Ekspertviden
Sociale relationer giver sund aldring
Hvilken betydning har sociale relationer? Hvordan reagerer mennesker på ensomhed? Kan man ligefrem blive fysisk og psykisk syg, og få forkortet sin levealder, hvis man er socialt isoleret? Og virker det også omvendt, så man rent faktisk lever længere, hvis man er socialt aktiv?
De fleste ønsker at leve så længe som muligt og være rask til det sidste. At livsstilsfaktorerne KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) har betydning, er måske det første, du tænker på. Men masser af forskning dokumenterer, at ensomhed og sociale relationer også har stor betydning for, hvor sund din aldring bliver.
”Ensomhed er et relativt begreb, fordi det handler om den enkelte persons oplevelse. Nogle kan føle sig ensomme blandt mennesker, hvis de ikke oplever nogen relation til dem, de er sammen med. Men flertallet af ensomme er også socialt isolerede, så der er en sammenhæng i forhold til størrelsen af en persons sociale netværk. Vigtigst er imidlertid, hvor nære du oplever, at dine relationer er. Fungerer dine relationer for dig? Er du glad for at være sammen med personerne? Er det mennesker, som giver dig tryghed, og er kilde til gensidig hjælp og inspiration? Få nære relationer vejer tungere end mange overfladiske,” understreger Rikke.
Til gengæld har hun en vigtig pointe i forhold til volumen i antallet af relationer. ”Jo flere gode relationer du har, jo større sandsynlighed for, at du stadig har nogle tilbage i takt med flytninger, dødsfald og livets gang i øvrigt. Forskningen siger helt klart, at mange gode kontakter beskytter bedre mod for tidlig død end få kontakter. Så formelt tæller en kontakt med i regnskabet, hvis den er god. Fx har livsvidner stor betydning, fordi det er mennesker, du deler mange erfaringer og minder med, hvilket skaber en stærk tilknytning. Om det er familiære kontakter, venner eller en partner har ikke betydning. Faktisk kan det godt være sådan, at venner har større betydning end familie, fordi den venskabelige omgangskreds er selvvalgt, og derfor funderet i fælles interesser og gensidig lyst til at være sammen.
Men det er naturligvis helt individuelt, fordi folk har forskellige behov. Hvis du som menneske fx er introvert, bliver du stresset af at være sammen med for mange mennesker. Generelt har mænd som regel ikke det samme behov som kvinder, der gerne omgiver sig med en bred pallette af forskellige mennesker. Hvis du er ung, kan online kontakt godt give værdi på relations-kontoen, og muligvis gælder det også for ældre, hvor online kontakt bliver et godt supplement til fysisk kontakt. Det afgørende er, at du selv oplever, du har nok kontakt og adgang til støtte. Så derfor er der ikke nogen definition på, hvornår et socialt netværk er godt.”
”Groft set fordobler social isolation, mangel på støtte eller svær ensomhed dødeligheden og risikoen for en række kroniske sygdomme,” lyder den dystre sandhed fra Rikke Lund, der uddyber. ”Det er alle typer sygdomme fra stress, angst og depression til hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, demens og misbrug. At du kan blive deprimeret, og i det hele taget psykisk belastet af at være isoleret, lyder nok meget logisk for mange. Med hensyn til fysiske lidelser kan vi blandt andet finde forklaringen i vores immunforsvar.
Det er dokumenteret, at mennesker med et godt socialt netværk danner flere antistoffer efter en vaccination, fordi deres immunsystem er stærkere. Forskerne har også dokumenteret sammenhæng mellem stressende sociale relationer og immunforsvaret. Hvis du fx er nær pårørende til en døende, har du forhøjet inflammation i kroppen – også i en periode efter. Mænd, der bor alene, og mænd, der mister en partner, har også forhøjet inflammation, mens det samme ikke gælder for kvinder. Muligvis fordi kvinder har et solidt netværk af alternative relationer, der kan tilfredsstille det sociale behov. Så et godt socialt netværk styrker immunforsvaret, mens social isolation gør det modsatte. Og så er det, kaskaden af fysiske lidelser begynder. Der er gennemført undersøgelser på aber og grise, som viser, at social isolation giver dem åreforkalkning og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.”
