Ny og nyttig viden om hjertet

TEMA 1:

Statin-bivirkninger kan skyldes negative forventninger – og altså være udløst af en følelse i stedet for af medicinen

De fleste kender nok begrebet ”placebo”, som er ”medicin uden virkning”. Man bruger det i forsøg for at teste, om medicin virker på grund af aktive indholdsstoffer eller på grund af forventninger til at få behandlingen. Forsøg har vist, at forventningen om en virkning kan få patienter til at opleve denne virkning. 

Begrebet nocebo er til gengæld ikke lige så kendt. Mens placebo handler om virkning, handler nocebo om bivirkninger. Nocebo betyder, at patienter oplever bivirkning uden, at de får medicin. I et nyt studie, om det kolesterolsænkende lægemiddel statiner, var 90% af de bivirkninger, patienterne oplevede i forsøget fremkaldt af en negativ forventning om at få bivirkninger.

”Det er både vigtig og spændende viden, der åbner nye perspektiver. Både for vores forståelse af, hvordan patienterne oplever bivirkninger og for, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere det til gavn for behandling, som kan være både livsforbedrende og livsforlængende,” understreger Gunnar Gislason. 

Virkning og bivirkninger
Formålet med al medicin er at opnå en virkning, men medicin kan have bivirkninger. Det gælder også statiner, som i 25-30 år har været den helt basale forebyggelse og behandling af forhøjet kolesterol. 

”Statiner er et effektivt, pålideligt og veldokumenteret middel til at sænke kolesterolniveauet. Faktisk med helt op til 40-50%. Det er relevant som forebyggende behandling til både patienter, der endnu ikke har haft blodprop, og som opfølgning efter en blodprop. Forskning på hundredtusindvis af patienter dokumenterer, at statiner har en veldokumenteret effekt målt på både antallet af nye blodpropper og på forebyggelse af blodpropper hos patienter med blodprop i hjertet. Derfor er det ærgerligt, hvis nogle af patienterne dropper ud af behandlingen på grund af bivirkninger.”

8-10% oplever bivirkninger, når de tager statiner. Det kan fx være muskelsmerter, hovedpine, svimmelhed, kvalme, maveproblemer og træthed. 

”Nogle af patienterne har milde symptomer, der ligner den morgenømhed, man kan have i kroppen efter at have været meget fysisk aktiv dagen før. Andre (heldigvis meget få) har så alvorlige smerter, at de dårligt kan stå ud af sengen. I alle tilfælde er det vigtigt at tage patientens subjektive oplevelse af bivirkninger alvorligt, og imødegå bivirkningerne bedst muligt. Fx ved at nedsætte dosis og se tiden an et par måneder eller skifte til et nyt præparat. For det kan tit få bivirkningerne til at klinge af.”

Spiller psykosomatiske reaktioner en rolle?
”Nocebo-effekten er et interessant fænomen, som har været genstand for flere studier. Hvis en patient har en forventning om at mærke bivirkninger, kan der være så stærke følelsesmæssige tilstande knyttet til denne forventning, at patienten reelt oplever de potentielle bivirkninger. Hvis du hører/læser om, at din medicin kan have bivirkninger, så er alene denne viden altså nok til, at du rent faktisk kan mærke bivirkningerne. Det nye studie viser, i hvor høj grad denne nocebo-effekt gør sig gældende ift. statin-behandling.”

I studiet deltog 60 patienter, der inden for de seneste tre år var stoppet med statin-behandling på grund af bivirkninger. 60% havde oplevet muskelømhed, 15% træthed og 10% muskelkramper. 75% af deltagerne havde ikke haft en blodprop, men fik statiner som primær forebyggelse. Deltagerne blev delt i tre grupper, og grupperne vekslede i intervaller af fire måneder mellem at få henholdsvis statiner, placebo (virkningsløs tablet) eller slet ingen tablet/behandling. Hvor mange oplevede bivirkninger?

• Ingen tablet/behandling: 8% oplevede bivirkninger
• Placebo: 15,4%
• Statiner: 16,3%

”Hvordan så mange kan opleve bivirkninger, uden at have fået medicin, er svært at forklare. Men når tallene viser, at 90% af de registrerede/oplevede bivirkninger skyldes nocebo-effekten, så er der tale om viden, vi ikke må negligere. Tværtimod skal vi bruge resultatet af den nye undersøgelse til at italesætte fænomenet og have en god dialog med patienterne om det. For undersøgelsen viser også, at dialog kan nedtone/eliminere bivirkninger. 

Seks måneder efter afslutning af undersøgelsen var halvdelen af patienterne nemlig begyndt med statin-behandling igen. Simpelthen fordi det gav tryghed, ro og forståelse at få en forklaring og at vide, at andre også kan opleve bivirkninger på baggrund af en negativ forventning. 

Min egen oplevelse med at sidde over for patienter er, at det er AHA-viden for dem, at andre også kan have forventningsbaserede bivirkninger. Så undersøgelsens resultater har store perspektiver, hvis vi formår at bruge den nye viden rigtigt i dialogen med patienter. For statiner er næsten en forsikring mod at få så forhøjet kolesterol, at det udgør en risiko, og statiner er grundstenen i vores behandling af patienter med blodprop i hjertet.”

