Ny brystkræftoperation

Brystkræftbehandling har udviklet sig meget de senere år. For blot 20 år siden var det standard, at man først opererede, og derefter gav efterbehandling i form af kemoterapi og evt. strålebehandling.

”Kriterierne for at give kemobehandling før operation handler om faktuelle ting som tumors størrelse, hvorvidt der er spredning til lymfeknuderne, og om kræften er en undertype, der forventes at være mere følsom overfor kemoterapi. I dag får en del brystkræftpatienter kemoterapi før operationen. Man kan derved skrumpe tumor og eventuelle metastaser i lymfeknuderne.”

Baggrunden for forskningsprojektet

”Brystkræft spreder sig ofte først til lymfeknuderne. Tidligere fjernede man alle armhulens lymfeknuder – såkaldt aksilrømning – hvilket giver risiko for senfølger i form af smerter, nedsat bevægelighed og lymfødem. Hvad nu, hvis det efter forbehandling med kemoterapi, der får kræften til at skrumpe, stadig er muligt at identificere den lymfeknude, der ved diagnosen blev konstateret metastaser i? Så kan man nøjes med at fjerne den markerede lymfeknude sammen med skildvagtsknuden i stedet for alle. Og disse lymfeknuder kan samtidig bruges som et mål for, om kræften er behandlet væk i lymfeknuderne. Dvs. en meget mere nænsom operation,” forklarer Frederikke Munck.

Radioaktivt jodkorn lægges ind i tumor og lymfeknude

I forbindelse med diagnosticering af brystkræft ultralydsscanner røntgenlægen ikke bare brystet men også armhulen for at se, om kræften har spredt sig til lymfesystemet.

”Lymfeknuder er nogle små, bønneformede strukturer, der er elastiske og faste, når man trykker på dem. Lymfeknuder med spredning fra brystkræft ændrer sædvanligvis så meget form og udseende, at man kan se det ved en ultralydsscanning. Når røntgenlægen ser indikationer på brystkræft, tager vi ved undersøgelsen også en prøve. Enten en biopsi, hvor vi med en nål tager et stykke væv ud, eller med et lille sug, hvor vi tager cellevæske ud af den lymfeknude, der ser suspekt ud. Vi lægger herefter et radioaktivt jodkorn ind. I ca. 70% af tilfældene er den lymfeknude, vi har set som suspekt og lagt jodkorn i, den såkaldte skildvagts-knude. Skildvagten er den af lymfeknuderne, der først modtager lymfevæske, og dermed også spredning fra brystkræften. Samtidig lægger vi et jodkorn ind i selve tumor. For kemoterapien før operationen får tumor til at skrumpe, og ofte er den svær at se og mærke, når vi efterfølgende skal operere. Men jodkornet guider os.”

Operation navigeret med geigertæller

Efter at have fået lagt jodkorn ind i tumor og lymfeknude får kvinden kemobehandlinger over nogle måneder. Det kan få kræften til at skrumpe ganske meget, og i gennemsnit gør kemoterapien 45% af kvinderne helt fri for kræft i lymfeknuderne. Når kvinden skal opereres, fjerner man så lymfeknuden med jodkorn sammen med skildvagtslymfeknuden – dvs. 2 lymfeknuder i alt. Hvilket jo er en markant forskel sammenlignet med fjernelse af dem alle, som man gjorde tidligere. Selvom tumor i brystet måske også synes forsvundet på scanninger, så opererer vi alligevel det område ud, hvor tumor er udgået fra for at være sikre på, at der ikke er resterende kræft i området. Finder vi kræftceller ved operationen, fjerner vi en bræmme af rask væv omkring kræften for at mindske risikoen for tilbagefald.

Hele operationen er guidet af en geigertæller, som udpeger, hvor vi skal operere. Alt væv bliver sendt til undersøgelser hos patologerne. Straks under operationen bliver de to lymfeknuder for en sikkerheds skyld fryse-mikroskoperet. Det går lynhurtigt, og kan påvise, hvis der er metastaser af en vis størrelse. I givet fald fjerner vi alle lymfeknuder. Ca. 3 uger efter operationen har vi patologernes endelige resultat af både lymfeknuder og fjernet væv fra brystet. Hvis der i de to fjernede lymfeknuder er fundet den mindste form for kræft, så skal kvinden opereres igen for at få fjernet alle lymfeknuder.”

Resultatet af behandlingen

For de kvinder, som har lymfeknudespredning, og forbehandles med kemoterapi, er elementerne i behandlingen med den nye metode altså de samme som før. Rækkefølgen er bare anderledes, og operationen er blevet mere skånsom.

”Efter operationen kan der stadig være behov for efterbehandling afhængig af, hvilken undertype kræft, der var tale om, og hvordan den har reageret på kemoterapi, samt hvilken operation, der er blevet lavet i brystet. Hvis kvindens kræfttype er følsom over for det kvindelige kønshormon eller proteinet HER2, så får hun formentlig også anbefalet opfølgende medicin, som blokerer disse cellers receptorer. Perspektiverne for brystkræftramte kvinder er til at få øje på. De er sikre på, at de får fjernet den lymfeknude, der har været kræftspredning til. Og de er sikre på, at hvis de få lymfeknuder er blevet raske af kemoterapien, behøver der ikke fjernes yderligere. Dermed sparer vi mange kvinder for risikoen for generende senfølger, der potentielt kan gå hårdt ud over livskvaliteten. Samtidig viser vores data ret stor sikkerhed for, at vi ikke efterlader en kræftramt lymfeknude, hvilket naturligvis er meget vigtigt af hensyn til risikoen for tilbagefald.”

Hvem får glæde af den nye teknik?

Den nye teknik har vist sig at være væsentligt bedre end hidtidige teknikker. ”I 99% af tilfældene viser jodkornet sikkert vej til at identificere den lymfeknude, der før kemobehandling blev konstateret kræft i. Med en tidligere teknik skulle man identificere knuden to gange – hhv. ved diagnose med en metalklips og før operationen med blækmarkering eller ståltråd – hvilket kun gav en træfsikkerhed på 84%.”

Rigshospitalet og Herlev Hospital i København (som nu er lagt sammen i Gentofte) var først til at indføre den nye teknik. Derefter begyndte Regionshospitalet i Viborg af bruge metoden, og den er godt på vej til at blive foldet ud i hele landet.

”Alle brystkræftramte kvinder, der kan tåle kemoterapi, kan få udbytte af metoden med det radioaktive jodkorn. Men også patienter med modermærkekræft kan måske få glæde af den nye teknik. Modermærkekræft kan også sprede sig nogenlunde forudseeligt via skildvagts-lymfeknuder ligesom brystkræft. Derfor kan man sandsynligvis bruge teknikken med et radioaktivt jodkorn til at diagnosticere spredning og operere mere målrettet, så det arbejder mine kolleger på.”

Frederikke Munck slutter med en lille teaser: ”Jeg er gået i gang med et nyt forskningsprojekt, hvor jeg undersøger, om kvinder, der med den nye teknik har fået fjernet en kræftramt lymfeknude plus skildvagten – og ikke havde andre metastaser – klarer sig lige så godt som kvinder uden spredning. Jeg kan sige så meget, at vi nok bliver ret glade for resultaterne af den undersøgelse.”