Ekspertviden
Målrettet kost er super-kost
Ernæring bliver til terapi, når den bliver målrettet det enkelte menneske i forhold til særlige behov – enten fordi den pågældende person mangler noget, eller får for meget af noget. Børn og seniorer er to aldersgrupper, Mia Damhus ofte rådgiver. Her præsenterer hun fire cases om målrettet kost, som rigtig mange danskere kan spejle sig i.
William på 7 år har børneeksem
Ca. 20% af alle børn får børneeksem, og det kan påvirke barnets livskvalitet rigtig meget. ”Da William og hans mor kom til mig, var min første iagttagelse, at han var kræsen. Derfor spiste han både småt og ensidigt. Morgenmaden var cornflakes med mælk, frokosten var almindelige rugbrødsmadder, og om aftenen kunne han godt lide en portion pasta. Symptomerne i hans hud pegede på, at William manglede zink, fedtsyrer og antioxidanter. Og ja – hvor var de livsnødvendige olier i hans kost? Og hvor var farverne? Williams menu var en gråhvid kost, som var lidt fattig på de vitale stoffer til immunsystemet, man automatisk får ved at variere farverne i kosten.” Mias løsning til William var:
- Drys nødder og frugter i forskellige farver ovenpå cornflakesene
- Brug fiskepålæg – fx makrel i tomat og fiskefrikadeller på frokostmadderne
- Vend aftenens pasta i sovs lavet af blendede grønsager
- Som mellemmåltid en bærsmoothie med mandelmælk, sesamfrø og en banan, som gør den sød og lækker cremet
Vigga på 3 år er ørebarn
Hvis du har oplevet, at dit barn har gentagne mellemørebetændelser og/eller har problemer med væske i ørerne, så ved du, hvor smertefuldt det er. ”Vigga havde haft gentagne mellemørebetændelser, som var blevet behandlet med antibiotika. Hun var en glad pige, der spiste godt og varieret. Men antibiotika-kurene havde påvirket maven, så Vigga led af skiftevis forstoppelse og diarré. Det pegede i retning af en mikrobiota, der ikke havde det godt.” Mias løsning til Vigga var:
- Kosttilskud med probiotika (på apoteket kan du få det både som dråber og tyggetabletter).
- Frugt og grønt for at få tilført antioxidanter. Konkret blev det klaret ved, at Viggas mor kogte frosne bær med i Viggas havregrød hver morgen, og samtidig rørte en teskefuld almindelig madlavningsolie i. Vigga synes, det er sjovt at spise lilla, rød og gul havregrød.
Kirsten på 70 år er undervægtig
Mange døjer med for mange kilo, men der er altså også en del, der har det modsatte problem. ”Kirsten har været undervægtig hele sit voksenliv. Hun følger lægens råd, og spiser mange måltider. Hele 6 måltider om dagen bliver det til, og oveni drikker Kirsten piskefløde. Så for det første bruger hun enormt meget tid på at spise, og det gør hende træt. Men hvad værre er: Hun når ikke at opbygge appetit, og det hæmmer hendes fordøjelse, så hun får mindre og mindre næring og energi ud af den mad, hun spiser. Med alderen får man generelt faldende produktion af mavesyre og lavere kapacitet i fordøjelsen.” Så summa summarum: Da Kirsten kom til Mia, havde hun virkelig brug for at få stimuleret sin mikrobiota og fordøjelse. Mias løsning til Kirsten var:
- Få noget surt hver gang, du spiser, for det stimulerer dannelsen af enzymer, galde og mavesyre, som tilsammen hjælper fordøjelsen, så kroppen bedst muligt trækker energi ud af maden.
- Spis sardiner (bare dem på dåse) som pålæg til frokost, og dryp lidt citron over. Det giver både proteiner, mineraler og fedtsyrer.
- Drik dagligt et glas rødbedesaft (kan købes færdiglavet) med citron i for at tilføre antioxidanter.
- Snack valnødder, som indeholder essentielle olier (og drop fløden).
- Spis bittert – fx grapefrugt, rucola og julesalat.
Bent på 75 år har ledsmerter
Med alderen bliver muskler og led nemt stive og ømme. Sådan var det også med Bent, der kom til Mia, fordi han havde ondt i alle led. ”Smerterne vandrede fra led til led, og Bent brugte smertestillende midler for at kunne fungere i dagligdagen. Madlavning var ikke noget, Bent rigtig havde stiftet bekendtskab med, selvom han var enlig. Men han var fast besluttet på at gøre den indsats, som skulle til. At smerterne flyttede sig rundt i kroppen, tydede ikke på gigt i et eller flere led – men derimod på en mere generel inflammation.” Mia gennemgik Bents madvaner, der i høj grad var præget af hvidt brød og søde ting. Fra sin værktøjskasse gav Mia ham disse råd:
- Sørg for at få gode fedtstoffer – dvs. sild, sardiner og makrel på rugbrødsmadderne til frokost
- Spis noget grønt til hvert måltid – en snackgulerod og en skive syltet rødbede tæller også med, og husk, at frosne grønsager er super nemme, og meget tæt på at være ligeså gode som friske
- Konserveret surkål indeholder levende probiotikabakterier, så spis en lille skål surkål både til frokost og til aftensmaden
- Suppler surkålen med probiotika fra apoteket
- Undgå det hvide mel i brød, kager og pasta
- ”Bent kunne have ekstra hjælp af antiinflammatoriske tilskud af omega-3 fedtsyrer og gurkemeje, og D-vitamin skal overvejes. Apoteket kan vejlede.”
