Mød Danmarks hudnørd

Uffe Koppelhus har siden han var helt lille interesseret sig for lægevidenskabelig forskning. I mange år som biokemiker og forsker inden for områder som kræft og virussygdomme. Sidenhen blev Uffe læge og så hudlæge, og netop som speciallæge på et hudambulatorium gjorde han nogle observationer, der igen kaldte på hans indre videnskabsmand.

”Jeg så patienter med mange forskellige hudsygdomme, og fordi jeg oplevede, det var relevant at ordinere fugtpleje til mange af dem, besluttede jeg mig for at samle lidt statistik. Det viste sig, at 70-80% af de patienter, jeg mødte, havde brug for fugtpleje som supplement til den medicinske behandling af deres hudsygdom. Overordnet set var den hyppigste ordination i relation til hudsygdomme altså at styrke hudbarrieren,” fortæller Uffe.

Undgå at tirre huden

”Man skal tænke på huden som et aktivt og levende organ. Jo bedre hudbarriere du har, jo mindre er risikoen for at tirre huden med påvirkninger fra omgivelserne, såsom bakterier og andre mikroorganismer, men også fysisk påvirkning som stød, rifter, vand, sæbe, kosmetik, kulde, varme med mere. Hudbarrieren er det yderste lag hud – dvs. overhuden – der beskytter læderhuden (det mellemste hudlag) og underhuden. Alleryderst på huden har vi en slags døde hudceller. Jo bedre de er bundet sammen, jo tættere slutter de til hinanden, og jo bedre er hudens barriere. Den bedste måde at få disse celler til at slutte tæt på er at sørge for, de er fyldt af vand, og det kan opnås med den rigtige fugtpleje af huden En tæt hudbarriere er altid en fordel både i forhold til din sundhed og hudens udseende, så det er vigtigt både som forebyggelse og som supplement til medicinsk behandling.”

”Er der en universel fugtcreme?”

Med erkendelsen af hvor hyppig og vigtig fugtpleje er i behandlingen af hudsygdomme, besluttede Uffe sig for at studere dette område af dermatologien nærmere.

”Det stod hurtigt klart, at udbuddet af fugtpleje, altså cremer, lotioner, salver og olier i alle afskygninger, er så stort, at det er fuldstændig uoverskueligt for både patienter, læger, sygeplejersker og for den sags skyld ganske almindelige forbrugere af hudplejemidler. Jeg satte mig derfor for at indsamle alle de cremer, jeg kunne få fat på via konferencer og i butikker.

Det var let at få fat på mange cremer, for alle producenter vil jo gerne præsentere deres produkter for en hudlæge, og så begyndte jeg at dele cremerne op i kategorier i forhold til funktion og indhold. Pga. af de mange ingredienser, der påstås at udføre små mirakler på huden, efterlod det stadig en halvstor jungle af kategorier at navigere i. Imidlertid var jeg begyndt systematisk at teste nogle af de mest seriøse cremer på markedet samtidig med, at jeg selv lavede serier af cremer med forskellige fedtprocent og ingredienser, og testede disse i samarbejde med en lang række patienter med forskellige hudlidelser. Jeg tog den beslutning kun at bruge ingredienser med dokumenteret og forklarlig virkning på huden.”

Fem års forskning

Det tog Uffe og hans team, i samarbejde med Danmarks største producent af hudplejemidler og ikke mindst et stort panel af patienter med forskellige svære hudlidelser, lige knap fem år at nå frem til en overskuelig basisserie af nye produkter.

”Faktisk er 4-5 år lang tid for denne type forskning. Mit mål var at udvikle en slags periodisk system for flugtpleje, og jeg tog udgangspunkt i den evidens, der allerede fandtes omkring de vigtigste ingredienser. Herudover trak jeg på patienternes og egne erfaringer, og vigtigst af alt producerede vi utallige testcremer, som nøje blev testet på mange patienter og evalueret både af patienterne og af mig samtidig med, at vi brugte en del elektronisk udstyr til at måle på huden.

Vi fokuserede på ingredienser, der ud over videnskabeligt dokumenteret effekt også har en kendt sikkerhedsprofil, såsom bivoks, salicylsyre, carbamid, E-vitamin og hyaluronsyre. Vi testede forskellige doser og nye kombinationer samtidig med, at vi tilstræbte en minimering af antal ingredienser. Dette gjorde vi bl.a. ved at bruge ingredienser, som kunne have flere funktioner i en given creme. Vi lavede også en undersøgelse sammen med Teknologisk Institut i Aarhus og Miljøstyrelsen med henblik på at nedsætte indholdet af konserveringsmidler uden, at det nedsatte produktets konserveringsevne. Hele tiden var jeg tro mod idéen om at gøre fugtpleje overskuelig. Alt blev dermatologisk testet via detaljeret feedback fra testpersoner, og effekten af de vigtigste ingredienser blev målt og vurderet både hver for sig og sammen. Et enkelt produkt blev produceret i 56 udgaver, før virkningen var perfekt. Resultatet var en grundlæggende basisserie på ni produkter, som blev navngivet med talkoder, hvor det første tal indikerer fedtindhold, og det andet tal referer til undertype i produktkategorien. Helt systematisk og overskueligt i stedet for sjove navne. I alt definerede jeg fem basiskategorier, som stadig er rygraden i sortimentet.”

Fugt og/eller fedt?

Hvornår har din hud brug for fugt, og hvornår skal du tilføre fedt?

