Illustration af hjerte og blodtryksmåler som symbol på at reducere blodtryk Illustration af hjerte og blodtryksmåler som symbol på at reducere blodtryk
Sund viden fra apoteket

Pas på blodtrykket

Forhøjet blodtryk giver sjældent symptomer. Du kan have det i flere år, uden at det bliver opdaget, og det kan være farligt. Derfor er det rigtig godt at holde øje med sit blodtryk og reagere, hvis det bliver for højt.

Dit hjerte er en muskel, som hele døgnet pumper blod rundt i kroppen. Det sker i en rytme, hvor hjertet skiftevis trækker sig sammen, for at pumpe blod væk fra hjertet, og åbner sig for at modtage iltet blod, der kommer fra lungerne.

Det giver et tryk i årerne hhv. når blodet pumpes ud i årerne, og når det iltede blod løber tilbage til hjertet. Derfor er der to forskellige blodtryk:

  • Det øverste/høje blodtryk, som er trykket på blodkarrenes vægge, når blodet bliver sendt ud i kroppen. Dette blodtryk hedder det systoliske.
  • Det nederste/lave blodtryk er trykket på blodkarrenes vægge mellem to hjerteslag, mens blodet løber ind i hjertet.

Tilsammen er de to tal et mål for, hvor hårdt dit hjerte arbejder. Blodtryk måler man i millimeter kviksølv, som skrives mmHg – dvs. høj/ lav mmHg.

Blodtrykket er for højt, hvis det ved gentagne målinger hos lægen er 140/90 mmHg eller højere, eller derhjemme er 135/85 eller derover.

Årsagen til, at det må være højere hos lægen, er det, man kalder ”de hvide kitlers syndrom” – dvs. at de fleste godt kan blive lidt nervøse hos lægen, og det får blodtrykket til at stige.

Har du øget risiko for højt blodtryk?

  • Du kan være genetisk disponeret. Hvis dine forældre har døjet med højt blodtryk, kan du have arvet anlæg for også at få det.
  • Alder er ikke til at undgå. Med alderen stiger risikoen for en række lidelser, fordi kroppen bliver slidt. Det gælder også forhøjet blodtryk, og ca. 1,5 mio. danskere mellem 30 og 79 år lider af forhøjet blodtryk.
  • Hvis dit kolesteroltal er for højt, kan du danne plak på indersiden af blodårerne. Det forsnævrer årerne, så de giver modstand, og resultatet er forhøjet blodtryk, fordi hjertet skal bruge ekstra kræfter på at få nok tryk på blodets løb fra og til hjertet.
  • Mænd har generelt højere risiko end kvinder
  • Livsstil har betydning. Hvis du kan sige ja til et, eller flere, at disse spørgsmål, har du øget risiko: Ryger du? Er du overvægtig? Får du lidt eller ingen motion? Drikker du mere alkohol end Sundhedsstyrelsens anbefalinger? Spiser du meget salt og fedt? Er du stresset?

Hvilke problemer kan forhøjet blodtryk give?

Hvis blodtrykket er for højt, slider det på blodårerne, hjertet, hjernen og nyrerne. Det kan udløse:

  • Hjertesvigt: Når hjertet skal knokle ekstra for at pumpe blodet rundt, er det på overarbejde. Resultatet kan være forstørret hjerte og dårligere hjertefunktion, så blodet hober sig op i lungerne. Symptomerne på hjertesvigt er træthed, problemer med at trække vejret og hjertebanken.
  • Åreforkalkning: Det højre tryk kan aflejre plak – dvs. kolesterol, fedt og kalk – og det forsnævrer (forkalker) årerne. Åreforkalkning kan give blodprop i hjertet, som i værste fald kan være dødeligt, og hjertekrampe, der føles som krampe i hjertet, når du anstrenger dig.
  • Apopleksi: Hvis der pga. åreforkalkning opstår en blodprop i hjernen, kalder man det apopleksi. Det højre tryk kan også få et blodkar i hjernen til at briste, så blod strømmer ud i hjernen, og ødelægger vævet.
  • Nyresygdomme: For højt blodtryk og åreforkalkning skader nyrerne, hvilket typisk udtrykker sig ved træthed, kvalme/opkastning, kløe og lav blodprocent.

Sådan måler du dit blodtryk

Hvis du har øget risiko for at få forhøjet blodtryk, eller for en sikkerheds skyld bare gerne vil holde øje med dit blodtryk, så er det både nemt, sikkert og smertefrit at gøre det hjemme. Et professionelt og valideret blodtryksapparat koster ikke alverden, og du kan få forskellige typer afhængig af behov og ønsker. Uanset hvilken type, du vælger, skal du læse brugsvejledningen grundigt, og altid følge nogle grundregler.

  • Sid stille i mindst fem minutter, før du måler blodtrykket, for dit blodtryk stiger, når du bevæger dig
  • Når du måler: Sid afslappet på en stol med ryglæn, undgå at krydse benene, og læg armen på et bord foran dig
  • Undgå at tale eller tygge på noget, mens du måler
  • Uanset om du vælger et apparat med manchet til håndleddet eller overarmen, så skal manchetten være i hjertehøjde, mens du måler
  • Manchetten skal passe i størrelsen, og sidde direkte på den bare hud

Sådan reducerer du dit blodtryk

  • Tab dig, hvis du er overvægtig
  • Stop rygning, hvis du ryger
  • Begræns dit alkoholindtag (overhold Sundhedsstyrelsens anbefalinger)
  • Dyrk motion (helst) hver dag
  • Spar på salt i maden

Ofte kan målrettet arbejde med livsstil sænke blodtrykket med 10 mmHg. Hvis livsstilsændringer ikke er nok til at reducere dit blodtryk til et sundt niveau, så er det relevant, at du bliver undersøgt grundigt. Måske har du brug for medicinsk behandling, og heldigvis findes der flere typer god og effektiv medicin, som kan kombineres individuelt for at få optimal effekt.