Organdonation redder flere og flere liv

Helle Haubro Andersen indleder med at give et klokkeklart svar på det store spørgsmål, som mange danskere aktuelt stiller: 

”Som borger behøver du ikke at kende forskel på hjernedød og cirkulatorisk død. Du kan have fuldstændig tillid til, at uanset hvilket dødskriterium, lægen anvender, så er der sikkerhed for, at organer først bliver doneret, når døden er indtrådt – dvs. at der ikke er aktivitet i hverken hjerne, hjerte eller vejrtrækning. Ved hjernedød stopper hjernens funktion først, hvorefter vejrtrækning og hjerte stopper. Ved cirkulatorisk død stopper vejrtrækning og hjerte først. Uanset rækkefølgen er resultatet det samme, nemlig at patienten er død.” 

Selvom der er forskel på, hvordan lægerne konstaterer, at døden er indtrådt, så kan du både ved hjernedød og cirkulatorisk død være sikker på:

• Lægerne har gjort alt, hvad der står i deres magt for, at patienten skulle overleve
• Lægernes forsøg på livreddende behandling er ens uanset, om patienten har givet tilsagn til organdonation eller ej
• Lægerne vurderer først om organdonation er en mulighed, når behandlingen ikke længere virker, og patienten er uafvendelig døende

”Vi har med andre ord to forskellige dødskriterier, og to forskellige kliniske procedurer, men to ting er ens. Sikkerheden og de pårørendes mulighed for en rolig, værdig og kærlig afsked,” forklarer Helle Haubro Andersen. 

Donationer efter cirkulatorisk død overhaler prognoserne

”Grønt lys til donation efter cirkulatorisk død er kommet på baggrund af erfaringer fra især Spanien, England, Holland og Sverige. Formålet er nemt at få øje på, for med voksende ventelister er flere og flere patienter, og deres pårørende, afhængige af muligheden for at få nyt liv via organdonation.

Donation efter cirkulatorisk død er et supplement til donation efter hjernedød. Vi har på forhånd skønnet, at vi efter nogle år ville se omkring 35 yderligere donationer om året. Faktum er, at hospitalerne efter det første halve år har gennemført i alt 18 donationsforløb, der blandt andet har givet ny nyre til 33 patienter. Indtil nu er der gennemført donation af både nyrer, lever og lunger efter cirkulatorisk død. Langt hyppigst er donation af nyrer. Af de ca. 500, der står på venteliste til nyt organ, venter næsten 400 på ny nyre.”

Kæmpe donationsberedskab

”Når patienten skal erklæres cirkulatorisk død, skal læger og sygeplejersker følge en anden procedure end ved hjernedød. Den største forskel i de kliniske procedurer er, at ved DCD slukker man respiratoren og afventer, at hjerte og vejrtrækning stopper. Når denne tilstand har varet i 5 minutter, har lægen sikret sig, at tilstanden er varig, og kan derfor erklære patienten død. Ved hjernedød er respiratoren fortsat koblet til, mens lægerne gennemfører de undersøgelser, som viser, at al hjernefunktion er ophørt. I begge tilfælde kan organer først udtages, når lægerne har fastslået, at døden er indtrådt.”

I den forbindelse understreger Helle Haubro Andersen, at der er helt vandtætte skotter mellem donation og transplantation på hospitalerne. ”Der må aldrig opstå den mindste tvivl om, at læger gør alt for at redde liv, og motivet for at erklære en person død må aldrig komme i nærheden af mulighed for transplantation. Derfor er donation og transplantation helt adskilt, og de læger, der transplanterer, har intet med donationsprocessen at gøre.”

Donation efter cirkulatorisk død har krævet uddannelse af specialistteams. ”Indtil videre kan de fire hospitaler med størst erfaring i organdonation – Rigshospitalet plus universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg – gennemføre donationer efter cirkulatorisk død. Her er der uddannet særlige DCD-teams, som står til rådighed, og er helt parate, når der er ja til organdonation. Planen er, at vi efter to år evaluerer erfaringerne, og eventuelt breder beredskabet ud til flere hospitaler.”

For de pårørende er det et afskedsforløb

”Etikken og værdigheden betyder alt for de pårørende. For dem er det ikke et donationsforløb men et afskedsforløb,” fremhæver Helle Haubro Andersen.

