Nyrerne er kroppens filter

Rikke er speciallæge i nefrologi, og tilknyttet Sjællands Universitetshospital (SUH) i Roskilde. Her er hun nefrologisk overlæge på medicinsk afdeling og leder af deres forskningsaktiviteter. Oveni er Rikke klinisk forskningslektor på Københavns Universitet.

”En nyre vejer ca. 150 gram, og du har to af dem. De ligger i ryggen på hver sin side af rygsøjlen, hvor de er dækket af ribben og muskler. Størrelsen afhænger af din krop, og man plejer at sige, at dine nyrer lige præcis kan ligge i din håndflade. Deres form og farve ligner en gigantisk kidneybønne. Fra hver nyre går der en urinleder til blæren, hvorfra urinrøret sørger for at lede urinen ud.

En nyre består af et kompliceret filtreringsanlæg, og indeholder en million nefroner, som er bittesmå enheder på størrelse med en prik fra en blyant. Hvert nefron indeholder et filter og et rørsystem, der i en rask nyre arbejder på højtryk døgnet rundt.

Forestil dig en nyre som et snørklet garnnøgle af blodårer, der konstant fører blod igennem, og danner urin af det, kroppen ikke skal bruge længere. Man mærker ikke, at nyrerne arbejder, men desværre mærker man heller ikke, hvis de arbejder på nedsat kraft,” pointerer Rikke. ”I takt med alderen arbejder nyrerne mindre effektivt, og nyrerne kan også blive ramt af sygdomme. Uden funktion af nyrerne ville man dø af forgiftning i løbet af 1-2 uger, fordi nyrerne har så mange vitale funktioner.”

Renser blodet for affaldsstoffer

”Alt det du indtager – fra mad og drikke til medicin – bliver omsat af dit stofskifte til energi og vedligeholdelse af kroppen. Ved nedbrydning af næringsstoffer, og oprydning i kroppens celler, skabes affaldsstoffer, som nyrerne sørger for, bliver udskilt med din urin. Normalt tisser en person 1-2 liter urin i døgnet afhængig af væskeindtag.”

Regulerer blodtrykket

”Jo mere volumen i kroppen, jo mere tryk på hjerte og blodårer. Fordi nyrerne udskiller vand og salt, har de en stor rolle i forhold til væskebalancen i kroppen og dermed presset på blodtrykket. Og fordi nyrerne består af bittesmå blodårer, bliver de ekstra belastet, hvis blodtrykket er højt. Samtidig producerer nyrerne hormonet renin, som i samarbejde med binyrerne også påvirker blodtrykket.”

”Hjerte-kar-sygdom kan udløse nyresygdom, men nyresygdom kan også føre til hjerte-kar-sygdom."

Stimulerer produktion af røde blodlegemer

Men nyrerne laver mere endnu. ”De fleste forbinder Erytropoietin (EPO) med cykelryttere, der gerne vil præstere, men medicinen EPO er faktisk skabt til nyrepatienter. Det er nemlig sådan, at nyrerne selv producerer EPO, som sender signaler til knoglemarven om, at den skal danne røde blodlegemer. Jo flere røde blodlegemer, jo højere blodprocent. Hvis man har en nyresygdom, kan det være nødvendigt at få tilført medicinsk EPO. Men det er en hårfin balance, for høj blodprocent giver nemlig en øget risiko for blodpropper.”

Styrker kalkomsætning og knogler

”Nyrerne har også en vigtig rolle i relation til knoglerne af tre årsager: De udskiller overskydende fosfat, de regulerer kalkniveauet i blodet ved at udskille eller tilbageholde, og de omdanner D-vitamin til en aktiv form, så kroppen kan optage kalcium (kalk). Når nyrerne og vitaminerne har styr på kalciumniveauet, holder det knoglerne stærke, så der ikke udvikles knogleskørhed. Hvis kroppen mærker, at der er for lidt kalcium i blodet, så suger den fra knoglerne, hvilket selvsagt er et problem i relation til risikoen for at få osteoporose (knogleskørhed).”

Hvem har øget risiko for at få en nyresygdom?

”Alle kan udvikle en nyresygdom. Nogle er sjældne sygdomme, mens andre kommer på baggrund af livsstilssygdomme. Generelt er det sådan, at jo mere man lever efter de officielle livsstilsråd, jo mindre er risikoen.” Rikke Borg fremhæver især tre faktorer, der øger risikoen markant:

• Blodtryk: For højt blodtryk er en belastning for hele hjerte-kar-systemet – inklusive alle de små blodårer, som nyrerne består af. Det reducerer nyrernes evne til at rense blodet, hvilket igen har en negativ indflydelse på blodtrykket. Dvs. en ”ond cirkel”.
• Diabetes: 30% af personer med diabetes (både type 1 og type 2) udvikler diabetisk nyresygdom, fordi højt blodsukker over tid skader nyrernes blodårer, så nyrernes funktion bliver svækket.
• Arvelighed: Hvis der er nyresygdom i nærmeste familie, så kan man være genetisk disponeret for også at få det.

