Kend dit hjernedesign og styrk dine tanker

Vores kognitive evner er lige så forskellige som vores ydre, og de er påvirkelige gennem hele vores liv. Der er mange faktorer, der påvirker din tænkning. Det er helt almindeligt, at vi bliver ramt på vores kognitive evner i perioder med belastning og sygdomsforløb. De fleste af os kan nikke genkendende til at have haft perioder med pres, hvor vi har tænkt mindre skarpt og haft svært ved at koncentrere os eller huske helt almindelige hverdagsting. Det er helt normalt, og det er hverken farligt eller tegn på sygdom.

Fire niveauer i din hjernes design

De fire niveauer i dit hjernedesign er: batteri, opmærksomhed, hukommelse og styringsfunktioner. Du bruger alle fire niveauer, når du løser en opgave, og du har også et ubevidst forbrug af kapacitet, selvom du ikke har fokus på en opgave. Din samlede kognitive kraft afhænger af samspillet mellem de fire niveauer.

Vi kan alle opleve, at tænkningen påvirkes i forbindelse med sygdom, sorg, skilsmisse, stress og såmænd også af cyklus og overgangsalder. Men der findes redskaber til at udvikle dine kognitive evner – både til gavn for din tænkning i krisetider og det daglige, hvor du gerne vil optimere din evne til at tænke,” siger Line.

Niveau 1: Er der strøm på din hjernes batteri?

Dit mentale batteri er en forudsætning for, at dine kognitive evner kan komme i gang og fungere med et vist tempo. Batteriets kraft varierer i løbet af døgnet. Nogle kører hurtigt om morgenen og formiddagen. Andre har fuld fart på om eftermiddagen og aftenen. Oveni varierer tempoet afhængigt af opgaver. Sjove opgaver speeder batteriet, og kedelige opgaver aflader det.

Hvis dit batteriniveau er lavt, tager ting meget længere tid, og det kan være svært at komme i gang med opgaver. I vågen tilstand bruger hjernen konstant strøm, og den eneste måde, du kan lade op, er ved at sove og holde pause. Søvn er hjernens ultimative pause. Søvnbehov kan være lidt individuelt, men de fleste har brug for mere søvn, end de selv ved. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne 7-9 timers søvn, men det er også vigtigt, at du i løbet af dagen supplerer med mentale hjernepauser for at lade dit hjernebatteri op.

Niveau 2: Er du opmærksom eller ukoncentreret?

Opmærksomheden er en påvirkelig funktion. Så selvom din hjerne fra fødslen er designet med gode forudsætninger for at holde opmærksomheden, kan du få svært ved at koncentrere dig, hvis du fx er syg, stresset, sover dårligt eller af andre årsager er ekstra belastet.

Der er mange ting, der kan trække på vores opmærksomhed. Opmærksomheden bliver fanget af ting omkring os såsom lyde, støj og stimuli fra medier og mennesker. Det har betydning for din opmærksomhed, hvilke rammer og betingelser du giver den.

Ved at lære din opmærksomhedsprofil at kende kan du begynde at give din opmærksomhed de betingelser, den har brug for. Heldigvis har opmærksomhed et forholdsvis godt potentiale for at blive udviklet og styrket.

Hvad forstyrrer din opmærksomhed? Skal du lukke ned for lyde, når du skal koncentrere dig? Er du mest koncentreret alene eller sammen med andre? Skal du kigge ind i en hvid væg, eller er det bedre med udsigt til en legeplads eller indgangen til supermarkedet?

Hvornår har din opmærksomhed brug for en pause? Det er ikke sikkert, at du kan være opmærksom på den samme opgave i lige så lang tid som din sidemand, kollega, partner eller veninde. De fleste har en fokusspændvidde på typisk omkring 20 minutter. Ved at give din opmærksomhed en pause, når den har brug for det, undgår du, at opmærksomheden selv tager en pause.

Niveau 3: Hukommelsen er dit informationslager

Dit hukommelseslager er en kombination af livshistorie og viden. Dit hjernedesign har indflydelse på, hvad du husker bedst. Nogle husker bedst visuelle ting, mens andre er bedre til at huske enten auditive eller fysiske ting. Generelt fungerer det sådan, at jo flere sanser, der bliver påvirket, jo bedre lagring i hukommelsen. Den stærkeste lim er dog følelser, så det du husker allerbedst, er det, der betyder noget for dig.

Hukommelseslageret vokser i løbet af livet, fordi du får mere viden og erfarer mere. Men du glemmer også ting. Du kan hjælpe din hukommelse ved at give den et ”cue” – fx ved at tage billeder med din telefon og skrive aftaler ned.

Du kan også støtte din hukommelse ved at træne din evne til at holde opmærksomhed. Når vi ikke husker ting, er det ofte fordi, opmærksomheden bliver forstyrret. Opmærksomheden er grundlaget for, at vi kan indlære og huske.

Niveau 4: Styringsfunktioner

For at få udbytte af din kognitive kraft har din hjerne styringsfunktioner, der regulerer din adfærd og problemløsning. Det er funktioner, der først modnes omkring 20-års alderen. Og hvis du som voksen kan have udfordringer med overblik, har Line et godt råd:

Du kan spare kognitiv kraft op til vigtige ting, hvis du sætter hverdagsting i struktur. Jo flere rutiner, jo mere kapacitet har du, når du skal tænke kreativt. Rutiner er gentagelser af adfærdsmønstre over tid – fx at handle, vaske tøj og træne på faste tidspunkter. Rutiner gør det lettere for hjernen, fordi den ikke skal forholde sig til valgmuligheder. Så min anbefaling er, at du overvejer, om du bruger al din hjernekapacitet til brandslukning eller har plads til udvikling.

Værktøjskasse til din hjerne

Alle kan have gavn af at støtte kognition og tænkningens ressourcer. Resultatet afhænger af dit udgangspunkt. Vi har forskellige forudsætninger for udvikling – ligesom nogle er bedre egnede som sprintere, vægtløftere eller dansere.

Hjerner er forskellige, og du skal lære din hjernes design at kende. Der findes ikke en ”one-size” strategi. Det, der virker for én, virker ikke nødvendigvis for en anden. Vær tålmodig og undgå overambition – prøv én ting ad gangen over længere tid.

Line har 7 konkrete tips til at komme godt i gang:

• Begræns stimuli ved at tage hjernepauser – fx gåtur, rolig musik, lydbog eller podcast.
• Luk ned for teknologi. Sluk notifikationer, begræns sociale medier og fjern baggrundsstøj.
• Find dit fokusinterval og brug det aktivt. Skift ramme mellem opgaver for afbræk.
• Skab rutiner for faste tidspunkter til indkøb, træning og andre gøremål – det sparer hjernekraft.
• Find ud af, hvornår din hjerne har mest energi, og læg svære opgaver i dét tidsrum.
• Brug kalenderen som ekstern hukommelse – det frigiver mental kapacitet.
• Skab struktur i indretningen – fx nøgler ved døren og medicin ved kaffemaskinen.