”Forskning har dokumenteret, at konflikter stresser på den usunde måde, så jeg vidste på forhånd, at undersøgelsen med stor sandsynlighed ville vise endnu en sammenhæng mellem konflikter og for tidlig død. Men jeg blev overrasket over, at nabokonflikter slider så meget. Mens konflikter med partner, børn og familie fordobler dødeligheden, så er dødeligheden tre gang så høj, hvis det drejer sig om en nabokonflikt. Tallene er renset for faktorer som køn, personlighed og socioøkonomisk baggrund, så det handler alene om effekten af at være fanget i en konflikt, fordi det nu engang ikke er særlig nemt at flytte. Heldigvis var der ikke så mange deltagere, der havde alvorlige konflikter med naboen, det var langt hyppigere i de nære relationer.”
Til dig, der synes, livet er fyldt af konflikter på mange fronter, har Rikke en trøst. ”Oplevelsen af konfliktniveau falder i takt med alderen. Hvad du kunne blive presset af som ung, er du bedre til at håndtere, når du bliver ældre. Det er en fordel for gruppen over 75 år, hvor tab af partner, forstadier til sygdomme, slidte funktionsevner og tendens til særheder ikke gør det nemmere at være social.”
Få tætte er bedre end mange perifere
380.000 danskere føler sig ensomme. Det er især de unge mellem 16 og 24 år plus ældre over 75 år.”Ensomhed er et relativt begreb, fordi det handler om den enkelte persons oplevelse. Nogle kan føle sig ensomme blandt mennesker, hvis de ikke oplever nogen relation til dem, de er sammen med. Men flertallet af ensomme er også socialt isolerede, så der er en sammenhæng i forhold til størrelsen af en persons sociale netværk. Vigtigst er imidlertid, hvor nære du oplever, at dine relationer er. Fungerer dine relationer for dig? Er du glad for at være sammen med personerne? Er det mennesker, som giver dig tryghed, og er kilde til gensidig hjælp og inspiration? Få nære relationer vejer tungere end mange overfladiske,” understreger Rikke.
Til gengæld har hun en vigtig pointe i forhold til volumen i antallet af relationer. ”Jo flere gode relationer du har, jo større sandsynlighed for, at du stadig har nogle tilbage i takt med flytninger, dødsfald og livets gang i øvrigt. Forskningen siger helt klart, at mange gode kontakter beskytter bedre mod for tidlig død end få kontakter. Så formelt tæller en kontakt med i regnskabet, hvis den er god. Fx har livsvidner stor betydning, fordi det er mennesker, du deler mange erfaringer og minder med, hvilket skaber en stærk tilknytning. Om det er familiære kontakter, venner eller en partner har ikke betydning. Faktisk kan det godt være sådan, at venner har større betydning end familie, fordi den venskabelige omgangskreds er selvvalgt, og derfor funderet i fælles interesser og gensidig lyst til at være sammen.
Men det er naturligvis helt individuelt, fordi folk har forskellige behov. Hvis du som menneske fx er introvert, bliver du stresset af at være sammen med for mange mennesker. Generelt har mænd som regel ikke det samme behov som kvinder, der gerne omgiver sig med en bred pallette af forskellige mennesker. Hvis du er ung, kan online kontakt godt give værdi på relations-kontoen, og muligvis gælder det også for ældre, hvor online kontakt bliver et godt supplement til fysisk kontakt. Det afgørende er, at du selv oplever, du har nok kontakt og adgang til støtte. Så derfor er der ikke nogen definition på, hvornår et socialt netværk er godt.”
Social isolation gør dig fysisk og psykisk syg
Forskning har dokumenteret, at social isolation både øger risikoen for alvorlige sygdomme og forkortet levealder.”Groft set fordobler social isolation, mangel på støtte eller svær ensomhed dødeligheden og risikoen for en række kroniske sygdomme,” lyder den dystre sandhed fra Rikke Lund, der uddyber. ”Det er alle typer sygdomme fra stress, angst og depression til hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, demens og misbrug. At du kan blive deprimeret, og i det hele taget psykisk belastet af at være isoleret, lyder nok meget logisk for mange. Med hensyn til fysiske lidelser kan vi blandt andet finde forklaringen i vores immunforsvar.
