Pas på blodtrykket

”Pas på blodtrykket” er en talemåde, som mange bruger. Men hvorfor er det så vigtigt at passe på sit blodtryk? Hvad er blodtryk egentlig udtryk for? Kan du selv gøre noget for at holde et sundt blodtryk? Hvor tit skal du have det målt – og hvordan?

Vidste du, at 20-25% af alle voksne danskere har forhøjet blodtryk? Mange af dem ved det ikke, for det giver ikke nødvendigvis symptomer. Det er en af årsagerne til, at det er så uendelig vigtigt, at du får målt dit blodtryk med passende frekvens.

Hvad er forhøjet blodtryk?

Hvis der er for meget modstand i årerne, så hjertet er nødt til at skabe et højere tryk for at pumpe blodet rundt i kroppen, kan blodtrykket blive forhøjet. Det påvirker både hjertet og blodkarrene. Hjertet kommer på overarbejde, og det svækker hjertet samtidig med, at det bliver for stort. Blodkarrene bliver hurtigere snævre – især hjertets kranspulsårer. I værste fald bliver blodtrykket øget så meget, at det udgør øget risiko for hjerte-kar-sygdomme som blodpropper i hjertet og hjernen, hjerneblødning, hjerteflimmer og hjertesvigt. Hvis du ikke kan holde dit blodtryk nede på normalt niveau, kan det være relevant at få ordineret blodtrykssænkende medicin.

Måling af blodtryk

Du har garanteret prøvet at få målt dit blodtryk hos din praktiserende læge. Det foregår ved, at du lægger armen på et bord i højde med dit hjerte, og får en manchet omkring overarmen. Under målingen skal du sidde stille og lade være med at tale. Manchetten bliver pumpet op, så blodgennemstrømningen til underarmen bliver lukket. Når manchetten ganske langsomt bliver genåbnet, begynder blodet igen at strømme. Først måler apparatet det systoliske blodtryk, og når der er lukket endnu mere luft ud af manchetten, bliver det diastoliske blodtryk målt. Målingen gør ikke ondt, men strammer et lille minut på den overarm, hvor manchetten sidder. Hvis du er nervøs eller småstresset, så er dit blodtryk højere, end når du er afslappet. Derfor kan dit blodtryk godt være lidt højere, når du får det målt hos lægen eller på et hospital, hvor du sikkert er lidt urolig sammenlignet med derhjemme.

Spørg apoteket om blodtryksmåler

Flere og flere har en blodtryksmåler derhjemme. Apoteket er et godt sted at få rådgivning om, hvilket apparat, du skal vælge. Der er nemlig vigtige forskelle, som kan give stor værdi for dig.

Nogle synes fx, at det strammer ubehageligt, når manchetten bliver pumpet op. Det er ærgerligt, hvis ubehag skal være årsagen til, at du ikke måler dit blodtryk, og det har apoteket en løsning på. Du kan nemlig få en blodtryksmåler, der måler imens, den puster manchetten op. Dette føles behageligere og målingen er hurtigt overstået.

Du kan også få en særlig variant, der – ud over blodtryk – tester for hjerteflimmer. Hvis du har hjerteflimmer, kan det få blodet til at stå næsten stille i hjertets forkamre, og det øger risikoen for blodpropper.

Det er vigtigt, at du køber en manchetstørrelse, der passer til størrelsen på din overarm, og det er også vigtigt, at du køber et apparat, der er nemt at aflæse, og i øvrigt passer til dine behov. Skal der fx være mulighed for at gemme historik og få vurdering af tallene? Og skal flere personer bruge samme blodtryksmåler, så det er relevant at kunne registrere flere brugeres historik?

TIP

Seks tips til sundt blodtryk

Din livsstil har stor betydning for dit blodtryk. Det kan lyde nemt, men at ændre vaner er i virkeligheden svært. Til gengæld er belønningen til at få øje på, for med livsstilsændringer kan du påvirke dit blodtryk og din risiko for at få hjerte-kar-sygdomme.

Kvit tobakken. At rygning dræber, er de fleste klar over. Alligevel er der mange, der ryger. Hvis du ryger, er rygestop det absolut vigtigste, du kan gøre for at reducere din risiko. For når du ryger, tager blodkarrene skade, blodet størkner lettere, og dine årer bliver mere snævre, hvilket øger risikoen for blodpropper.
Tab dig. Hvis du er overvægtig, belaster du hele kroppen unødigt – også dit blodtryk.
Dyrk motion – både konditions- og styrketræning tæller. Når du er fysisk aktiv, får du bedre kondition og lavere blodtryk.
Undgå stress. Stress er en belastning for hele kroppen, så juster din livsstil, hvis du mærker tegn på stress.
Spis sundt og varieret. Vælg gerne masser af grønsager og frugt. Undgå til gengæld fed mad og salt, som belaster kredsløbet og dermed blodtrykket.
Drik med måde. Det betyder ref. Sundhedsstyrelsen, at man højst bør drikke 10 genstande om ugen og max. 4 på samme dag.

TEST

Bør du have et blodtryksapparat derhjemme?

Hvis du kan svare ja til blot ét af disse 8 spørgsmål, så er det relevant, at du jævnligt måler dit blodtryk:

Er du ryger?
Har du forhøjet kolesterol?
Spiser du for fedtholdig mad?
Vejer du for meget?
Får du motioneret for lidt?
Har du sukkersyge?
Er du over 50 år?
Er der hjerte-kar-sygdomme i nærmeste familie? (forældre/søskende)

FAKTA

Systolisk og diastolisk blodtryk

Dit blodtryk bliver defineret ved to tal:

Det systoliske (også kaldet slagtrykket) – som står øverst på displayet, når du får målt blodtryk – er udtryk for trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen, og pumper iltet blod ud i din krop
Det diastoliske (også kaldet hviletrykket) – det nederste – er trykket i pulsårerne mellem hjerteslagene, hvor blodet kommer tilbage til hjertet for at blive iltet igen

Man siger ”140 over 90”, hvis det er disse tal, målingen viser. 140/90 er i øvrigt den officielle definition af grænsen mellem normalt og forhøjet blodtryk.

KILDER
sundhed.dk
min.medicin.dk
hjerteforeningen.dk
rigshopitalet.dk
rm.dk
seagull-healthcare.dk