Parodontitis kan forværre systemiske sygdomme
Palle er oprindelig uddannet tandlæge, og blev specialist i kæbekirurgi. ”I mange år arbejdede jeg på Rigshospitalet, hvor jeg så flere eksempler på, hvordan sygdomme kan hænge sammen. Derfor besluttede jeg mig for at forske i sammenhængen mellem usund mund og en række systemiske sygdomme som type-2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og leddegigt.”
Parodontitis kan koste både tænder og sundhed
Hvis du har for mange bakterier på tænderne, kan de udvikle betændelse i tandkødet, og det kan have vidtrækkende konsekvenser.
”Du kan ikke undgå bakterier i mundhulen. Munden er fyldt med bakterier, så når du tygger din mad, kommer de rundt i hele mundhulen. Det kræver god mundhygiejne at holde bakterierne på tænderne nede. Dvs. daglig rengøring, som du selv står for, og regelmæssige besøg hos tandlægen. Desværre står det faktisk ret skidt til her i Danmark, hvor kun 60% går til tandlægen mindst en gang om året. Af de 60% kommer 22% for at få behandlet parodontitis. Det svarer til, at ca. 13% af befolkningen har fået parodontitis-behandling, men man regner med, at hele 40% har parodontitis – heraf 5-10% i alvorlig grad.
Problemet begynder med bakterier på tandoverfladerne. Herfra breder de sig nede ved tandkødsranden, der er et sårbart sted, fordi bakterierne her kan gemme sig for tandbørsten. Fra tandkødsranden breder de sig videre ned i spalten mellem tandkød og tandoverfladen. Det kan medføre fordybning af tandkødslommerne, hvor de udløser betændelse. Denne betændelse kan brede sig til bindevæv og knogler, som ultimativt bliver opløst, så tænderne ikke længere kan sidde fast. Jo dybere tandkødslommerne er, jo bedre grobund for sygdomsfremkaldende bakterier, og vi plejer at sige, at tandkødslommer over 3 mm er så dybe, at vi mistænker parodontitis. Jo dybere tandkødslommerne er, jo mere iltfattige forhold er der i dem. Det giver bedre muligheder for de bakterier, der ikke kan lide ilt, og det er netop dem, der er mest sygdomsfremkaldende. Tandlægen eller tandplejeren kan rense tandkødslommerne. Hvis lommerne er over 5 mm dybe, kan det kræve en kirurgisk indsats, hvor tandkødet løsnes, og tændernes rodoverflader renses. Det er en effektiv behandling, hvis patienten selv følger op med målrettet pleje.
Din egen daglige mundhygiejne er vigtig både som forebyggelse og behandling af parodontitis. For så snart der er betændelse i munden, kommer der betændelsesstoffer rundt i hele organismen via blodbanerne, og det kan aktivere/ forværre betændelse andre steder i kroppen. Du kan ikke mærke, at du har en såkaldt øget lavgraderet systemisk inflammation – dvs. betændelsestilstand i kroppen. Men det kan ses i en blodprøve, hvor du får målt C-reaktivt protein, som stiger i takt med, at du har øget betændelse i vævet omkring tænderne.”
Parodontitis og type 2-diabetes
Parodontitis øger risikoen for at få type 2-diabetes, og øger risikoen for, at type 2-diabetes bliver forværret, hvis du har det i forvejen. Palle forklarer sammenhængen:
”Når betændelsen fra parodontitis vandrer ud i kroppen, bliver cellerne mindre insulinfølsomme. Det betyder, at cellerne reagerer dårligere på insulin, så de ikke kan lagre sukker. I stedet for bliver sukkeret i blodbanen, så blodsukkeret stiger. Et engelsk forskningsprojekt fra 2018 har dokumenteret denne sammenhæng ved at sammenligne parodontitis- patienter, der fik behandlet deres udbredte parodontitis, med en gruppe der ikke fik behandling. Studiet viste, at behandling af parodontitis havde lige så stor positiv indflydelse på patienternes langtidsblodsukker som medicinsk behandling af deres type 2-diabetes. Så hvis du har type 2-diabetes, og ikke har været hos tandlægen for nylig, kan det betale sig at få tandlægen til at tjekke din mundsundhed.”
Parodontitis og hjerte-kar-sygdomme
For mange vil det nok være ny viden, at betændelsen fra parodontitis kan give alvorlige hjerte- kar-sygdomme. Sammenhængen er, at betændelse kan sætte sig i årerne og medvirke til ustabil åreforkalkning.
