Sund viden fra apoteket
Kæledyr - sådan sparer du dem for flåter og lopper
Dit kæledyr kan ikke selv beskytte sig mod flåter og lopper, så derfor må du gøre det. Både for dyrets skyld og for din egen/familiens skyld. For lopper kan invadere hele hjemmet, og et flåtbid kan smitte dit kæledyr med sygdomme, som er ret alvorlige.
En loppe er et skadedyr for dit kæledyr, fordi pelsen og huden kan tage skade af, at dyret kradser og klør sig konstant. Samtidig kan lopper overføre bændelorm – også til dig, for lopperne kan godt bide mennesker.
Mens lopper må siges at være mere irriterende end decideret farlige, så er det en anden sag med flåter. For de kan være bærere af en række parasitter, bakterier og vira. Flåter er farligere for hunde og mennesker end for katte. En kat slipper som regel med rødme og irritation, men de kan også få infektion og feber. Hunde kan til gengæld nemmere blive smittet med sygdommene borreliose og TBE.