Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Nikotin giver fysiske og mentale skader

Alle ved, at rygning dræber. De fleste ved også, at rygning kan udløse fx kræft, KOL og hjerte-kar-sygdomme, men vidste du, at det også kan give psykiske sygdomme? Det er især nikotin, der er synderen, så derfor har forskerne de seneste 10-15 år rettet blikket mod nikotinprodukter som e-cigaretter, puff bars, vapes og nikotinposer. Hvor farligt er det? Og hvilke skader kan disse produkter give?
”Udbuddet af produkter med nikotin er blevet stort. Det er især de unge, der eksperimenter sig igennem det store sortiment. Én ting er, at det er spændende at prøve alt det nye, men de unge bruger også nikotinprodukter til at opnå en kortvarig reduktion af stressniveau, bedre humør, nedsat anspændthed, mere energi og som vægtregulator. Tilmed er produkterne nemme at bruge. De lugter ikke, du kan bruge dem når som helst og hvor som helst, og de er nemme at skjule.

Det er et stort problem. Både for de unges sundhed og for vores samfund. For en ung hjerne er ekstra følsom over for påvirkninger fra rusmidler, og nikotin kan give skader på hjernen, der viser sig som både fysiske og psykiske sygdomme,” lyder det fra Lotus Sofie Bast. 

Unge bliver hurtigt afhængige

Nikotin udløser nogle kemiske reaktioner i hjernens dopamincenter, så man føler sig stimuleret. Hjernens respons på nikotin er med andre ord at belønne med en rar følelse, som man givetvis har lyst til at opleve igen, og så er opbygningen af afhængighed allerede i gang. Kroppen vænner sig til nikotin. Den efterspørger nikotin. Og kroppen får så svært ved at undvære nikotin, at sund fornuft ikke kan overtale hjernen til at holde op med at plage efter mere – især i de situationer, og på de tidspunkter, hvor du plejer at bruge dit nikotin-rusmiddel. 

Nikotinen påvirker din hjerne, så du føler dig gladere, mindre anspændt og mere frisk i hverdagen, og nikotinen bliver en forudsætning for, at du har det lige så godt som før, du begyndte at bruge nikotin. Det er ligegyldigt for denne respons, om nikotinen kommer fra cigaretter, vapes eller snus. 

”Nikotin er lige så afhængigheds-skabende som kokain, så det er en stærk følelse, der tilmed kan komme hurtigt, ”understreger Lotus Sofie Bast. ”Mennesker er forskellige, og det er individuelt, hvor mange gange man skal bruge et produkt med nikotin, før man er afhængig. Men det vi ved er, at hos børn og unge bliver afhængigheden skabt hurtigere, bl.a. fordi deres hjerner ikke er færdigudviklet. Først når vi mennesker er omkring 25 år gamle, er hjernen færdigudviklet, og derfor er den ekstra følsom indtil den alder. 

Den ekstra følsomhed betyder ikke kun, at unge bliver hurtigere afhængige. Det betyder også større skader, som tilmed kan have livsvarige konsekvenser. Hvis et ungt menneske ryger meget, betyder det fx, at udviklingen af lungekapacitet bliver hæmmet, og aldrig kommer på den kapacitet, lungerne ellers ville have haft. Skaden er med andre ord varig.” 

Sådan bliver de unge narret

Kroppen optager nikotin gennem lungerne og slimhinderne. Herfra kommer det ud i blodet – og dermed hele kroppen inklusive hjernen. ”Alle ved efterhånden, at cigaretter er farlige, og at rygning dræber. Men man er er nok stadig lidt i tvivl om, hvorvidt – og i givet fald hvor meget – nikotinprodukter har samme skadelige virkning, når produkterne er røgfrie

En stor udfordring er, at producenterne agiterer for at skabe en røgfri fremtid, og markedsfører produkter med nikotin som trendy livsstilsprodukter, der ikke skader ligesom cigaretter. De slår på, at produkterne smager sødt, har lækre aromaer, og at de nemt kan erstatte søde snacks, så vapes og puff bars fx promoveres som vægtregulerende. 

