Ekspertviden
Kreativitet som psykiatrisk ”værktøj”
Har du selv prøvet at fordybe dig i en kunstnerisk syssel? Fx at skrive, tegne eller male? Så kender du sikkert følelsen af, at kunst kan noget særligt. Kan det virke sundhedsfremmende og modvirke social isolation for psykiatriske patienter? Det arbejder en gruppe forskere på at belyse.
Oprindelig læste Birgit Bundesen Litteraturvidenskab. I forbindelse med sit afsluttende speciale var hun i praktik på ungeafsnittet ved Psykiatrisk Center Glostrup – dengang kaldet Nordvang.
”På det tidspunkt var det udbredt at arbejde med ergoterapi i psykiatrien, men jeg fik lov at prøve, hvilken indflydelse tilbud om kreative værksteder havde. Det blev til spændende erfaringer og et spændende speciale, som aldrig er blevet udgivet, da man som bekendt kun må aflevere ét speciale. For jeg vidste, at jeg var nødt til at skifte studieretning til medicin og blive psykiater, så jeg kunne dedikere mit faglige virke til at arbejde med kreative værksteder som intervention i psykiatrien. Første værksted blev i 2017 skriveværkstedet REWRITALIZE på Psykiatrisk Center Amager, som siden har været et tilbud til alle patienter på centret.”
”Det kreative værksted er et ligeværdigt og sygdomsfrit rum, hvor alle er til stede i kraft af en kreativ fællesnævner, og møder hinanden via kunsten. Kunst er et universelt sprog, og derfor kan kunst åbne for tanker, refleksioner, erkendelser og følelser, der giver mening, værdi og håb. Håb om at blive rask. Håb om at leve godt med sin diagnose. Håb om et meningsfuldt liv.
Vi taler ikke om sygdom, det er ikke psykoterapi, og vi er der ikke for at løse problemer – medmindre de unge vælger at tage initiativ, fordi de har brug for det. Det er et åbent frirum med frihed til at være den person, man nu engang er – og frihed til at interagere med de andre, som man har behov for. Nogle taler med de andre, og nogle vil hellere pusle med tingene selv, mens de observerer. Der er altid to fagpersoner til stede for at skabe et trygt og omsorgsfuldt rum med rar stemning og garanti for ressource personer, som kan træde til ved behov. Men grundlæggende er lægen ikke til stede som læge – men som menneske. Og de unge er til stede med en identitet som kunstner uanset, om værkstedet beskæftiger sig med at læse/skrive poesi, male billeder eller noget helt tredje.”
”Menneskers sind sygner hen, og ender med at visne, hvis det ikke bliver brugt. Som patient kan du føle dig sårbar, lille bitte, afmægtig og bekymret. I en tryg gruppe, hvor fantasien bliver sluppet løs, og du frit kan have det sjovt og lege med kunsten, får sindet næring. Du virker. Du lærer. Du har flow i intense øjeblikke. Du får lov til at skabe noget cool, som du kan være stolt af. Du har et fællesskab med andre, så du får social træning og næring. Og du mærker den ”medicin”, som det kan være at lykkes med noget og mærke følelsen af succes. For alt er rigtigt, og intet forkert, når vi arbejder i værkstederne. Sådan nogle sejre – på trods af alt det, der er svært – lejrer sig og virker genopbyggende, terapeutisk og sundhedsfremmende, så det bliver nemmere at håndtere sin psykose.”
På Det Nationale Center for Kunst og Mental Sundhed arbejder 9 forskere på højtryk for at indsamle data og viden om kunstens virkning på mental sundhed.
”Det tager tid at dokumentere videnskabelig forskning, så en rapport med konklusioner er ikke lige rundt om hjørnet. Men jeg kan da røbe, at jeg glæder mig, og at det langsigtede mål er at skabe evidens på området, så kreative værksteder indgår i de officielle anbefalinger for psykiatrisk behandling,” lyder det fra Birgit Bundesen.
”Det kan være skrift, billeder, video eller drama, men mediet er i virkeligheden sekundært. Vigtigst af alt er, at kunst kan være et særligt middel til at facilitere tanker, følelser og aktiviteter, og at kunst repræsenterer noget alment menneskeligt, som har appel til alle. Læring er også et element, for alle kan blive bedre. Derfor har vi professionelle kunstnere til at lede de forløb, workshops og events, vi tilbyder.”
På Center for Kunst og Mental Sundhed er de kunstneriske værksteder målrettet personer, der er i behandling for psykisk lidelse og måske på vej til udskrivelse, så de er i den sårbare fase, hvor de igen skal finde fodfæste i livet.
”Vi lægger vægt på, at den kunstneriske facilitering har kvalitet. Skrivegrupperne bliver ledet af skønlitterære forfattere. Billedkunstgrupperne af etablerede billedkunstnere. Videogrupper af dokumentar- og filminstruktører. Dramagrupperne af skuespillere. Fx har vi for nyligt afholdt en masterclass med Bodil Jørgensen, Thure Lindhardt og Jesper Lohmann, og for dem, der gerne vil læse et digt op, synge en sang, eller optræde med noget andet, har vi åben scene.”
