Kostplaner til diabetikere skal være individuelle

”Din kost har rigtig stor betydning for mange ting. Også diabetes. For ja, du kan faktisk spise dig til diabetes, hvis du spiser så meget, og bevæger dig så lidt, at du bliver overvægtig. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem overvægt og diabetes. Hele 80% af dem, der bliver diagnosticeret med type 2-diabetes, er overvægtige, når de får stillet diagnosen, og det er ofte overvægt og inaktivitet, der er den udløsende faktor. Men arvelighed spiller en betydelig rolle, så du kan derfor ikke være sikker på at undgå type 2-diabetes, selvom du undgår at blive overvægtig.”

Kulhydrater er cellernes foretrukne brændstof

”Det første symptom på diabetes er tit træthed. Simpelthen fordi kroppen mangler hormonet insulin, der bliver dannet i bugspytkirtlen og sørger for, at kulhydraterne i kosten kommer videre fra blodbanen til cellerne. Uden kulhydrater har cellerne ingen energi. Man opdeler kulhydrater i tre typer: Sukkerarter, stivelse og kostfibre. Kostfibrene kan kroppen ikke nedbryde, så de suser blot videre til tarmen. Men stivelse og sukkerarter bliver omsat til energi. Simple sukkerarter som frugtsukker og mælkesukker bliver hurtigt omsat og giver et boost, mens kulhydraterne i fx pasta, gryn, ris og især brød med fuldkorn omsættes lidt langsommere og mætter bedre. Kulhydrater har stor betydning for dit blodsukker, så derfor har kulhydrater forskernes bevågenhed. Et nyt studie viser, at type 2-diabetikere måske får et bedre reguleret blodsukker, hvis de spiser færre kulhydrater og samtidig spiser mere protein og fedt.”

Seneste nyt fra forskningen

De officielle anbefalinger om indtag af kulhydrater lyder, at for personer, der ikke har diabetes, skal mellem 45 og 60% af energien fra kosten komme via kulhydrater, mens personer med diabetes helst skal ligge på 55%. I et nyt studie fik to hold testpersoner med type 2-diabetes diæter med hhv. 30% kulhydrat-energi og 50% kulhydrat-energi. ”I spidsen for forsøget stod overlæge Thure Krarup fra Bispebjerg Hospital, og testpersonerne bestod af to hold á 14 personer, der i løbet af 12 uger skulle leve af mad, som de fik leveret fra forskningskøkkenet på Institut for Idræt og Ernæring. De første 6 uger af forsøget fik det ene hold 30%-diæten, og det andet hold 50%-diæten, og de næste 6 uger byttede holdene diæt. Kulhydraterne var i stedet erstattet med protein og fedt – primært det umættede fedt, som ikke øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. For at gøre forsøgets resultat uafhængigt af forsøgspersonernes vægt, måtte de ikke tabe sig i løbet af perioden. Resultatet var signifikant i den periode, hvor testpersonerne spiste 30%-diæten. Deres gennemsnitlige langtidsblodsukker faldt fra 57,2 mml/mol til 51 mmol/mol, mens 50%-diæten resulterede i så beskedent et fald, at det ikke var statistisk signifikant. Det er et rigtig godt, grundigt og velopbygget forsøg, der tyder på, at type 2-diabetikere kan få en bedre regulering af deres blodsukker ved at spise færre kulhydrater.”

Vigtigt at diæter ikke ødelægger livskvaliteten

”Når jeg kigger på Thure Krarups forskningsprojekt, er jeg især glad for, at forsøgspersonerne måtte spise 30% kulhydrater. For det er trods alt stadig en mængde, som gør det muligt for folk at holde fast i diæten. Livsstilsændringer har ingen effekt, hvis du fald-
er tilbage til dine gamle vaner i løbet af 6, 8 eller 12 måneder. Og netop når det handler om kostvaner, er der mange faktorer, der spiller ind. Fx det sociale. Det er forbundet med noget hyggeligt at samles om et måltid uanset, om det er hjemme sammen med familien eller ude i forbindelse med højtider og fester. Derfor kan det være svært at føle sig uden for fællesskabet pga. diæt, og det kan altså også være en udfordring at lide afsavn, hvis diæten forbyder en række livretter, som plejer at udløse det skønne kick af psykisk tilfredsstillelse. Oveni er der ressourcerne. Det er er både dyrt og tidskrævende at producere alt mad fra bunden, så du kender indholdsstofferne, og tilmed besværligt, hvis familien hver aften skal have to forskellige middagsretter på bord-
et. Derfor anbefaler jeg, at diæten ikke bliver så restriktiv, at den er urealistisk, for ellers går det for meget ud over livskvaliteten. En kostomlægning skal være en ændring af dit liv – ikke et indgreb. Så min anbefaling er, at en kostplan er individuel og matcher både personens sygdom, liv og temperament.”

Her får du råd om kost og diabetes 

1. Personlig kostplan: Hvis du gerne vil have hjælp til en personlig kostplan, så skal du gå til din egen læge og bede om en henvisning til en autoriseret klinisk diætist (vær opmærksom på, at det ikke er det samme som en person, der kalder sig kostvejleder).
2. Motivationsgrupper: Diabetesforeningen tilbyder type 2-diabetikere at deltage i lokale motivationsgrupper, der over 12 uger mødes en gang om ugen med en instruktør for at lære om mad og motion – plus naturligvis at udveksle erfaringer.
3. Diabetesforeningen: Du kan altid kontakte Diabetesforeningen – også selvom du ikke er medlem. Her sidder diætister klar til at hjælpe med spørgsmål om opskrifter, vægttab, søde-midler mv. Intet spørgsmål er for lille – og intet for stort. Skriv en mail, brug kontaktformularen på diabetes.dk eller ring på 63 12 14 16 (også hvis du har brug for at tale med en sygeplejerske, læge, socialrådgiver eller psykolog).
4. Netbutik: På diabetes.dk er der en netbutik, hvor du kan købe kogebøger som fx ”Mormormad”, ”Mad der hitter” og ”Mæt… på din måde”. Før jul udkommer en ny kogebog om vintermad og vintermotion – den perfekte julegave til alle, der har diabetes eller har øget risiko for at få det.”