Det er dokumenteret, at mennesker med et godt socialt netværk danner flere antistoffer efter en vaccination, fordi deres immunsystem er stærkere. Forskerne har også dokumenteret sammenhæng mellem stressende sociale relationer og immunforsvaret. Hvis du fx er nær pårørende til en døende, har du forhøjet inflammation i kroppen – også i en periode efter. Mænd, der bor alene, og mænd, der mister en partner, har også forhøjet inflammation, mens det samme ikke gælder for kvinder. Muligvis fordi kvinder har et solidt netværk af alternative relationer, der kan tilfredsstille det sociale behov. Så et godt socialt netværk styrker immunforsvaret, mens social isolation gør det modsatte. Og så er det, kaskaden af fysiske lidelser begynder. Der er gennemført undersøgelser på aber og grise, som viser, at social isolation giver dem åreforkalkning og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.”
Konflikter gør dig gammel før tid
Som led i en undersøgelse har Rikke Lund i en årrække spurgt midaldrende danskere om deres oplevelse af konflikter. Spørgsmålet lyder: Hvor ofte oplever du konflikt med hhv. partner, familie børn og naboer. Svarmulighederne er: Altid, ofte, sjældent og aldrig.”Forskning har dokumenteret, at konflikter stresser på den usunde måde, så jeg vidste på forhånd, at undersøgelsen med stor sandsynlighed ville vise endnu en sammenhæng mellem konflikter og for tidlig død. Men jeg blev overrasket over, at nabokonflikter slider så meget. Mens konflikter med partner, børn og familie fordobler dødeligheden, så er dødeligheden tre gang så høj, hvis det drejer sig om en nabokonflikt. Tallene er renset for faktorer som køn, personlighed og socioøkonomisk baggrund, så det handler alene om effekten af at være fanget i en konflikt, fordi det nu engang ikke er særlig nemt at flytte. Heldigvis var der ikke så mange deltagere, der havde alvorlige konflikter med naboen, det var langt hyppigere i de nære relationer.”
Til dig, der synes, livet er fyldt af konflikter på mange fronter, har Rikke en trøst. ”Oplevelsen af konfliktniveau falder i takt med alderen. Hvad du kunne blive presset af som ung, er du bedre til at håndtere, når du bliver ældre. Det er en fordel for gruppen over 75 år, hvor tab af partner, forstadier til sygdomme, slidte funktionsevner og tendens til særheder ikke gør det nemmere at være social.”
Socialisering handler om overlevelse
”At have livsvidner, føle tryg tilknytning, have nogle at søge hjælp hos og ligesindede at dyrke interesser med er reelle årsager til, at det er en god idé at have et socialt netværk. Men antropologer har dokumenteret, at det i bund og grund handler om, at mennesker er kodet til at arbejde sammen, for at arten kan overleve. Jeg bliver tit spurgt, hvor meget socialisering kan forlænge livet, og hvor sundt man aldres, hvis man har mange gode relationer. Sådan en alt-andet-lige vurdering findes ikke, fordi livet i høj grad er kendetegnet ved tilfældigheder. Men at have dejlige relationer gavner dit velbefindende, så det må være argument nok for at anbefale det.”Tip
Rikkes opskrift på sund aldring med gode sociale virkemidler
- Forsøg at holde fast i dem, du har det godt sammen med. Med alderen bliver det svært at erstatte dem, du har en stor del af livet til fælles med.
- Sørg helst for at have så stort netværk, at du stadig har nogle tilbage i takt med, at folk flytter og dør.
- Spred dit engagement, så du både har kolleger/studiekammerater, venner, fritidsrelationer og familie. På den måde sikrer du, at du har relationer, der passer til de versioner af dig, du er i forskellige sammenhænge.
- Reaktiver gammelt netværk, for det er nemmere end at bygge helt nyt.
- Hvis du har vænnet dig af med at være sammen med mennesker, så vær tryg ved, at du kan lære det igen.
- Det er aldrig for sent – og altid en god idé – at opsøge nyt netværk. Og her i Danmark er der masser af gode tilbud til alle aldre.
