Skal medicin på skoleskemaet?

For lidt over 10 år siden fik Lotte Stig Nørgaard den idé, at medicin med fordel kunne komme på børnenes skoleskema. Idéen har katalyseret et samarbejde med Bettina, og sammen har de udviklet Skole-Medicin-Temadag (SMT).

”Når børn stiller spørgsmål om medicin, spørger de fx: Hvad er det for nogle stoffer i hovedpinepiller, der hjælper? Døde Marilyn Monroe af en overdosis? Hvorfor spiser voksne C-vitaminer? Er Panodil et lægemiddel? Hvad er medicin lavet af, hvordan laver man det – og hvor meget medicin kan et menneske tåle? 

Børn er meget nysgerrige og interesserede i at lære noget om medicin, og det har virkelig appel til dem, at vores undervisning er bygget op omkring 12 praktiske øvelser, der involverer alle børnenes sanser,” lyder det samstemmende fra Lotte og Bettina. 

Trist baggrund: 
Børn og unge tager mere medicin end før

”Forskning viser, at børn og unge tager mere medicin, end de gjorde tidligere – både som forebyggelse og som smertebehandling i dagligdagen. Hovedpine er den absolutte topscorer som hverdagssmerte, og 70% af børnene har inden for de seneste tre måneder oplevet hovedpine. Det er især midler med paracetamol, børnene bruger, fortæller Lotte Stig Nørgaard. ”Der bliver talt og skrevet meget om børns mistrivsel, og samtidig er der den tendens i samfundet, at problemer bare skal fixes hurtigt, så man igen kan performe effektivt. Og det er jo supernemt med et teknologisk fix, som en pille er. Børnene bliver revet med af denne bølge, som gør, at de føler sig presset af omverdenens krav og forventninger.” 

Bettina Nygaard Nielsen supplerer: ”I SMT har vi udover grundmodulet et forskningsmodul, der handler om børns smerter. Dvs. hvilke typer smerter har de, hvordan oplever de smerterne, og hvordan påvirker smerterne deres skole, fritidsaktiviteter og trivsel. Det kommer til at give os endnu mere viden om børns smerter.”

Ny viden om hensigtsmæssig/uhensigtsmæssig brug af medicin

Projektet rammer et emne, der ikke rutinemæssigt indgår i pensum for skolernes undervisning om sundhedsadfærd. ”Vi ved, at børn og unge mangler basal viden om lægemidler. De er samtidig meget autonome i deres omgang med lægemidler, og de taler ikke ret meget med deres forældre om lægemidler. Skolerne mangler fast forankret undervisning om lægemidler, så hovedformålet med SMT er at udfylde tomrum og lære børnene om hensigtsmæssig/uhensigtsmæssig brug af medicin,” forklarer Lotte Stig Nørgaard.  

Projektet informerede og inviterede bredt for at rekruttere skoler og apoteker over hele landet. De lokale farmaceuter kontaktede skoleledelserne. Projektlederne ringede rundt til landets skoler. Der blev annonceret på folkeskolen.dk. Projektledelsen aflagde også selv flere skoler besøg, når de kom rundt i landet. Og flyers blev distribueret via eksisterende nationale netværk for naturfagslærere på skolerne. På forsiden af denne flyer pirrede disse fem spørgsmål interessen for at få svarene: 

1. Kan skoleelever læse og forstå en indlægsseddel?
   
   
2. Kan de forklare, hvorfor noget medicin findes som tabletter, mens anden medicin kun kan komme ind i kroppen via injektion eller inhalation?
   
   
3. Hvor lang tid tager det egentlig at opløse en brusetablet?
   
   
4. Kan eleverne gennem diskussion og forskellige øvelser opnå ny viden om smerter og smertestillende medicin?
   
   
5. Kan børn lære at omgås medicin mere hensigtsmæssigt?

”Med viden om denne slags ting håber vi at være med til at påvirke børns handlekompetencer, så de træffer gode valg, når det handler om lægemidler. Men viden kan naturligvis ikke stå alene,” understreger Lotte Stig Nørgaard.

