Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Sund viden fra apoteket

Irritabel tyktarm er en folkesygdom

Det er ikke farligt. Det medfører ikke andre komplikationer. Og det øger ikke risikoen for at få mere alvorlige sygdomme. Alligevel er det mere end blot irriterende. For irritabel tyktarm er ofte et livslangt bekendtskab, som kan forringe livskvaliteten i så udtalt grad, at det påvirker både job- og privatliv.
Omkring 15% af befolkningen har irritabel tyktarm, der for det meste bliver kaldt IBS, som er en forkortelse af det engelske navn ”Irritable Bowel Syndrome”. Det opstår som regel allerede i barndommen eller ungdommen, og for mange er det kronisk. 

Årsager til irritabel tyktarm

Selvom forskerne har ledt og ledt, så ved man stadig ikke præcis, hvorfor nogle får IBS. Man ved, det handler om, at tarmens funktion – dvs. transport af afføring – bliver forstyrret. Og man ved, at lidelsen er meget hyppigere hos kvinder end hos mænd. Forstyrrelsen påvirker tarmens motorik, så tarmens indhold af luft og afføring føres enten hurtigere eller langsommere gennem tarmen.

Nogle undersøgelser peger på, at ubalance i tarmfloraen spiller ind. IBS kan også opstå i kølvandet på en mave-tarm infektion, og muligvis kan stress også være med til at udløse irritabel tarm. Det er vigtigt at understrege, at IBS ikke er arveligt. Så selvom din far, mor eller søskende har lidelsen, skal du ikke gå og være bekymret for, om du også skal til at døje med det. 

Ubehag, smerter og ændret afføring

IBS giver en række karakteristiske symptomer.
  • Ondt i maveregionen Det kan være både milde, moderate og kraftige smerter. Der kan komme kraftige sammentrækninger i tarmen, der føles som mavekramper. Tit forværres det i perioder, og mange oplever et vist mønster i løbet af døgnet. Smerterne kan stråle helt om i ryggen og ned i bækkenet. Ofte bliver smerterne forværret efter måltider, og de fleste oplever bedring om natten og lige efter toiletbesøg.
  • Ubehag i øvre del af fordøjelseskanalen Det kan være sure opstød og halsbrand, og nogle får også kvalme.
  • Oppustethed Et klassisk symptom er, at maven vokser i løbet af dagen, så maven ser ”gravid” ud. Men værre er, at det giver en spændthed i maven, fordi maven er pustet op af luft, der bare gerne vil ud. I en almindelig hverdag, hvor man er sammen med andre mennesker, er det ikke kutyme at gå rundt og prutte. Det er heller ikke muligt at gå på toilettet for at slå prutter mange gange i timen. Resultatet er, at luften står i maven og presser på alt, mens maven vokser og vokser.
  • Afføringen ændrer sig Når du har IBS, veksler afføringen tit mellem at være knoldet og tynd/grødet. Nogle gange en kombination, så afføringen er grødet med hårde knolde i. Du går typisk også rundt med en følelse af, at tarmen ikke er tømt ordentligt. Afføringens form, udseende, konsistens og frekvens varierer, og der kommer tit slim i afføringen. Der kan også komme smerter i forbindelse med toiletbesøg, og ved endetarmen kan der opstå revner og/eller hæmorider.
  • Andre symptomer IBS kan påvirke personens almentilstand. Nogle oplever ekstrem træthed, fornemmelse af at have feber i kroppen, hovedpine, smerter i muskler og led, og det er heller ikke ualmindeligt, at der i kølvandet på IBS kommer psykiske udfordringer som fx tendens til stress, depression og angst.

Sådan stiller man diagnosen

Der findes desværre ikke nogen behandling, der kan fjerne IBS. Men fremtidsudsigterne for at få det bedre er alligevel gode. Så det eneste, du ikke må gøre, er at sige ”det kan der nok ikke gøres noget ved”. Gå til lægen, hvis du lider af IBS-symptomer, som har indflydelse på din livskvalitet.
Diagnosen bliver stillet ud fra en kombination af symptomer, blodprøver og rektoskopi/koloskopi. Tit vil symptomerne være så typiske, at det alene på den baggrund er nok til at stille diagnosen. Når blodprøver og undersøgelse af tarmen alligevel kan være relevant, er det for at udelukke alvorlige sygdomme. For mange kan det give en tryghed, som i sig selv udløser så stor en lettelse, at det forbedrer livskvaliteten. 
  • Blodprøver: Kan måle leverens funktion, blodmangel og hhv. laktose-/gluten-intolerans.
  • Rektoskopi: Er en undersøgelse af tyktarmens nederste 10-20 cm. (kan tit udføres hos egen læge)
  • Koloskopi: Er en undersøgelse af hele tyktarmen, hvor der evt. bliver taget vævsprøver (foretages på specialklinik eller sygehus). Læs mere om koloskopi i artiklen på side 14-15.
  • Røntgenundersøgelse/scanning: Er i sjældne tilfælde relevant

Hvis undersøgelserne viser, at der ikke er tegn på alvorlige sygdomme (såsom tarmbetændelse eller tarmkræft), er der ingen tvivl: Du har IBS, og kan få lindret dine symptomer på flere måder. 