”Hvis man tilhører en af disse tre risikogrupper, så er det vigtigt, at man en gang om året får lægen til at tage en urinprøve og en blodprøve. I urinen kigger lægen efter, om der er æggehvidestoffer (proteinet albumin), for det er et udtryk for, at man har en nyresygdom. I blodet kan lægen måle, om der er for mange affaldsstoffer, hvilket kan være et udtryk for, at nyrernes ’renseanlæg’ ikke fungerer effektivt nok.

Jo mere velbehandlet diabetes og forhøjet blodtryk er, jo mindre er risikoen for at udvikle nyresygdom. Så hvis man tilhører en af disse risikogrupper, er det ekstra vigtigt, at man passer på nyrerne,” understreger Rikke, og repeterer de gode leveregler, som du sikkert allerede kender:

• Spis i overensstemmelse med de officielle anbefalinger
• Spar på salt og alkohol
• Undgå stillesiddende aktiviteter, rejs dig, tag trappen og dyrk gerne motion mindst 30 minutter dagligt
• Hold vægten på et rimeligt normalt niveau
• Undgå rygning
• Hold blodtrykket under 130/80 mmHg
• Undgå smertestillende NSAID-medicin, hvis du har en alvorlig nyresygdom

Behandling af nyresygdom

”Alle nyresygdomme kan potentielt ende med nyresvigt, fordi nyrerne ikke renser kroppen godt nok. På nyreafdelingen ser vi ofte mere akutte nyresygdomme. Det kan være nyrebetændelse, alvorlig dehydrering eller det, vi kalder en autoimmun sygdom. Men vi ser også mange med mere rolig, kronisk nyresygdom, som over mange år kan udvikle nyresvigt. Behandlingen er først og fremmest rettet mod årsagen til sygdommen. Det kan typisk være diabetes og/eller hjerte-kar-sygdom, der enten har stået på længe, eller ikke har været behandlet optimalt.

"Hvis du er nyresyg, skal sygdommen være velbehandlet, så du ikke øger din risiko for at få en hjerte-kar-sygdom oveni.”

Hvis man har haft sin nyresygdom i mere end tre måneder, kalder vi den kronisk, og en kronisk nyresyg kan have god effekt af medicin. Heldigvis er der flere rigtig gode nyheder i relation til medicinsk behandling af nyresygdom: SGLT-2-hæmmere og ’diabetes- og vægttabsmedicinen’ semaglutid. SGLT-2-hæmmerne blokerer en kanal i nyrerne, så sukker ikke bliver genoptaget i kroppen, men udskilt via urinen. Det sænker blodsukkeret, og har samtidig gavnlig effekt på hjertet, så SGLT-2 passer altså på både nyrerne og hjertet. Semaglutid er en medicin, som er kommet på alles læber i forbindelse med vægttab. Men i relation til nyresygdom er det interessante, at et stort studie i 2024 dokumenterede, at semaglutid kan forebygge forværring af nedsat nyrefunktion hos personer med type 2-diabetes. Så i medicinskabet har vi altså medicin, der både kan hjælpe ved diabetes, hjerte-kar-sygdomme og nyresygdomme.”

Dialyse og transplantation

”På trods af livsstilsændringer, og målrettet medicinering, kan nyrefunktionen blive så dårlig, at vi må hjælpe kroppen med at rense for affald og overskydende væske. Den første dialyse blev udviklet i 1930-erne på et noget primitivt apparat. I dag har vi ca. 2.500 danskere i dialysebehandling i Danmark. Der findes to metoder, som vi i daglig tale kalder posedialyse og hæmodialyse (bloddialyse).

Ved posedialyse bliver dialysevæske ført ind i bughulen via et kateter (et plastikrør). Væsken absorberer affaldsstoffer og overskydende væske, og efter et individuelt antal timer bliver væsken trukket ud igen, og erstattet af ren dialysevæske. Behandlingen skal ske dagligt, og kan foregå hjemme, på jobbet eller på ferien. Hæmodialysen er rensning af blodet via en maskine, og denne behandling foregår på hospitalet. Til gengæld kan patienten nøjes med at blive behandlet tre gange om ugen, og det tager typisk fire timer hver gang. Så dialyse er et stort indgreb i livet. Man kan leve med dialyse i mange år – fx indtil man kan komme på venteliste til at få transplanteret en nyre. I alt 3.000 danskere lever i dag med en doneret, transplanteret nyre, som har givet dem et liv, hvor kroppen igen kan gennemføre ’den naturlige dialyse’.”

Hvornår skal man gå til lægen?

”Op mod 500.00 danskere har tegn på nyresygdom, men mange af dem opdager det ikke, fordi de ikke mærker symptomer. En stor del vil ikke udvikle alvorlig nyresygdom, men for nogle vil medicinsk behandling være en god idé for at beskytte nyrerne over årene. Denne behandling forebygger også hjertesygdom og blodpropper.

De fleste, der selv kontakter lægen på grund af symptomer, har en nyrefunktion, som er faldet helt ned til 25%. Symptomerne her kan være svær træthed, mistet appetit eller væskeophobning i kroppen (fx hævede ben). Ved disse symptomer bør man søge læge”

Brug nyre.dk

På Nyreforeningens hjemmeside nyre.dk kan du få meget mere at vide om nyrer og nyresygdomme. Læs fx om deres rådgivning, kurser, webinarer, nyrevenlige retter, rejser hvor dialysen er arrangeret, lokale arrangementer, pjecer og medlemsbladet Nyrenyt.