Nyhed om hormoner og brystkræft

”I brystvæv er der nogle receptorer, som bliver stimuleret af hormonerne østrogen og progesteron, hvilket kan stimulere til cellevækst, og få hormonfølsomme kræftceller til at vokse,” lyder Linas forklaring på, hvorfor hormoner er så centrale i udvikling af brystkræft. ”Jo længere tid kvindens krop bliver hormonpåvirket, jo mere massiv er brystvævets eksponering for hormoner, og jo større risiko har kvinden for at udvikle brystkræft. Og det kan være svært at undgå østrogens og progesterons påvirkning, når både hormonprævention, hormonbehandling, livsstil, cyklus og fødsler har indflydelse.”

Reproduktion og livsstil påvirker brystkræftrisikoen

”Så snart en pige kommer i puberteten, og producerer østrogen og progesteron, begynder påvirkningen af brystvævet. De store påvirkninger hænger sammen med kvindens reproduktion. Det vil sige:

• Hvornår hendes menstruation begynder og stopper
• Hvornår hun får første barn, og hvor mange hun får
• Hvorvidt hun ammer

Kvinder, der får menstruation i ung alder, føder færre børn eller ammer kortere, kan have øget risiko for brystkræft. Det er urimeligt, hvis tanker om brystkræftrisiko skal fylde i forbindelse med at få børn. Til gengæld er der livsstilsfaktorer, kvinder selv kan påvirke. For det er dokumenteret, at motion mindsker risikoen, mens alkohol og overvægt (efter menopausen) øger risikoen for brystkræft.”

Ny og vigtig viden om hormonspiral

I 2024 udkom Linas forskningsteam med resultatet af et studie om hormonspiral, hvor de sammenlignede ca. 80.000 kvinder med hormonspiral med tilsvarende 80.000 kvinder, der ikke brugte hormonprævention.

”Tidligere var p-pillen den foretrukne prævention, men fordi p-piller nu er blevet knyttet til risikoen for både brystkræft og blodpropper, har hormonspiralen næsten overhalet p-pillerne. I projektet har vi isoleret virkningen af hormonspiral ved at tage højde for alder, livsstil og tidligere brug af hormonel prævention. Og vi har brugt den mest almindelige hormonspiral, som er den med høj dosis af hormonet gestagen (en kunstigt fremstillet version af progesteron).

Undersøgelsen har vist, at hvis 10.000 kvinder bruger hormonspiralen i fem år, så vil 14 flere af dem få brystkræft sammenlignet med kvinder, der ikke bruger hormonprævention. Resultatet er robust, og giver anledning til, at kvinder – især efter 30-årsalderen, hvor risikoen for brystkræft stiger – overvejer for og imod hormonspiral i samråd med deres læge.”

Hormonbehandling i overgangsalderen

Overgangsalderen kan give mange gener. Hedestigninger, svedeture, tørre slimhinder, ømme muskler og led, humørsvingninger og søvnbesvær er de mest udtalte.

Hormonbehandling er typisk en kombination af østrogen og gestagen, fordi de to typer har forskellige effekter, der supplerer hinanden. Produkterne fås som piller, plastre og cremer, og de virker systemisk dvs. i hele kroppen. Selvom der er sket stor udvikling på området, og hormondosis er reduceret, så er der stadig en øget risiko for brystkræft og blodpropper forbundet med systemisk hormonbehandling. Så jeg er glad for at kunne fortælle en god nyhed om vaginal hormonbehandling til lindring af tørre slimhinder.

”Så sikkert at jeg har ro i maven”

Tørre slimhinder i skeden kan være forbundet med daglige smerter, irritation, ufrivillig vandladning og infektion. Ca. 50% af alle kvinder har i overgangsalderen problemer med vaginal tørhed. Derfor har vaginal østrogen-behandling i mange år været en populær og god hjælp for mange kvinder, der på den måde har holdt slimhinderne i skeden sunde. De første vaginale tabletter på markedet indeholdt 25 mikrogram østradiol. Senere blev et produkt med 10 mikrogram lanceret – primært for at undgå risiko for kræft i livmoderen.