”På det tidspunkt var det udbredt at arbejde med ergoterapi i psykiatrien, men jeg fik lov at prøve, hvilken indflydelse tilbud om kreative værksteder havde. Det blev til spændende erfaringer og et spændende speciale, som aldrig er blevet udgivet, da man som bekendt kun må aflevere ét speciale. For jeg vidste, at jeg var nødt til at skifte studieretning til medicin og blive psykiater, så jeg kunne dedikere mit faglige virke til at arbejde med kreative værksteder som intervention i psykiatrien. Første værksted blev i 2017 skriveværkstedet REWRITALIZE på Psykiatrisk Center Amager, som siden har været et tilbud til alle patienter på centret.”
Håb om livskvalitet og meningsfuld fremtid
”En psykisk diagnose afbryder livet. Sætter livet på pause. Og kan være dybt traumatiserende. Ikke mindst for unge mennesker, der er et sted i livet, hvor andre jævnaldrende er i fuld gang med at bygge livet op. I et kreativt værksted er det muligt at holde fri fra sin sygdom. At arbejde med personlige og eksistentielle ting, der giver livskvalitet i nu´et og håb for fremtiden. Finde svar på spørgsmål som ”Hvem er jeg, når jeg ikke er psykiatrisk patient?” Formulere drømme om fremtiden. Og ikke mindst: Åbne for den mellemmenneskelighed, som kan være nøglen til at fungere godt socialt på den anden side af sygdommen og behandlingen,” understreger Birgit Bundesen, og uddyber.”Det kreative værksted er et ligeværdigt og sygdomsfrit rum, hvor alle er til stede i kraft af en kreativ fællesnævner, og møder hinanden via kunsten. Kunst er et universelt sprog, og derfor kan kunst åbne for tanker, refleksioner, erkendelser og følelser, der giver mening, værdi og håb. Håb om at blive rask. Håb om at leve godt med sin diagnose. Håb om et meningsfuldt liv.
Vi taler ikke om sygdom, det er ikke psykoterapi, og vi er der ikke for at løse problemer – medmindre de unge vælger at tage initiativ, fordi de har brug for det. Det er et åbent frirum med frihed til at være den person, man nu engang er – og frihed til at interagere med de andre, som man har behov for. Nogle taler med de andre, og nogle vil hellere pusle med tingene selv, mens de observerer. Der er altid to fagpersoner til stede for at skabe et trygt og omsorgsfuldt rum med rar stemning og garanti for ressource personer, som kan træde til ved behov. Men grundlæggende er lægen ikke til stede som læge – men som menneske. Og de unge er til stede med en identitet som kunstner uanset, om værkstedet beskæftiger sig med at læse/skrive poesi, male billeder eller noget helt tredje.”
Mental fitness der giver sejre og stolthed
Birgit Bundesen kalder aktiviteter i et kreativt værksted for mental fitness.”Menneskers sind sygner hen, og ender med at visne, hvis det ikke bliver brugt. Som patient kan du føle dig sårbar, lille bitte, afmægtig og bekymret. I en tryg gruppe, hvor fantasien bliver sluppet løs, og du frit kan have det sjovt og lege med kunsten, får sindet næring. Du virker. Du lærer. Du har flow i intense øjeblikke. Du får lov til at skabe noget cool, som du kan være stolt af. Du har et fællesskab med andre, så du får social træning og næring. Og du mærker den ”medicin”, som det kan være at lykkes med noget og mærke følelsen af succes. For alt er rigtigt, og intet forkert, når vi arbejder i værkstederne. Sådan nogle sejre – på trods af alt det, der er svært – lejrer sig og virker genopbyggende, terapeutisk og sundhedsfremmende, så det bliver nemmere at håndtere sin psykose.”
På Det Nationale Center for Kunst og Mental Sundhed arbejder 9 forskere på højtryk for at indsamle data og viden om kunstens virkning på mental sundhed.
”Det tager tid at dokumentere videnskabelig forskning, så en rapport med konklusioner er ikke lige rundt om hjørnet. Men jeg kan da røbe, at jeg glæder mig, og at det langsigtede mål er at skabe evidens på området, så kreative værksteder indgår i de officielle anbefalinger for psykiatrisk behandling,” lyder det fra Birgit Bundesen.
Samarbejde med professionelle kunstnere
Alle kunstgrupper bliver udviklet og drevet i tæt samarbejde med en professionel kunstner, som sætter en kunstnerisk standard, og faciliteter de kunstneriske aktiviteter.”Det kan være skrift, billeder, video eller drama, men mediet er i virkeligheden sekundært. Vigtigst af alt er, at kunst kan være et særligt middel til at facilitere tanker, følelser og aktiviteter, og at kunst repræsenterer noget alment menneskeligt, som har appel til alle. Læring er også et element, for alle kan blive bedre. Derfor har vi professionelle kunstnere til at lede de forløb, workshops og events, vi tilbyder.”
På Center for Kunst og Mental Sundhed er de kunstneriske værksteder målrettet personer, der er i behandling for psykisk lidelse og måske på vej til udskrivelse, så de er i den sårbare fase, hvor de igen skal finde fodfæste i livet.
”Vi lægger vægt på, at den kunstneriske facilitering har kvalitet. Skrivegrupperne bliver ledet af skønlitterære forfattere. Billedkunstgrupperne af etablerede billedkunstnere. Videogrupper af dokumentar- og filminstruktører. Dramagrupperne af skuespillere. Fx har vi for nyligt afholdt en masterclass med Bodil Jørgensen, Thure Lindhardt og Jesper Lohmann, og for dem, der gerne vil læse et digt op, synge en sang, eller optræde med noget andet, har vi åben scene.”