”Du kan ikke tilføre fugt. Det skal komme indefra. Men du kan forhindre, at kroppens fugt fordamper, og det gør du med en creme, der indeholder fedt, som lægger en hinde på hudbarrieren, så huden holder på fugten. Betegnelsen fugtcreme handler altså ikke om, at cremen tilfører fugt, men at den holder på fugt. Udover et eller flere fedtstoffer indeholder de fleste fugtcremer nemlig også det, vi på fagsprog kalder humectanter, som er molekyler med nogle fangarme, som binder vandmolekyler, og derved sørger for en kunstig, høj luftfugtighed på overhuden,” forklarer Uffe, der har to tips til sund og pæn hud:

”Fugtcreme er det absolut vigtigste, hvis du vil have en sund, velplejet og pæn hud, der har mindre tendens til rødme, kløe, tørhed og ældningstegn. Næsten lige så vigtig er solcreme. Solen er vores bedste ven men hudens fjende. For UV-stråler nedbryder hudens kollagen og elastin, og værst af alt kan strålerne potentielt give forskellige former for hudkræft.”

En creme skal også være lækker

”Ville du bruge en creme, der lugter dårligt, er ubehagelig at smøre på eller giver risiko for allergi?” spørger Uffe. ”Æstetiske og sensoriske parametre er også inkluderet i forskningen hos DermaKnowlogy. En creme skal føles god på huden og dufte godt – men naturligvis være helt uden parfume eller farvestoffer og med så lidt konservering som muligt. Ingrediensernes ærlige duft skal være god, og konsistensen skal være lækker, for at folk bruger cremen. Samtidig skal alle certificeringer være i orden, så forbrugersikkerheden er så høj som mulig. Det er et samlet hensyn, som er en del af den værdi, en creme giver sin bruger,” understreger Uffe.

Hvilken creme til hvem og hvornår?

”En af vores bestsellere er MD12, der indeholder meget af fedtstoffet silikone, hvilket betyder, at den absorberes lynhurtigt. Eller sådan føles det i hvert fald. I virkeligheden lægger den sig som et fint lag over huden som en slags kunstig handske, man ikke mærker til. Den er især populær hos mænd, der har håndeksem, fordi de undgår den fedtede hudoverflade.

Generelt er det naturligvis vigtigt, at du bruger en creme, der matcher dig og din hudtilstand. Derfor har vi på dermaknowlogy.dk en detaljeret hudtest, hvor du målrettet ud fra alder og hudfakta bliver guidet til, hvilke cremer du med fordel kan bruge hvor på kroppen. På hjemmesiden er der også en produktguide, der fortæller om produkternes funktionalitet. Og så kan du naturligvis altid få god og gratis rådgivning på apoteket, hvor personalet er uddannet i at rådgive om fugtpleje af alle typer hud.”

Uffes anbefalinger til fire hyppige hudlidelser

”Jeg er læge med stort L og videnskabsmand med stort V, og jeg udvikler hudprodukter for at hjælpe folk. Nogle af de hudlidelser, jeg oftest ser, er rosacea, proriasis, atopisk dermatitis og meget sensitiv ansigtshud.” Her giver Uffe anbefalinger til, hvilken fugtpleje, du med fordel kan supplere den medicinske behandling med.

• Rosacea: Patienter med denne sygdom har ofte en meget sensitiv hud, der har behov for at få styrket hudbarrieren med en oliefri fugtpleje. ”Fx Face 21 som er en gel uden olie, og indeholder antiinflammatoriske ingredienser, der beroliger. Og hvis du har rosacea, skal du passe ekstra godt på solen med faktor 50 solbeskyttelsen til sensitiv hud.”
• Psoriasis: Er karakteriseret ved, at den blusser op i perioder, og basalt kan hudbarrieren godt være sund og intakt, selvom du har psoriasis. ”Valg af fugtpleje afhænger af, hvor tør og irritabel din hud er. Et godt bud er MD22 Carbamide Lotion 7,5%, og i takt med alderen, hvor hudbarrieren naturligt bliver svækket, kan den relativt fede MD11 Body Cream, eller den federe MD02 Lipid Light Balm, være det rigtige valg.”
• Atopisk dermatitis (børneeksem): 5-10 % tager børneeksem med til voksenalderen, ”Fugtpleje er et supplement til den medicinske behandling, og erfaringen fra mine patienter peger på, at hos børn er MD02 ofte en god fugtbehandling, mens voksne med børneeksem ofte foretrækker MD11 om vinteren og måske MD22 om sommeren. Prøv gerne en ny fugtpleje en måneds tid, før du vurderer, om det er relevant at skrue op eller ned for fugtplejens intensitet.”
• Sensitiv ansigtshud: ”Masser af patienter kommer til mig med ansigtshud, der klør, er irritabel, og viser tendens til rødme. Nogle har overforbrugt masser af produkter, der sommetider trigger irritationen. Tit er løsningen ’less is more’ – dvs. en helt simpel fugtcreme med så få ingredienser som muligt. Fx Face 11, der er ekstra mild, eller Face 21, som er målrettet meget irritabel hud.”

To populære topscorere

MD12 er kendetegnet ved, at den absorberes lynhurtigt, så du er fri for en fedtet fornemmelse på huden, kort tid efter du har smurt dig. Du kan bruge den både til hænder, ansigt og krop, og den er især populær hos mænd.

MD22 er for alle dem, der har tør hud, som skæller eller støver, og for dig, der gerne vil opnå en ekstra blød hud.

”Hvis jeg skulle rejse ud i verden med en lille rygsæk og starte forfra, så ville jeg helt sikkert tage disse to produkter med,” slutter Uffe Koppelhus.