Ekspertviden
Kan medicinsk cannabis fjerne gigtsmerter?
Forhåbentlig kan forskningsprojektet CAN-ART om tre år kaste lys over virkning og bivirkninger ved brug af medicinsk cannabis mod gigtsmerter. Det hele begyndte i et varmtvandsbassin i Gråsten, hvor en flok gigtpatienter gav Oliver Hendricks en AHA-oplevelse.
En flok damer med blomstrede badehætter og farverige badedragter gav Oliver Hendricks en AHA-oplevelse, der potentielt kan komme til at gøre en forskel for mange gigtpatienter. Han fortæller:
”Det var en lidt speciel formiddag, for oftest er der flest mænd, som deltager i vores rehabiliteringsforløb for rygsøjlegigt og træner i vores varmtvandsbassin. Men den dag stod jeg med otte damer i alderen 50-70 år. Jeg har undervist masser af patienter, der har været indlagt på hospitalet. Gennem halvanden times undervisning kommer man vidt omkring, og tit åbner patienterne op om udfordringer, de tumler med. Dialogen denne formiddag var intens, og pludselig krakelerede mit billede af dem fuldstændig. Kvinderne talte helt åbent om, hvor og hvordan de fik fat i cannabis for at dulme smerterne. Tænk, at de som gigtpatienter var villige til at tage både initiativ og risiko – plus bruge penge – på selv at ordinere cannabis.”
Tiden stod stille, mens Oliver Hendricks sagde til sig selv: ”Oliver, du har jo slet ikke fat i, hvad der foregår blandt gigtpatienter, og det her er du nødt til at reagere på.”
Som sagt så gjort. Oliver Hendricks besluttede sig for at undersøge, hvorvidt og hvordan gigtpatienter med vedvarende smerter eventuelt kan have gavn af medicinsk cannabis.
Men han havde en udfordring. ”Mit ene ben stod i patientens lejr og ville trække mig i retning af at ordinere cannabis. Det andet ben stod i den lægefaglige lejr, hvor vi som ansvarlige fagpersoner kun ordinerer medicin, som vi har videnskabeligt belæg for. Men vi har så begrænset viden om cannabis, at vi ikke kan forsvare at ordinere det. Noget af det vi ved er, at cannabis kan give bivirkninger som kvalme, opkastning, mave-tarm problemer og forstyrret hjerterytme. Hos 1 ud af 100 ser man også depression og selvmordstanker, og jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis en af mine patienter endte med at tage sit liv, fordi jeg havde ordineret medicin, som ikke er videnskabeligt dokumenteret. Man bruger i dag også cannabis som lindring til terminale kræftpatienter, hvor risikoen for bivirkninger opvejes af her og nu effekten. Men når det handler om en 50-årig gigtpatient, er perspektivet helt anderledes.”
Dobbeltblindet: Hverken patient eller læge ved, om patienten får medicinsk cannabis eller placebo (virkningsløse tabletter)
Randomiseret: En computer trækker et tilfældigt nummer, som svarer til nummeret på en pakke med et hemmeligt tabletprogram.
I projektet deltager 180 patienter med leddegigt eller rygsøjlegigt, der påbegynder forsøget i forskudte grupper. For alle gælder, at de begynder med 1 x 10 mg dagligt og efter 14 dage øger til 2 x 10 mg. Efter 4 uger spørger man deltagerne, om de har mærket en reduktion af smerter, bedre søvn og/eller forbedret koncentrationsevne. Svarer de nej, øges dosis til 3 x 10 mg dagligt. 12 uger efter start er vigtigt tidspunkt i forsøget. Alle, der har oplevet effekt, fortsætter yderligere 12 uger. Hos dem, der stadig svarer nej, afblinder man forsøget, så både patient og læge ved, hvad der er i tabletterne. Placebo bliver skiftet ud med CBD, og CBD-gruppen skifter til THD.
