Livet med et nyt organ
Ud over at være forperson for Dansk Transplantationsselskab er Karin overlæge på afdelingen for nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital. Og som medicinsk transplantationslæge er hun en del af det nordiske nyrebytteprogram.
Der findes både medicinske og kirurgiske transplantationslæger. De medicinske tager sig af forbehandlingen og efterbehandlingen af patienten, der modtager et organ, og kirurgerne tager sig af alt det, der foregår på operationsstuerne.
”Vi har i Danmark tre transplantationscentre, som ligger i Aarhus, Odense og København. Her er der konstant transplantations-vagthold klar, hvis der skulle opstå en akut situation, hvor donororganer bliver til rådighed for transplantation. Holdene er specialiseret i enten hjerte og lunger, nyrer eller lever og bugspytkirtel. Det er sjældent, der bliver udført multiorgantransplantationer, hvor der er brug for flere operationshold. Den mest udbredte dobbelttransplantation er nyre og bugspytkirtel, som er relevant til en patient med nyresvigt og type 1-diabetes, og denne operation foretages af leverkirurger og nyrekirurger – dvs. to operationshold.
Hele processen bliver styret af en transplantationskoordinator, der er bindeled mellem det hospital, hvor organer bliver ledige, og det transplantationscenter, hvor organmodtager og transplantationsholdet er klar.”
Køletransport af organer
”Tiden er en vigtig faktor, når organer skal transporteres. Et hjerte kan kun tåle at være nogle timer undervejs, før det skal opereres ind i organmodtager. En nyre kan tåle lidt længere tid, men helst under 24 timer. Alle organer, der skal flyttes, fra afgiver til modtager, bliver transporteret på køl. Enten på is eller i en såkaldt perfusions-maskine, der nedkøler og gennemstrømmer organet med væske, som sørger for næring til vævet.
Tidsfaktoren er ekstra kritisk, når organer bliver udvekslet mellem transplantationscentrene i Norden. Ca. 20% af nyrer fra afdøde patienter bliver udvekslet via Scandiatransplant, som er en organisation, der sørger for udveksling af organer. I Scandiatransplant findes der også et nyrebytteprogram, hvor nyrer fra levende donorer bliver udvekslet.
Vi er født med to nyrer, og næsten en tredjedel af alle nyredonationer sker fra en levende donor. Man kan melde sig som anonym donor, hvis man gerne anonymt vil donere en nyre. Det mest almindelige er dog, at man har en nær relation, der har brug for en ny nyre, som man ønsker at give sin ene nyre. Som levende nyredonor skal man under alle omstændigheder udredes fysisk og mentalt, så lægerne er sikre på, at donor er rask og stærk, så det er sikkert at afgive en nyre.”
Livet på venteliste
Livet på venteliste kan være hårdt, fordi man både døjer med alvorlig sygdom og uvished om tidshorisonten for transplantation.
”At stå på ventelisten kan være stressende. Man har i forvejen en tæt tilknytning til hospitalet, fordi man er syg, og oveni er der nervøsiteten for at få en infektion eller noget andet, som gør, at man midlertidigt mister sin plads på ventelisten. Der skal ikke meget til. Blot lidt feber eller en forkølelse er nok, og den slags er jo svært at undgå fx i en vinterperiode. Tilmed skal man være klar 24/7, og både patient og nærmeste pårørende skal have tændte telefoner på sig. Mange benytter sig af den støtte, som patientforeningerne kan give både før og efter en transplantation.
Det er vigtigt at understrege, at en venteliste ikke fungerer sådan, at det går efter tur. Den, der bliver valgt til at modtage et aktuelt organ, er den, der passer bedst målt på kliniske faktorer.”
Det store spørgsmål: Matcher donor og modtager?
Vores immunsystem er indrettet sådan, at det automatisk forsøger at beskytte os ved at afvise alt fremmed. Det kan være en bakterie, en virus – eller et organ. Derfor er det vigtigt, at en donors organ passer bedst muligt til modtageren.
”Vi måler først og fremmest på blodtype og vævstype. Ved en akut transplantation af et organ skal donor og modtager have samme blodtype bortset fra, hvis organdonor har blodtype 0. Denne type er universel, hvilket betyder, at der hverken er antigener fra type A eller B. Ved donation af en nyre fra levende donor er blodtype ikke helt så vigtig, for her kan vi forbehandle organmodtager, så antistoffer mod fremmede blodtyper bliver fjernet. En organmodtager med den sjældne blodtype AB kan modtage alle organer uanset blodtype – naturligvis under forudsætning af, at alle andre faktorer matcher.
Efter blodtypen kigger vi på vævstype. Modtager må ikke have antistoffer mod donors vævstype, og inden enhver transplantation tester vi helt konkret, om de to typer væv kan forliges. Vi laver det, der hedder en forligelighedstest, hvor vi tager celler fra donor, og blander det med plasma fra modtager for at se, om modtageren har dannet antistoffer rettet mod donors celler.”
Et tredje parameter er organets størrelse, men det er mest relevant i forbindelse med en hjertetransplantation.
”Mens størrelsen på en lever, nyre og lunge ikke er helt så betydningsfuld, så skal et hjerte passe i størrelse for at have den rette ydeevne. Det er fx ikke muligt at transplantere et hjerte fra en stor mand til en lille, spinkel kvinde.”
Ventetid og levetid
”Når man har brug for et nyt organ, bliver man skrevet op på en venteliste. Der er stor forskel på, hvor længe man venter. Nogle venter kortere og andre længere, fordi det er så vigtigt, at donor og modtager matcher. Lige så stor forskel er der på, hvor længe en organtransplanteret patient kan leve med sit nye organ, og her er det, at transplantationsmedicinerne har en vital opgave. En krop vil gøre alt for at frastøde et fremmed organ, så derfor gives der immundæmpende medicin for at svække immunsystemets evne til frastødning. I begyndelsen giver vi en stor dosis, og med tiden kan det være muligt at nedsætte mængden af immundæmpende medicin lidt. Men som transplanteret kommer man aldrig til at kunne undvære sin immundæmpende medicin, og det betyder også, at man er mere udsat fx for infektioner.
Jeg plejer at sige til transplanterede, at de skal leve fornuftigt men ikke isolere sig. For det handler allermest om at leve det liv, det nye organ har givet dem. Når det er sagt, så er det klogt at aflyse, hvis man bliver inviteret hjem til en familie, der har syge børn.”