Her i Danmark er der forbud mod salg og markedsføring af de fleste typer vapes og puff bars, men udenlandske hjemmesider har ikke samme begrænsning. De lokker med billeder af perfekte unge mennesker, der er smukke, glade, har det rigtige tøj og en puff bar i tasken sammen med smartphonen og en lipgloss. Desværre er det nemt at købe produkterne via hjemmesider og pushere, der fx sælger det ud ad vinduet på deres bil. 

Lad mig understrege, at nikotin er nikotin uanset, om du får det via cigaretter eller et røgfrit produkt som puff bars, vapes eller nikotinpose,” advarer Lotus Sofie Bast. 

Konsekvenser ved brug af nikotinprodukter 

Et nyt studie peger på at, at rygning ikke blot øger risikoen for mange fysiske sygdomme – men også kan påvirke risikoen for at udvikle psykiske sygdomme som angst, depression, bipolar lidelse og skizofreni. Ifølge studiet stiger risikoen for at blive indlagt med en psykisk sygdom med 250%, og nikotin spiller en rolle. Et resultat Lotus Sofie Bast kalder meget interessant. 

”For hvad nu, hvis røgfrie nikotinprodukter viser sig at have præcis de samme negative påvirkninger af de unges mentale helbred? Vi ved, at nikotin er gift for hjernen, og at det hæmmer produktionen af serotonin. Vi ved også, at brug af nikotinprodukter skader sundheden på en række punkter. Det vi mangler, er viden om langtidsvirkningerne, fordi produkterne kun har været på markedet 10-15 år.”

Sådan ved forskerne, at nikotin påvirker din sundhed: 
  • Blodtryk, puls, frie fedtsyrer og sukker i blodet stiger
  • På længere sigt kan det øge risikoen for forhøjet blodtryk, hjertesygdom og blodpropper
  • Skader tandkød, mundslimhinde og tænder
  • Kan medvirke til symptomer på angst og depression
  • Forstærker stress
  • Skader hjernens udvikling
  • Skader fostret hos gravide
Fordi en hjerne først er færdigudviklet ved 25-års-alderen, er unge særligt påvirkelige af nikotin: 
  • Udviklingen af nervebaner bliver påvirket, hvilket går ud over opmærksomhed og læring
  • Kognitive funktioner som opmærksomhed og motivation bliver skadet
  • Evnen til at regulere følelser og impulsivitet bliver reduceret
  • Personen har øget risiko for at udvikle stress
  • Der kan opstå inflammation i hjernen, hvilket reducerer resistens i forhold til udvikling af depression, angst og afhængighed
Oveni er der den såkaldte gateway-effekt, som betyder, at når først hjernen har lært at udvikle afhængighed, så har den vænnet sig så meget til denne mekanisme, at man fremadrettet har øget tendens til at udvise afhængighedsskabende adfærd i relation til andre rusmidler.”

Case fra en efterskole

For nylig var Lotus Sofie Bast ude på en efterskole for at tale med de unge om røgfri nikotinprodukter. 

”Vi vil så inderligt gerne sørge for at oplyse de unge om de mange risici ved at bruge nikotinprodukter, og et godt sted at møde dem er i deres hverdag. Eleverne på efterskolen var tydeligvis ikke overraskede over, hvor udbredt brugen af snus, nikotinposer og puff bars er blandt unge. De havde helt styr på, hvilke typer der findes, og de kendte alt til motivationen for at bruge produkterne. Producenternes løfter om, at man både kan opnå afstresning og vægttab taler direkte ind i de unges hverdag, og derfor fandt eleverne veje til at omgås reglerne.

Efter aftale med forældrene var denne efterskole begyndt at tage urinprøver for at påvise brug af nikotin, men elevernes modsvar var at købe syntetisk urin på nettet. Vores snak faldt på koffein i poser, der mange steder ligger på butikkernes hylder sammen med tyggegummi. Koffeinen er lovlig, så her havde eleverne fundet på det modtræk at hælde nikotinpulver over i koffeinposerne for at camouflere. Det er umuligt at styre en 15-årigs hjerne og fantasi, der lynhurtigt regner sig frem til måder at snyde på. 