TEMA 2:

Kateterbaseret hjerteklapoperation – et gennembrud for 70+

Vidste du, at det er en dansk læge, der har opfundet den kunstige hjerteklap? En kunstig hjerteklap kan sættes ind via enten en traditionel åben operation eller en kateterbaseret operationsteknik. Den kateterbaserede operation havde man premiere på for 15 år siden, så det nye er, at lægerne nu har evidens for, at denne type operation faktisk kan holde ganske længe. 

Symptomer på forsnævret hjerteklap
Hvis klappen til hovedpulsåren (aorta) er forsnævret, så giver det symptomer som åndenød, hjertebanken, trykken/smerter i 
brystet, svimmelhed og ultimativt kan det være besvimelse. Især i forbindelse med fysisk anstrengelse.

”Det kommer snigende, og udvikler sig langsomt over flere år. Men pludselig går det stærkt, og bliver så kritisk, at personen skal opereres inden for et par uger eller måneder. For hvis en forsnævret hjerteklap ikke bliver behandlet, kompenserer hjertet for den større modstand pga. forsnævringen ved at styrke hjertemusklen, så den bliver stærkere og større. Og det slider på hjertet, så der kan opstå hjertesvigt. De to store årsager til forkalket hjerteklap er forhøjet kolesterol og alder. Og netop alder er en faktor i relation til operationsmuligheder, for ældre mennesker er ofte svækket af flere lidelser.”

Kateterbaseret hjerteklapoperation
En kateterbaseret hjerteklapoperation foregår typisk gennem en pulsåre i lysken. En kateterbaseret operation har en lang række fordele: 

• Patienten skal ikke i narkose eller tilsluttes hjerte-lunge-maskine
• Der er ikke behov for åben hjerteoperation med opsplitning af brystbenet (sternum)
• Kortvarig indlæggelse (fordi patienten kan udskrives i løbet af en dag)
• Rehabiliteringen går hurtigt, og man skal ikke (som ved åben hjerteoperation) tage hensyn ift. daglige aktiviteter efter at brystkassen har været åbnet
• Patienten har få smerter og et næsten usynligt ar

”Det er klart en fordel, at operationen er så nænsom, for det betyder, at vi kan operere mange ældre og skrøbelige patienter, der ikke ville kunne klare en åben operation. Men det vi stadig er nysgerrige på er, hvor lang tid vi kan love patienterne, at hjerteklappen holder. 

Vi er ved at samle erfaring med, i hvilket omfang det er muligt at gentage kateteroperationen, når hjerteklappen er slidt op – dvs. sætte en klap i klappen. Det kildne er, at vi opererer lige ved roden af hovedpulsåren, hvor vi endelig ikke må skade det tynde væv, og det er også der, hvor kranspulsårerne har sin afgang fra hovedpulsåren. Men det vil være et stort skridt, hvis vi kan udvide brugen af den skånsomme operation.”

Ca. 1.000 danskere får hvert år fornyet liv via en kateterbaseret hjerteklapoperation. Fra en hverdag med begrænsninger på grund af vejrtrækningsproblemer kan de pludselig leve helt normalt.

TEMA 3:

Højspænding mod atrieflimren: Bedre og mere sikkert?

Atrieflimren er en hjerterytmeforstyrrelse, der giver hurtig og uregelmæssig puls. Helt konkret sker der det, at hjertets forkammer står og vibrerer/flimrer uden at trække sig sammen, så derfor bliver hjertets hovedkammer ikke fyldt optimalt med blod, og blodet løber langsomt i forkammeret. Ved operation kan man stoppe denne flimren ved at lave arvæv til at isolere områderne, hvor den uregelmæssige hjerterytme stammer fra og dermed forhindre flimren. Det har man tidligere gjort via varmebehandling med radiobølger eller frysebehandling. Vil en ny behandling med højspænding blive et gennembrud?

Individuel risikovurdering
”Patienterne beskriver det som en uro i brystet. Lidt som sommerfugle, der flagrer rundt. Andre symptomer er træthed, åndenød og trykken for brystet. Nogle har anfald, hvor symptomerne er tydelige. Andre har symptomer permanent. Under alle omstændigheder er det en tilstand, der kræver en detaljeret risikovurdering. For når hjertets forkammer ikke trækker sig regelmæssigt sammen, er der risiko for blodpropper, der kan vandre til hjernen. 

”Behandlingen af atrieflimren bliver designet ud fra patientens symptomer, alder og sygdomsbillede i øvrigt. Hos nogle er det tilstrækkeligt at blive behandlet med blodfortyndende medicin og evt. medicin, der dæmper hjertefrekvensen, og stabiliserer hjerterytmen. Hvis patienten har haft et anfald inden for de seneste par døgn, kan vi nulstille hjerterytmen ved at give stød på brystet, hvorefter hjertet kommer tilbage til normal rytme igen. Men hvis ingen af delene fjerner symptomerne på atrieflimren, så kan operation være relevant for nogle patienter. Der er netop lanceret en ny operationsteknik, som indtil nu kun er afprøvet på 100 patienter.”