Mød din smertetærskel, opløs medicin og 10 andre øvelser

Bettina har selv stået ude i klasserne og mødt børnene. ”De var virkelig engagerede, nysgerrige og videbegærlige. Og så nød de at holde åben skole en dag, hvor der kom en ekstern underviser, og hvor undervisningen var baseret på hands-on øvelser,” refererer hun.
”Der var fx en øvelse, hvor eleverne fik lov til at røre ved alle mulige typer medicin lige fra tabletter, kapsler og stikpiller til mikstur, næsespray øjendråber og inhalator. De fik også lov til at prøve, hvor lang tid det tager for hhv. en brusetablet og en almindelig tablet/kapsel at blive opløst i vand. I en anden øvelse skulle eleverne læse sig igennem en indlægsseddel. For mange af dem var begrebet indlægsseddel nyt, og noget af det mest interessante for dem var afsnittet om bivirkninger. At ethvert lægemiddel er forbundet med både en ønsket virkning og eventuel bivirkning gjorde indtryk, og mange havde forinden den opfattelse, at bivirkninger kun var en risiko, hvis man tog for meget af lægemidlet. Men mange af eleverne fangede tydeligvis, at dobbelt dosis ikke er lig med dobbelt så godt, når det handler om medicinering.

En af de øvelser, der gjorde stort indtryk, var smerteøvelsen. Den gik ud på, at eleverne skulle holde deres hånd og underarm i 10-grader koldt vand længst muligt (maks. 3 minutter). Øvelsen var et udstyrsstykke, der involverede både en balje, termometer, stopur, isterninger og lidt vandpjaskeri. Eleverne skulle prøve to gange. Efter første tidtagning fik de i måling nummer to lov til at høre musik eller spille på deres telefon under testen. Det afledte opmærksomheden fra smerten, så de kunne udholde det kolde vand betydelig længere, før smerterne fik dem til at tage hånden op. Læringen var, at smertefølelsen aktivt kan mindskes ved distraktion, og at der er alternativer til medicin, når man har smerter. 

Hvad var målet for børnenes læring?

”Det overordnede mål var, at eleverne efter undervisningen kunne beskrive, hvordan man håndterer og bruger medicin – særligt smertestillende håndkøbsmedicin – så det har en gavnlig effekt,” forklarer Lotte Stig Nørgaard, der her giver eksempler på nogle af delmålene. Eleverne skal efter undervisningen kunne:

• Forklare hvordan man opbevarer medicin i hjemmet
  
  
• Identificere forskellige lægemiddelformer
  
  
• Forklare at medicin kan have skadelig effekt ved forkert anvendelse
  
  
• Diskutere gavnlig/skadelig brug af smertestillende medicin
  
  
• Forklare forskelle på optagelse af gængse typer medicin til oralt brug (via munden)
  
  
• Udpege de vigtigste informationer i indlægssedlen
  
  
• Beskrive hvordan smertefølelse kan mindskes ved distraktion

Over 1.000 svar og svarprocent på over 80%

For dem, der har prøvet at arbejde med spørgeskemaundersøgelser, er svarprocenter på dette niveau en sjældenhed. Alle de medvirkende børn har fået samme spørgeskema to gange hhv. før temadagen og to måneder senere. ”Efter to måneder gjorde vi det, at vi sendte en stor frugtkurv ud til klasserne sammen med et nyt spørgeskema,” fortæller Bettina, der her har håndplukket et par resultater. 

• Har du haft undervisning om medicin i skolen? Før temadagen svarede 14% ja til dette spørgsmål, men to måneder senere svarede 74% ja. Et resultat, der understreger, at dagen har gjort så meget indtryk, at børnene kan huske den. Og et resultat, der bekræfter forskerne i, at SMT har flyttet noget, og er relevant, fordi der pt. ikke er noget alternativ.
  
  
• Hvordan kommer medicinen derhen i kroppen, hvor det skal virke? Før temadagen svarede 37% ”ved ikke”. Efter svarede kun 23% ”ved ikke”, så børnene har fået rigtig meget ud af at tegne diagrammer om, hvordan medicinen kommer ind i kroppen, og gør sin virkning der, hvor den skal.
  
  
• Hvor kan man finde god information om medicin? Før temadagen svarede 47% indlægssedlen, men to måneder senere var tallet 66%. At læse indlægssedlen er altid fundamentalt for fornuftig brug af den pågældende medicin, så dette resultat er særdeles positivt.
  