Lindring af IBS-symptomer

De fleste, der har IBS, fortæller, at deres kost har stor indflydelse på, hvor kraftige symptomerne er. Det kan fx dokumenteres via en dagbog over kost, symptomer og afføring. At kosten har indflydelse, er helt i tråd med forskningen, der har dokumenteret, at madvarer, som indeholder kortkædede sukkermolekyler, kan udløse symptomerne. Der findes en diæt, der hedder Low FODMAP. Den går ud på, at man fjerner Fermentable, Oligo-, Di-, Mono-saccharider og Polyoler, som er de dele af kosten, der især giver udvikling af luft i tarmene. Efter en periode genindfører man de enkelte fødevarer én ad gangen for at se, hvilke specifikke fødevarer, der hos den enkelte udløser problemerne. Tit kan det være ting som løg, kål, mælk, rug og hvede. Selvom du kan google dig frem til informationer om diæten, så er det en god idé at konsultere læge og diætist, før du kaster dig ud i så stor en kostændring. 

Væske og motion har generelt positiv indflydelse på tarmens funktion. Hvis du drikker for lidt væske, trækker kroppen sin væske fra tarmindholdet, og resultatet er, at din afføring bliver tør og hård. Så sørg for at drikke ca. to liter væske hver dag, og sørg også for at bevæge dig. Fysisk aktivitet forplanter sig nemlig til tarmens peristaltik – dvs. de tarmbevægelser, der skubber afføringen gennem tarmen. 

Også døgnrytmen og din psyke har betydning for, om din tarm bliver forstyrret. Undgå så vidt muligt at blive stresset eller psykisk belastet, sørg for at få ro og hvile, og giv dig masser af tid til at gå på toilettet så snart, toilettrangen melder sig. 

Der er rigtig meget hjælp at hente på apoteket, hvor du i håndkøb kan købe flere slags medicin mod de symptomer, som IBS giver:

  • Milde afføringsmidler, der blødgør og øger mængden af afføring, kan hjælpe mod afføring, der hober sig op.
  • Midler mod diarré kan være relevante, hvis du har IBS-D (IBS af diarrétype).
  • Mistanken om, at IBS hænger sammen med ubalance i tarmfloraen betyder, at der bliver forsket meget i, hvordan høje doser mælkesyre kan hjælpe. Så det er bestemt også et forsøg værd.
  • Pebermynteolie er også et middel, der kan lindre mavekramper, smerter og oppustethed/luft i maven. Tag det i givet fald i kapsler i stedet for i flydende form, for kapslerne opløses først nede i tarmen, så du undgår pebermynteopstød.

Og sidst – men ikke mindst: Vær tålmodig. For det kan tage tid at finde nøglen til, hvordan du bedst muligt får reduceret dine IBS-symptomer. 

OBS

Fakta om tarmens mikrobiologi

Din tarm er et kompliceret bakteriesamfund. Der findes op mod 1000 forskellige arter af tarmbakterier, hvoraf du ”kun” har 150-200. Tyktarmens bakteriesamfund er det tætteste bakteriesamfund, der findes, og det er lige så unikt som dit fingeraftryk. Bakterierne udgør, sammen med virusser og svampe, det man kalder tarmmikrobiota. Det er den samlede mængde af mikroorganismer i tarmen, og dette mikrobiom vejer op til to kilo. Varieret mad er altid godt – også for tarmen. For variation i maden giver nemlig variation og robusthed i tarmens bakterier. 

Naturlægemiddel mod IBS-symptomer

Undersøgelser har vist, at pebermynteolie påvirker den glatte muskulatur i mavetarmkanalen, så muskulaturen slapper mere af, og ubehaget på grund af IBS bliver redu-
ceret. Colpermin er pebermynteolie, som er målrettet til at lindre IBS-symptomer – dvs. smerter i maveregionen, luftafgang fra tarmen (prutter) og tendens til kramper i mave-tarm-kanalen. Colpermin kan bruges af unge og voksne (ikke børn under 8 år), og en kur består af 1-2 kapsler tre gange om dagen. For at undgå pebermynteopstød er olien kapslet inde, så den først bliver frigivet i tarmen (husk at sluge dem hele). Men det kræver, at du ikke tager kapslerne sammen med mad. Læs derfor indlægssedlen grundigt, så du får det optimale udbytte. 

Anbefalet af apoteket

Colpermin
Colpermin er et naturlægemiddel indiceret til voksne, unge og børn fra 8 år til symptomatisk lindring af mindre kramper i mave-tarm-kanalen, flatulens og abdominalsmerter, især hos patienter med irritabelt tarmsyndrom.