og KOL
  • Give dårligere lungefunktion og føre til astma og astmatisk bronkitis
  • ·Øge risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme og lungekræft
  • Skade børns helbred.
I tobaksrøg er der mere end 4.000 forskellige stoffer. Det er ikke blot røgen i luften, der er problemet. De skadelige stoffer bliver absorberet af møbler, puder, gardiner og tæpper, så den skadelige virkning fortsætter, selvom røgen bliver luftet ud. Selv små mængder røg gør skade. Derfor er tobaksrøg gift for dig og indeklimaet, og når du kan referere til disse reelle sundhedsfarer, har du et godt argument for, hvorfor du ikke vil opholde dig i rum, hvor der bliver røget.

Info

Kæledyr er kære, men…

Allergi over for pelsdyr kan give både astma og høfeber. Og hvis du, eller dit barn, først har udviklet overfølsomhed, er der ingen vej tilbage. For det er ikke nok at gøre grundigt rent, og der findes ikke allergi-sikre pelsdyr. Hvis en person f.eks. er allergisk over for hund, så gælder det normalt alle hunderacer. Katte, marsvin, kaniner og heste er også nogle af de dyr, som ofte udløser allergi. Hvis nogen i husstanden er meget plaget af astma eller allergi over for pelsdyr, så er det relevant at være opmærksom på både ferieboliger og køb af ny bolig. Allergener fra et dyr findes nemlig i både hår, hudskæl, spyt, urin og afføring, og de kan være så svære at blive kvit, at der i boligen, på trods af flere års hovedrengøringer, stadig er allergener på et niveau, så det kan give symptomer.

En brændeovn hygger, men…

Varmen, skæret og duften fra en brændeovn er helt i tråd med den danske hygge. ”Men vær opmærksom på, hvor meget din brændeovn forurener klimaet både ude og inde. En brændeovn kan forurene mere end en stor lastbil, og en vindstille vinterdag kan røgen ligge nærmest som en dyne henover et villa- eller sommerhuskvarter. De bittesmå partikler i røgen fra en brændeovn er sundhedsskadelige, fordi de kan nå dybt ind i luftvejene og udvikle/forværre astma. Ultimativt kan de mindste partikler gå helt ind i blodbanen, hvor de kan være med til at påvirke udviklingen af endnu mere alvorlige sygdomme.”

Insekter på menuen?

I takt med, at flere og flere eksotiske fødevarer bliver adopteret af det danske køkken, opstår der nye eksempler på krydsreaktioner. Ting som græshopper, voksmøllarver, melorme, fårekyllinger og buffalolarver er insekter, der vinder indpas som fødevarer, og spiselige insekter kan give problemer. Melorme kan f.eks. krydsreagere med rejer og husstøvmider, så hvis du er allergisk over for rejer eller husstøvmider, lyder anbefalingen, at du også undgår voksmøllarver, fårekyllinger og græshopper.

Astma-Allergi Danmark 

Patientforening, der arbejder for, at alle, der er berørt af astma, allergi, høfeber og eksem, får en bedre hverdag. 300.000 danskere lider af astma, 1 mio. har høfeber, og 20% har hudallergi. Alle kan ringe på 4343 4299 for at få rådgivning om astma og allergi. Se mere på astma-allergi.dk

Pollental-App

Hold øje med Dagens Pollental, varslinger og svampesporer med Astma-allergi Danmarks app.
Hent appen i App Store eller Google Play

Hverdagskost kan krydsreagere med pollen

Hvis du er allergisk over for pollen, så har du måske prøvet at få allergiske symptomer, når du spiser visse fødevarer. Årsagen er en såkaldt krydsreaktion, hvor din krop forveksler en bestemt fødevare med pollen.

En allergisk reaktion er kroppens reaktion på noget, der normalt er ganske ufarligt, men som kroppen pludselig tror er potentielt livstruende, så der opstår en kropslig krigsreaktion – ligesom når kroppen går til angreb, fordi den bliver angrebet af en virus eller bakterie. Det kan være genetisk betinget, men det kan også skyldes en akkumuleret påvirkning af et allergen. Den mest udbredte allergi er pollenallergi, hvor mange oveni døjer med krydsreaktioner til fødevarer. 
  • Hver anden med allergi over for både birke-, græs- og bynkepollen krydsreagerer
  • Hver tredje af dem, der kun er allergisk over for birkepollen, oplever krydsreaktioner.
”Som allergiker kan du ikke undgå at opdage, hvis du krydsreagerer på nogle fødevarer. Men reaktionerne kan være meget forskellige fra person til person,” pointerer Anne Holm Hansen og uddyber: ”Hvis du er allergisk over for birkepollen og spiser f.eks. hasselnødder eller paranødder, kan du reagere fuldstændig som en forårsdag, hvor koncentrationen af birkepollen er høj. Men hvis du f.eks. spiser et grønt æble, kan din reaktion være kløe i munden. Ud over, at reaktionen er helt individuel, er det også individuelt, hvor meget af allergenet, der skal til, før du reagerer. For nogle kan blot støvet fra en åben pose peanuts udløse anafylaktisk shock.”
Interview med
Anne Holm Hansen
Direktør i Astma-Allergi Danmark
Anne Holm Hansen er oprindeligt uddannet som både sygeplejerske og cand.mag. i historie. Senere tog Anne en MPA på CBS, hvor hun i dag er censor. Anne Holm Hansen har i en 12-årig periode været kommunikationschef ved Astma-Allergi Danmark, mens hun i 2013 blev vicedirektør. Siden 1. januar 2021 har Anne Holm Hansen været direktør i Astma-Allergi Danmark. 

Krydsreaktioner mellem pollen og mad

 Birk Græs Bynke
Abrikos Appelsin Melon
Blomme Jordnød Solsikkekerner
Ferksen Melon Peberfrugt
Kirsebær Tomat Gulerod
Kiwi Ærter Pastinak
Nektarin   Persillerod
Pære   Selleri (knold og blad)
Æble   Kamille
Gulerod   Persille
Kartoffel    
Tomat    
Peberfrugt    
Selleri (knold og blad)    
Hasselnød    
Jordnød    
Mandel    
Paranød    
Valnød