  
• Er inhalator og næsespray medicin? Før- og eftertallene er 47% / 81% og 47% / 61%. At inhalatoren har sat sig godt og grundigt fast i børnenes erindring skyldes givetvis, at de på temadagen kunne få lov til at prøve forskellige demomodeller, hvilket igen understreger udbyttet af hands-on undervisning.
  
  
• Du må ikke bruge andres medicin – rigtigt eller forkert? Før undervisningen svarede 42% ja, men efter havde hele 61% forstået, at receptpligtig medicin er målrettet det enkelte individ, og at medicin til børn doseres efter vægt.

Udbytte og perspektiver

Selvom Lotte Stig Nørgaard som forsker forholder sig nøgternt til fakta, så får resultaterne af Skole-Medicin-Temadagen hende helt op af stolen. ”Vi tvivlede på, om børnene efter to måneder kunne huske ret meget af det, de havde lært. De tog virkelig fusen på os. Vi var overraskede over, hvor meget de husker, og tallene taler jo for sig selv. Oveni kan vi supplere med reaktioner fra skolerne, lærerne og eleverne. 

Børnene har lært at reflektere over eget, venners og familiens forbrug af medicin, og medicin er blevet noget, man helt naturligt og åbent taler om. Medicin var for mange noget ret ukendt eller i hvert fald noget, man ikke talte så meget om. Nu har børnene fået viden og tryghed. Viden gør det naturligvis ikke alene, men viden er et væsentligt skridt i retning mod hensigtsmæssig brug af medicin. Lærere og skoler har givet den feedback, at SMT både er relevant, vigtigt og samtidig pædagogisk stærkt, fordi skolen får mulighed for at invitere verden indenfor til en praktisk undervisningsdag. 

Apotekerne har også fået udbytte. Dels er SMT med til at understrege apotekets rolle som en vigtig sundhedsfremmende aktør, og så er apoteket blevet synligt lokalt. Mange af dem vil givetvis opleve, at børnene er blevet så trygge ved deres lokale farmaceut, at de kommer hen på apoteket for at få gode råd. 

Uden at tage munden for fuld tør jeg godt spå, at vi på sigt kan påvirke de unges medicinadfærd, så de får gode mønstre, som de tager med sig resten af livet. Det kan helt klart medvirke til færre lægemiddelrelaterede udfordringer i vores samfund,” håber Lotte Stig Nørgaard.

Lige nu arbejder Lotte og Bettina på en ansøgning om ressourcer til at videreudvikle projektet. Bettina sætter et par ord på: ”Vi kan se på resultaterne, at det vil give mening at skalere projektet op til en større volumen, og fremtidssikre ved at automatisere noget af administrationen. Evalueringen vil vi også gerne opgradere, så det bliver en slags computerspil i stedet for at bede børnene om at udfylde et gammeldags spørgeskema. Indhold og øvelser er gode, så disse ting bevarer vi i grundmodulet. Forskningsmodulet kan vi løbende udskifte til andre emner efter behov. Det kunne fx være noget med virus og bakterier eller astma. Så hvis nogen spørger, om medicin skal på skoleskemaet, så stemmer vi ja. Vores ambition er at gøre SMT til en fast tilbagevendende begivenhed på skolerne.”

Fakta

Skole-Medicin-Temadag (SMT)

På selve temadagen underviser apoteksfarmaceuter skoleelever på den lokale skole. I projektet har deltaget 81 klasser fra mellem-
trinnet – dvs. 4. til 6. klasse – fordelt over hele Danmark. Projektlederne Lotte Stig Nørgaard og Bettina Nygaard Nielsen har udviklet SMT i samarbejde med apoteksfarmaceuter, læger, lærere og didaktikere. Resultatet blev undervisningsmateriale til en hel temadag og tre videoer til uddannelse af de lokale apoteksfarmaceuter, hvoraf godt 60 meldte sig som undervisere. For at evaluere elevernes læring svarede børnene inden temadagen på et spørgeskema, og to måneder efter svarede de igen på det samme spørgeskema. Undervisningen foregik i efteråret 2022 og foråret 2023. Ultimo 2023 var projektet klar med de første resultater. SMT blev udviklet, implementeret, evalueret og forankret via støtte fra Novo Nordisk Fonden.