”Uanset forskellige procedurer for hhv. hjernedød og cirkulatorisk død så har de pårørende samme mulighed for at planlægge afskeden efter deres ønsker og behov. Nogle vil bare gerne have det overstået hurtigt, mens andre gerne vil holde en lille ceremoni, og være med til det sidste. Hospitalernes læger og sygeplejersker er uddannet, og har stor erfaring, i at være der for de pårørende i den svære stund. Først og fremmest ved at lytte og fornemme, hvad de pårørende har brug for, men også ved at komme med information, forslag og anbefalinger. Pårørende er i sagens natur i en uvant og presset situation, hvor de har brug for en hånd at støtte sig til. Og personalet går aldrig på kompromis med den ro og værdighed, de pårørende har brug for.”

Ny model for samtykke til organdonation 

”Der er lige nu stort politisk fokus på, hvordan samtykket til organdonation skal være. Det er godt, for det betyder debat i samfundet, og det betyder først og fremmest, at flere bliver motiveret til at tage stilling. 

Regeringen fremsætter her i efteråret et lovforslag om, at alle borgere over 18 år i udgangspunktet er registreret som organdonorer i Organdonorregistret. Ingen vil dog donere organer efter deres død medmindre de selv, eller deres pårørende, har sagt ja. Det vil der ikke blive ændret på og heller ikke, at lægerne har pligt til at undersøge, at der er et udtrykkeligt samtykke, før organdonation gennemføres. Alle borgere over 18 år vil, direkte i deres e-Boks, få information om de nye regler og hvordan, man kan tilkendegive sin beslutning.

Hvis du ikke har prøvet det endnu, så prøv at logge dig på sundhed.dk, hvor der er en fane om organdonation. Her kan du se, hvor nemt det er at krydse dine ønsker af. Husk: Du kan når som helst gå ind og ændre i dine tilmeldinger.” 

Kan du blive organdonor?

”Det korte svar er ja,” lyder det fra Helle Haubro Andersen. ”I udgangspunktet kan alle blive organdonor uanset alder, livsstil og eventuelle sygdomme. Den ældste donor i Danmark er indtil videre en 92-årig, og sidste år var den ældste 84 år. Organer som nyre og lever kan være velfungerende langt op i alderen, mens fx et hjerte bliver mere slidt. Lægerne vil i hver enkelt situation vurdere, hvorvidt og hvordan organerne kan bruges til transplantation. Det vigtige er, at der på alle parametre er et godt match med modtageren, for det øger sandsynligheden for, at modtageren kommer til at leve godt med det donerede organ.” 
Dog fremhæver Helle to ting, der altid skal være opfyldt:

1. Den døende skal være indlagt på et hospital, og ligge i respirator
2. Vedkommende skal dø af store skader i hjernen – det kan fx være på grund af en stor, spontan hjerneblødning, af lang tids iltmangel fx i forbindelse med hjertestop eller af et traume/slag mod hovedet

OBS

Sådan tager du stilling

1. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du vil være organdonor, så læs mere om emnet på organdonation.dk.
2. Når du har truffet din beslutning, så registrer dig på sundhed.dk, hvor du kan krydse af, om du vil give fuld tilladelse, eller om du kun vil donere konkrete organer. Du kan også bestemme, at dit ja er under forudsætning af dine pårørendes accept. Du har også mulighed for at krydse af, at du ikke vil donere organer.
3. Fortæl dine pårørende, hvad du har besluttet, og at du via sundhed.dk har registreret dig, for så behøver de ikke bekymre sig om, hvorvidt de pludselig kan stå i en situation, hvor de skal tage stilling for dig.

Info

Nuværende samtykke dækker DCD

1,4 mio. danskere (24%) har registreret sig som organdonor. Hvis du er en af dem, der har tilmeldt sig som donor i donorregistret, så dækker din tilmelding alle typer donations-
procedurer – dvs. både hjernedød og cirkulatorisk død, fordi det man giver samtykke til, er organdonation efter sin død.

Fakta

Organdonation i tal

• 1. juli 2024 havde omkring 1.4 mio. danskere registreret sig i Organdonorregistret
  • 92 % har registreret fuld eller delvis tilladelse, 6 % forbud og 2 % ved ikke
• juli 2024 stod 494 aktivt på venteliste til et nyt organ
• I 2023 fik i alt 430 patienter et nyt organ
• I løbet af 2023 donerede:
  • 113 afdøde et eller flere organer
  • 87 levende personer en nyre