Hvad de til gengæld ikke vidste så meget om, var risici for skader, afhængighed og afvænning. Så jeg fik bekræftet, at vi har en stor opgave i at vejlede skolerne om, hvordan de kan informere og evt. være en medspiller i de situationer, hvor en elev har brug for at trappe ud af et nikotin-misbrug.”

Gode råd til forældre

Lotus Sofie Bast får tit spørgsmålet om, hvad man som forælder kan gøre for at forebygge, at ens teenage-børn begynder at bruge tobaks- og/eller nikotinprodukter. Her er hendes gode råd: 
  1. Først og fremmest handler det om din egen viden. Hvilke nikotinprodukter kender du? Hvad ved du om dem? Ved at have mindst ligeså meget viden om produkterne som dine børn kan du bedre rådgive. Vær samtidig nysgerrig på dine børns viden. Et godt sted at søge information er Sundhedsstyrelsens hjemmeside: sst.dk/da/nikotin.
  2. Vær tydelig i din kommunikation også i relation til de skader, nikotin kan give. Og lav klare aftaler om at undgå nikotinprodukter. Forskning viser, at det har positiv effekt, når forældre i dialogen med deres børn om rusmidler tager tydelig afstand til midlerne. Tag emnet op jævnligt, når der sker noget, som gør det relevant.
  3. Vær opmærksom på at være en god rollemodel i din egen adfærd. Dvs. undgå selv at udvise afhængighedsadfærd uanset, hvilken afhængighed det handler om. Og gør dit hjem nikotinfrit – også for gæster.
  4. Tal med andre forældre, og skolen, om forebyggelse af teenageres afhængighedsadfærd.

Fakta

Nikotin er gift

Nikotin er et giftstof, der findes i planter fra natskyggefamilien – især tobaksplanter. Planten danner simpelthen automatisk stoffet for at beskytte sig mod insekter. Cigaretter indeholder tørrede blade fra tobaksplanter, og det samme gør mange røgfri produkter. Men nogle indeholder også syntetisk nikotin dvs. nikotin, der er fremstillet i et laboratorium. Alle typer nikotin er gift for menneskets krop. Tidligere brugte man nikotin som sprøjtegift i landbruget, men det er ikke tilladt i dag. Høje doser nikotin giver forgiftningssymptomer som kvalme, opkast, svimmelhed og almindelig utilpashed.

Nikotin i tal

Lotus Sofie Bast er projektleder på undersøgelsen §RØG – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler, som hvert år undersøger 15 til 29-åriges brug af tobaks- og nikotinprodukter. De seneste tal viser: 
  • 35% af de 15 til 29-årige bruger nikotinprodukter hver dag eller lejlighedsvist
  • 14,7% bruger mindst ét nikotinprodukt, som ikke er cigaretter (dvs. snus, nikotinposer, vapes eller lignende)
  • 11,4% bruger røgfri nikotinprodukter (snus eller nikotinposer)
  • 6,8% bruger e-cigaretter
”Vi har set ret markante stigninger i brugen af røgfrie nikotinprodukter og vapes de seneste år. Det gode er, at de seneste tal nu viser, at der ikke er samme markante stigninger i 2023-tallene.  Men der er især to bekymrende tendenser,” fremhæver Lotus. ”Især de unge piger er faldet for den glamour, det er lykkedes producenterne at opbygge omkring engangs-vapes med søde smagsvarianter og flotte indpakninger. Det er et alarmsignal, og det samme er udviklingen blandt de helt unge. Alene sidste år er brug af engangs-vapes blandt de 15 til 17-årige steget fra 3% til 10%. Et af de helt store spørgsmål, som vi endnu ikke kender svaret på, er: Tager de deres misbrug af nikotin med ind i voksenalderen, eller topper det i de unge år?”
Interview med
Lotus Sofie Bast
Seniorforsker i tobaks- og nikotinforebyggelse, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Hvorfor ryger de unge cigaretter eller bruger nikotinprodukter? Hvilke typer af tobaks- eller nikotinprodukter anvender de? Hvor mange bruger det? Hvorfor er det farligt? Hvilke risici indebærer det? Og hvordan forebygger vi brug af tobak og nikotinprodukter? Det er nogle af de spørgsmål, Lotus søger svar på. Blandt andet som projektleder for §RØG-undersøgelsen.