TIP
Gør noget godt for hud og knogler
Et godt tip – der samtidig er enormt nemt – er at spise blå og violette madvarer. Dvs. fx blåbær, solbær og brombær. De indeholder nemlig anthocyaniner, der støtter dannelsen af collagen, som er den vigtigste byggesten i huden, og giver struktur til knoglerne, så de holder sig stærke.
Et godt tip – der samtidig er enormt nemt – er at spise blå og violette madvarer. Dvs. fx blåbær, solbær og brombær. De indeholder nemlig anthocyaniner, der støtter dannelsen af collagen, som er den vigtigste byggesten i huden, og giver struktur til knoglerne, så de holder sig stærke.
TIP
Børn og kost: Giv ikke op
”Jeg har mødt rigtig mange forældre til børn, der er kræsne. Nogle har ikke lyst til at prøve noget nyt. Andre kan kun spise mad, der har en specifik konsistens. Modviljen kan også være relateret til farven eller til smagen, hvor surt og bittert tit bliver afvist. Jo mere kræsent et barn er, jo større er risikoen for ensidig kost. Som forælder kan det være en daglig kamp, og det kan være fristende at give op. Men bliv ved med at præsentere barnet for den kost, det har brug for – evt. på nye og kreative måder. Hvis det fx drejer sig om grønsager, lønner det sig at være en god rollemodel, så barnet ser far og mor spise grønsager. For børn kopierer forældrene, så på et tidspunkt – måske med nogle års forsinkelse – er der rigtig gode chancer for, at barnet begynder at spise grønt.”
”Jeg har mødt rigtig mange forældre til børn, der er kræsne. Nogle har ikke lyst til at prøve noget nyt. Andre kan kun spise mad, der har en specifik konsistens. Modviljen kan også være relateret til farven eller til smagen, hvor surt og bittert tit bliver afvist. Jo mere kræsent et barn er, jo større er risikoen for ensidig kost. Som forælder kan det være en daglig kamp, og det kan være fristende at give op. Men bliv ved med at præsentere barnet for den kost, det har brug for – evt. på nye og kreative måder. Hvis det fx drejer sig om grønsager, lønner det sig at være en god rollemodel, så barnet ser far og mor spise grønsager. For børn kopierer forældrene, så på et tidspunkt – måske med nogle års forsinkelse – er der rigtig gode chancer for, at barnet begynder at spise grønt.”
TIP
Fermenterede grønsager er et ”universal-middel”
Det er så dejligt nemt at købe færdig-snittede grønsager og salater. Et par minutter længere tager det, hvis grønsagerne skal dampes eller koges. De kogte er nemmest at fordøje, men de rå indeholder flere af de gode bakterier. Endnu flere af de gode bakterier får du, når du spiser fermenterede grønsager. Det gavner både dit immunsystem, og afgifter din krop. Du behøver endda ikke at bruge tid i køkkenet, for du kan købe fermenterede grønsager i supermarkeder og helsekostbutikker.
Det er så dejligt nemt at købe færdig-snittede grønsager og salater. Et par minutter længere tager det, hvis grønsagerne skal dampes eller koges. De kogte er nemmest at fordøje, men de rå indeholder flere af de gode bakterier. Endnu flere af de gode bakterier får du, når du spiser fermenterede grønsager. Det gavner både dit immunsystem, og afgifter din krop. Du behøver endda ikke at bruge tid i køkkenet, for du kan købe fermenterede grønsager i supermarkeder og helsekostbutikker.
TIP
Driller tarmen?
”Tarmproblemer er udbredt, og naturligvis er individuel rådgivning altid det bedste. Når det er sagt, så har jeg to nemme universaltips til dig, der døjer med en tarm, der driller,” lyder det fra Mia Damhus.
”Tarmproblemer er udbredt, og naturligvis er individuel rådgivning altid det bedste. Når det er sagt, så har jeg to nemme universaltips til dig, der døjer med en tarm, der driller,” lyder det fra Mia Damhus.
- Sæt sukker på pause og erstat en del kartofler, ris og pasta med flere grøntsager
- Prøv at holde pause fra mælkeprodukter, også de laktosefri. Mange oplever - at tarmen opfører sig bedre i løbet af blot et par uger. Vær opmærksom på at få protein og calcium fra andre kilder i din testperiode.
TIP
Beskyt dig selv mod hjerte-kar-sygdomme
Ca. ½ million danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og 1 million har forhøjet blodtryk. Det er vigtigt at understrege, at hjerte-venlig kost ikke kan stå alene, hvis du gerne vil forebygge bedst muligt. Men det betyder en positiv forskel, hvis du får masser af:
Ca. ½ million danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og 1 million har forhøjet blodtryk. Det er vigtigt at understrege, at hjerte-venlig kost ikke kan stå alene, hvis du gerne vil forebygge bedst muligt. Men det betyder en positiv forskel, hvis du får masser af:
- Frugt og grønt, som både er rigt på antioxidanter, støtter tarmens mikrobiota og virker antiinflammatorisk
- Det gode fedt – dvs. fed fisk som fx sardiner, laks, sild og ørred plus valnødder (og mindre af den slags fedt, der bliver stift, når det står i køleskabet)
