Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Sund viden fra apoteket

Smerter og smertebehandling

Hvad er smerter? Hvornår er de hhv. milde, moderate og kraftige? Hvornår skal du reagere på smerter? Hvad kan smerte betyde? Og hvordan behandler du dine smerter? At have ondt reagerer vi alle på – lige fra spæd. Heldigvis, for smerter er en besked fra kroppen om, at der er noget galt, og at den gerne vil have din hjælp.
Smerter kan være meget forskellige. Både i art og niveau – men også i den subjektive måde, vi hver især oplever smerte på. En smerte kan være påført akut udefra i form af en skade, enten bevidst ved en operation eller ved et uheld som fx et fald, en forvridning af et led eller nærkontakt med en varm grill. Men den kan også komme indefra i form af fx kroniske gigtsmerter, lejlighedsvise hovedpiner og problemer med menstruationssmerter. Nogle gange kan en smerte bedst beskrives som jagende og brændende. Andre gange dunker og trykker det. Og det kan også opleves som en udefinerbar murren. 

Smerter i forbindelse med fysisk aktivitet

Når du træner, belaster du naturligvis muskler og led, og efter en god gang træning er det normalt at have lidt ondt. Den ”gode” smerte – dvs. den, du ikke behøver at gøre noget ved – er den, der forsvinder, når du har restitueret. Men den ”dårlige” smerte, der bliver ved med at brænde eller give skærende jag, skal du reagere på. Den akutte smerte skal du også reagere på. Og hvordan er det nu, det er med is og varme? Is er til en akut smerte ved fx en knæ- eller ankelskade, og eventuelt efter behandling hos en kiropraktor eller fysioterapeut. Is nedsætter nemlig blodgennemstrømning og hævelse, og det lindrer dine led. Varme må du til gengæld aldrig bruge, hvis der er hævelse. Men varmeomslag er til gengæld rigtig godt, hvis du har spændte muskler – fx hen over skuldre og/eller ryg.

Hvor ondt gør det?

Sundhedspersonale vurderer altid smerte ud fra en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget svage smerter og 10 uudholdelige smerter. Det er en god måde at definere, hvor ondt du har, og du kan også bruge det i hverdagen. Fx til at føre kalender over dine smerter, hvis du er i en genoptræningsfase – eller en fase, hvor du går og oplever skavanker, der måske har brug for et tjek hos lægen. 

Forebyg smerter

Mennesket er skabt til at bevæge sig, så det eneste, du ikke må gøre, er at være fysisk inaktiv. Motion styrker både kondition og muskler, og med stærke muskler reducerer du din risiko for at få overbelastningsskader. Et andet tip er at holde øje med vægten. Din krop skal bære på dig hele livet, og nogle ekstra depoter på sidebenene bliver hurtigt til mange kilos belastning for kroppen. 

Har du styr på termerne?

Lokal behandling af smerter: Betyder, at du behandler lokalt, der hvor smerten er – fx på en skulder, hvor behandlingen kan være smertelindrende gel eller varmebehandling.
 
Systemisk behandling: Betyder, at du behandler hele kroppen ved at indtage smertestillende medicin. Du kan købe flere slags i håndkøb, og hvis du forklarer på apoteket, hvilke smerter det drejer sig om, kan du få hjælp til at vælge den, der er rigtig for dig.