”Vi har altid vidst, at selvom behandlingen var lokal, så kunne en minimal systemisk påvirkning ikke undgås, hvilket vi nu har undersøgt langtidseffekten af. I vores landsdækkende undersøgelse har medvirket 19.000 kvinder, der har haft brystkræft, og en kontrolgruppe på 5 x 19.000 kvinder, der ikke har haft brystkræft, men ellers er sammenlignelige med de andre. I alt altså mere end 100.000 kvinder mellem 50 og 60 år, og det – sammen med den særligt gode datakvalitet vedrørende brugen af vaginal østrogen – gør studiets resultat til det mest solide til dato.

Tidligere havde vi en formodning om, at vaginal østrogenbehandling var ret sikkert. Men vi havde ikke ro i maven, fordi vi ved, at østrogen har indflydelse på brystkræftrisikoen, og vores viden var ret sparsom om langtidseffekter og behandling med højdosis. Derfor har vi brugt forsigtighedsprincippet i vores rådgivning af kvinder. Men nu er jeg så sikker, som en forsker kan være.”

Vaginal østrogenbehandling er sikker i overgangsalderen

Der skal meget til, at en forsker bruger ordet sikker. Lina erklærer sig på baggrund af den nye undersøgelse ret sikker. Hun mener ikke, at der hos kvinder – som ikke tidligere har haft en kræftdiagnose – er øget risiko for brystkræft forbundet med at bruge vaginal østrogen-behandling mod slimhindegener under overgangsalderen.

”I vores undersøgelse har vi testet forskellige doser (både 25 og 10 mikrogram) og forskellig varighed af behandlingen. Selv blandt de kvinder, som fik højeste dosis i længst tid – dvs. mere end 9 år – fandt vi ikke nogen øget risiko for brystkræft. Derfor har jeg ro i maven, når jeg oplyser kvinder i overgangsalderen om, at vaginal hormonbehandling er risikofri i relation til brystkræft.”

Tilbage er der stadig mange spørgsmål, som Lina og hendes team jagter svarene på. Er den banebrydende dokumentation af vaginal hormonbehandling fx også godt nyt for de kvinder, der har haft hormonfølsom brystkræft, og døjer med slimhindeproblemer i skeden?

Ikke noget sort og hvidt

”Når det gælder hormonbehandling, og tilknyttede risici, er det altid en afvejning af virkning og bivirkninger. 70 – 80% af de kvinder, der har haft brystkræft, har haft den hormonfølsomme type, hvor kræftcellerne er afhængige af hormoner for at vokse. Det er klart, at i disse tilfælde skal man være ekstra forsigtig og kigge grundigt på, hvor aggressiv kvindens brystkræft var, og hvilken risiko for tilbagefald eller ny sygdom, hormoner kan medføre.

En vaginal østrogentablet bliver opløst i skeden, og der kan komme marginal udsivning af hormoner fra skeden til blodet. Men hvis kvindens livskvalitet er så meget ødelagt, at hun er villig til at løbe en lille risiko for at få sin livskvalitet tilbage, så er det en overvejelse. For vaginal østrogenbehandling kan give hende en fugtig og smidig skede, så hun igen kan have samleje og være fysisk aktiv. Og hvis hun har haft problemer med inkontinens og infektion, kan de problemer også blive lindret af den vaginale behandling.

Mit budskab til kvinder er, at der sjældent er noget, der er sort og hvidt. Kvinder søger i dag meget information, og vil gerne selv være med i beslutningerne. Spørg dig selv og din læge, hvordan dit behandlingsbehov er i forhold til din risikoprofil, og lad den afvejning påvirke din beslutning på et oplyst grundlag.”