”Det var en lidt speciel formiddag, for oftest er der flest mænd, som deltager i vores rehabiliteringsforløb for rygsøjlegigt og træner i vores varmtvandsbassin. Men den dag stod jeg med otte damer i alderen 50-70 år. Jeg har undervist masser af patienter, der har været indlagt på hospitalet. Gennem halvanden times undervisning kommer man vidt omkring, og tit åbner patienterne op om udfordringer, de tumler med. Dialogen denne formiddag var intens, og pludselig krakelerede mit billede af dem fuldstændig. Kvinderne talte helt åbent om, hvor og hvordan de fik fat i cannabis for at dulme smerterne. Tænk, at de som gigtpatienter var villige til at tage både initiativ og risiko – plus bruge penge – på selv at ordinere cannabis.”
Tiden stod stille, mens Oliver Hendricks sagde til sig selv: ”Oliver, du har jo slet ikke fat i, hvad der foregår blandt gigtpatienter, og det her er du nødt til at reagere på.”
Som sagt så gjort. Oliver Hendricks besluttede sig for at undersøge, hvorvidt og hvordan gigtpatienter med vedvarende smerter eventuelt kan have gavn af medicinsk cannabis.
Men han havde en udfordring. ”Mit ene ben stod i patientens lejr og ville trække mig i retning af at ordinere cannabis. Det andet ben stod i den lægefaglige lejr, hvor vi som ansvarlige fagpersoner kun ordinerer medicin, som vi har videnskabeligt belæg for. Men vi har så begrænset viden om cannabis, at vi ikke kan forsvare at ordinere det. Noget af det vi ved er, at cannabis kan give bivirkninger som kvalme, opkastning, mave-tarm problemer og forstyrret hjerterytme. Hos 1 ud af 100 ser man også depression og selvmordstanker, og jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis en af mine patienter endte med at tage sit liv, fordi jeg havde ordineret medicin, som ikke er videnskabeligt dokumenteret. Man bruger i dag også cannabis som lindring til terminale kræftpatienter, hvor risikoen for bivirkninger opvejes af her og nu effekten. Men når det handler om en 50-årig gigtpatient, er perspektivet helt anderledes.”
Tusind HV-spørgsmål
Hvilken type cannabis skal vi bruge? Hvilken dosis? Hvordan skal vi trappe dosis op? Hvilken effekt – og hvilke bivirkninger kan vi forvente? Masser af spørgsmål tumlede rundt i Oliver Hendricks´ hoved, og løsningen blev at finde alle svarene via et klassisk lægemiddelforsøg. ”Gigtforeningen har skabt rammerne for mig til at lede et forsøg, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. I forsøget deltager 180 patienter med kroniske gigtsmerter. Vi har rekrutteret her på Dansk Gigthospital og på tre universitetshospitaler ved at spørge gigtpatienter, der kommer til rutinekontrol, hvor længe de havde haft daglige smerter. Patienter med diagnosen leddegigt eller rygsøjlegigt, som har haft vedvarende smerter i mindst to år, har fået tilbudt information om forsøget inklusive mulighed for at takke foreløbigt ja. Herefter har vi indkaldt patienterne til en grundig sikkerhedsundersøgelse af deres historik i forhold til fx hjerteproblemer, misbrug og psykoser.”Fakta om forskningsprojektet
Projektet hedder CAN-ART, og der er tale om et dobbeltblindet, randomiseret forsøg, hvilket betyder:Dobbeltblindet: Hverken patient eller læge ved, om patienten får medicinsk cannabis eller placebo (virkningsløse tabletter)
Randomiseret: En computer trækker et tilfældigt nummer, som svarer til nummeret på en pakke med et hemmeligt tabletprogram.
I projektet deltager 180 patienter med leddegigt eller rygsøjlegigt, der påbegynder forsøget i forskudte grupper. For alle gælder, at de begynder med 1 x 10 mg dagligt og efter 14 dage øger til 2 x 10 mg. Efter 4 uger spørger man deltagerne, om de har mærket en reduktion af smerter, bedre søvn og/eller forbedret koncentrationsevne. Svarer de nej, øges dosis til 3 x 10 mg dagligt. 12 uger efter start er vigtigt tidspunkt i forsøget. Alle, der har oplevet effekt, fortsætter yderligere 12 uger. Hos dem, der stadig svarer nej, afblinder man forsøget, så både patient og læge ved, hvad der er i tabletterne. Placebo bliver skiftet ud med CBD, og CBD-gruppen skifter til THD.