Højspænding til hjertet
Hele idéen med operationen er at ødelægge det væv, der vibrerer, så der i stedet kommer et stift ar, som er en mur, der hindrer vibrationerne i at sprede sig som ringe i vandet. Hidtil har man brugt varmebehandling med radiobølger eller kuldebehandling til formålet, men nu er der udviklet en ny metode baseret på højspænding. 

”Det lyder lidt dramatisk, men det er altså ikke særlig kraftig strøm,” beroliger Gunnar Gislason. ”Først identificerer vi præcis, hvor epicentret for de uregelmæssige vibrationer er. Målet for behandlingen er at tegne en ar-linje, der kapsler disse områder inde. Med et ringformet kateter fører vi apparaturet ind, og begynder punkt for punkt at ødelægge det tynde hjertevæv. 

Vi ved allerede, at behandlingen virker lige så godt som de hidtidige. Det vi håber og tror på er, at operationen viser sig at være meget mere præcis og sikker, så effekten varer hele livet. De fleste patienter kan nøjes med én behandling, men nogle patienter skal have foretaget operationen op til tre gange for at få den tilstrækkelige effekt. Og i lyset af, at ca. 2.700 danskere årligt får behandlet atrieflimren operativt, så er det potentielt mange operationer, der forhåbentlig kan spares til gavn for både patienterne og samfundet.”

TEMA 4:

Lev længere og bedre  – undgå at dine årer propper til.

Åreforsnævring i hjertet er den hjerte-kar-sygdom, som flest danskere dør af, og hvert år koster åreforsnævring i hjertet 3,66 mia. kr. i behandling, pleje og medicin. Helt grundlæggende er der kun gode grunde til at undgå, at dine årer propper til. For i takt med, at der kommer forkalknings-belægninger i dine årer, stiger risikoen for, at du får en hjerte-kar-sygdom. Derfor er det vigtigt, at du kender både årsager, risikofaktorer – og ikke mindst den lille håndfuld gode leveregler, der kan forebygge begyndende åreforkalkning.

Hvad er kolesterol?
Kolesterol er fedt. Dels det, der bliver produceret af leveren, men også det du spiser. Kolesterol har kroppen brug for til at bygge cellemembraner og producere galde. Så det har et formål. Men kroppen har ikke enzymer, som kan nedbryde kolesterol, så derfor kan koncentrationen af kolesterol i blodet blive så høj, at det er et problem for sundheden. Det samles på væggen af blodårerne, så det forsnævrer pulsårerne i fx hjertet, hjernen og benene, og det kan også give forsnævringer i nyrerne og blodforsyningen til tarmene.   

Risikoen for at få åreforkalkning stiger med alderen. Hvis du er mand over 50 år, eller kvinde over 60 år, så er det relevant, at du aftaler med din læge, hvor ofte du skal have tjekket dit kolesterolniveau. Hvis det bliver for højt, kan det være en god idé at ændre livsstil som fx rygestop, kostændring og mere motion – og samtidig overveje nødvendigheden af behandling med fx statiner. 

Kend risikofaktorerne for åreforkalkning
Risikoen for åreforkalkning hænger sammen med disse faktorer: 

• Patienten skal ikke i narkose eller tilsluttes hjerte-lunge-maskine
• Der er ikke behov for åben hjerteoperation med opsplitning af brystbenet (sternum)
• Kortvarig indlæggelse (fordi patienten kan udskrives i løbet af en dag)
• Rehabiliteringen går hurtigt, og man skal ikke (som ved åben hjerteoperation) tage hensyn ift. daglige aktiviteter efter at brystkassen har været åbnet
• Patienten har få smerter og et næsten usynligt ar

KRAM til dit hjerte
Kost, rygning, alkohol og motion er vigtige livsstilselementer for dig, der gerne vil passe på dit hjerte. 

”Motion er et effektivt våben mod hjerte-kar-sygdomme,” lyder det fra Gunnar Gislason. ”For motion holder vægten nede, og hvis du så samtidig følger de officielle kostråd, er du nået langt. Den største enkeltstående risikofaktor er dog rygning. Så kvit tobakken, hvis du vil gøre noget godt for dit hjerte, din livsstil og dit liv,” opfordrer han, og slutter med verdens nemmeste tips til hjertevenligt fedt i maden: ”Spis så vidt muligt kun fedtstoffer, der holder sig flydende på køl. Dvs. fx vegetabilske olier i stedet for animalske fedtstoffer.”

INFO

Mere at vide? Se hjerteforeningen.dk

Ca. 524.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. Over halvdelen af alle danskere over 55 år får en hjerte-kar-sygdom. Så hvis du har hjerte-kar-sygdom inde på livet, er du ikke alene. Et godt sted at søge information om hjerte-kar-sygdom er hos Hjerteforeningen, som hver eneste dag arbejder for de hjerter, der slår i os alle.