”Man kalder det ateromatøse plaks i årerne (populært kaldet åreforkalkning), og disse plaks består af fedt, kolesterol, kalk og betændelsesceller. Det kan sætte sig i de store arterier, pulsårerne, og det giver risiko for flere typer hjerte-kar-sygdomme. Først og fremmest forsnævrede årer, hvilket kan øge blodtrykket og nedsætte blodgennemstrømningen, så kroppens iltforsyning forringes. Åreforkalkning kan også udløse akutte blodpropper. Det kan ske ved, at der opstår betændelse i åreforkalkningsprocesserne, og betændelsen kan medføre sammenklumpning af blodplader. Hvis det opståede blodkoagel lukker pulsåren, beskadiges det væv, pulsåren forsyner, hvad enten det er i hjertet eller i hjernen.
Forskning har påvist, at der kan være bakterier fra mundhulen i åreforkalkningsprocesserne, og et studie har påvist en særligt interessant sammenhæng. Man har nemlig identificeret en specifik sygdomsfremkaldende mundhulebakterie, der kan binde sig til de røde blodlegemer. Hvis den gør det, kan de hvide blodlegemer ikke fange og ødelægge bakterien. På et tidspunkt nedbrydes bindingen, og bakterien kan derved blive frigivet et hvilket som helst sted i organismen og inficere væv langt fra mundhulen.”
”Parodontitis øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper, og det er tankevækkende i lyset af, hvor stor dødelighed disse sygdomme har.”
Parodontitis og leddegigt
Ca. 45.000 danskere har leddegigt, som er en autoimmun sygdom, der opstår, fordi kroppens immunsystem begynder at opfatte det raske væv i leddene som fremmed. Derfor udsender immunsystemet antistoffer, som skaber betændelse i leddene.
”I virkeligheden hænger alle inflammatoriske sygdomme sammen, og det gælder også for parodontitis, men leddegigt er den suverænt største og værste. Betændelsesstoffer fra parodontitis kommer ud i blodbanerne, og det forværrer formentlig sygdomsforløbet, og øger måske også risikoen for at udvikle leddegigt. Aktuelt er der et stort studie i gang på Glostrup Hospital, hvor man undersøger, hvorvidt behandling af leddegigtpatienters parodontitis har indflydelse på deres gigtsygdom. Jeg kan røbe, at det ser meget spændende ud.”
Sammenhæng med alzheimers og parkinson?
Der bliver forsket meget i, hvorvidt de såkaldte neurodegenerative sygdomme har en sammenhæng med parodontitis, men der mangler flere studier, der kan underbygge en sådan sammenhæng.
”Der er tegn på, at parodontitis spiller en rolle. Man har fundet mundhulebakterier i hjernen hos patienter med alzheimers, og disse bakterier kan måske være med til at ændre hjernevævet.”
Kan du forebygge paradontitis?
”Ja – de fleste kan i høj grad forebygge, at betændelse i munden er forværrende faktor for alvorlige systemiske sygdomme. Når jeg siger de fleste, er det fordi, der er en vis arvelig komponent i sygdommen, så du kan være genetisk disponeret. Men under alle omstændigheder er opskriften: God mundhygiejne og ingen rygning.
Rygning spiller en veldokumenteret rolle for at udvikle både parodontitis og hjerte-kar-sygdomme. Så oveni, at rygning er den største enkeltstående dræber, så spiller rygning altså også en rolle i forhold til udvikling af andre sygdomme via betændelse i munden.
God mundhygiejne vil sige, at du sørger for at rense alle fem tandflader mindst to x 2 minutter hver dag. Børst tænderne med flourtandpasta og en god tandbørste. For mange er en el-tandbørste garanti for, at man ikke filer horisontalt med tandbørsten, hvilket kan slide på tandkødet, og medføre blottede tandhalse. En el-tandbørste udfører små gnubbebevægelser, og som supplement anbefaler jeg mellemrumsbørster, der kommer ind mellem tænderne, hvor bakterierne godt kan lide at gemme sig og udvikle betændelse. Derudover anbefaler jeg, at du får din tandlæge til at vurdere din risiko for parodontitis, så I på den baggrund kan blive enige om en plan for forebyggelse.
Den gode besked er, at din egen indsats er det allervigtigste for at forebygge betændelse og betændelses-associerede sygdomme. Og de gode mundhygiejne-vaner skal funderes allerede, mens du er ung. Især fordi, nogle er disponeret for at få parodontitis allerede i puberteten, og så er prognosen for at undgå tandtab og relaterede sygdomme ikke god,” lyder rådene fra Palle.
Tovejs risikoøgning
For to af de nævnte sygdomme peger sammenhængen i begge retninger:
- Parodontitis øger risikoen for type 2-diabetes – og omvendt
- Parodontitis øger risikoen for leddegigt – og omvendt
Så den korte konstatering er, at betændelsen fra parodontitis kan udfordre både sundheden og formentlig øge risikoen for tidlig død.
