Stofskiftet styrer kroppens maskineri

Birte Nygaard indleder med at punktere en myte om, at stofskiftet styrer vores vægt. ”Din vægt afhænger af dine gener, og om du indtager flere kalorier, end du forbrænder. Dvs. sammenhængen mellem kost, motion og vægt, hvor du kan øge din forbrænding ved at bevæge dig mere og ved at spise kost, som kroppen bruger mere energi på at nedbryde. Men forbrænding er ikke det samme som stofskifte, der er hele kroppen metabolisme – dvs. de kemiske processer, der omsætter mad og drikke til næringsstoffer. Jeg plejer at kalde kroppen for en maskine, der er styret af metabolismen.”

Det hele handler om en lille sommerfugl

På forsiden af halsen, lige over brystbenet, har du skjoldbruskkirtlen, der mest af alt ligner en sommerfugl med to fine vinger. Den producerer de to slags hormoner T3 og T4, og er styret af hypofysen, der udskiller hormonet TSH, som regulerer skjoldbruskkirtlens hormonproduktion. Så sammenhængen er: 

1. Hypothalamus (et lille center i hjernen) giver besked til hypofysen om, at den skal udskille TSH-hormon
2. Hypofysen (som er en kirtel i hjernen) sender TSH til skjoldbruskkirtlen
3. Skjoldbruskkirtlen (den lille sommerfugl) producerer de to stofskiftehormoner T3 og T4
4. Stofskiftehormonerne bliver sendt ud i hele kroppen, hvor de har stor betydning for vores helbred

”TSH har helt afgørende betydning for stofskiftet, og jeg plejer at kalde det for maskinens termostat. For hypofysen mærker, hvorvidt maskinen arbejder for hurtigt eller for langsomt, og den reagerer med det samme ved at skrue op eller ned for TSH og derved forsøge at ændre skjoldbruskkirtlens aktivitet, hvis der pludselig er ubalance i stofskiftehormonerne. Er stofskiftet for højt, kommer maskinen på overarbejde, og hvis stofskiftet er for lavt, bliver maskinen sløv. Svage udsving er ikke noget problem, og hos de fleste mennesker svinger stofskiftet i løbet af døgnet og året. Men hvis stofskiftet bliver for højt eller lavt, kan det kan have store konsekvenser for kroppen.”

Højt stofskifte

”Når man ser på kroppen som en maskine, er det nemt at forestille sig, hvordan det slider, hvis maskinen kører på højtryk. Og ja – det slider og ælder kroppen,” siger Birte Nygaard, der især fremhæver tre ting:

1. Hjertet lider, når maskinen kører for fuldt tryk. Det bliver stresset, og kan få forstyrret hjerterytme, og det påvirker hjertemusklen, der bliver træt, så hjertet ikke pumper ordentligt.
2. Knoglecellerne blive ødelagt, så knoglerne ikke regenerer så hurtigt, som de plejer, og det reducerer mængden af kalk i knoglerne, så der opstår knogleskørhed.
3. Psykisk kan man blive en helt anden – og mere hysterisk – version af sig selv, og nærmest minde om en person, der har taget speed.

”Der kan være flere årsager til forhøjet stofskifte. I halvdelen af tilfældene er årsagen Graves´ sygdom, hvor kroppen danner antistoffer, der ligner TSH, og det får skjoldbruskkirtlen til at overproducere stofskiftehormoner. En udbredt årsag er også knudestruma, hvor der kommer knuder i skjoldbruskkirtlen – typisk pga. tidligere jodmangel. Knuderne er godartede, men de udløser øget produktion af stofskiftehormoner. Rygning kan påvirke/forværre tilstanden ved Graves’ sygdom, men derudover har livsstilændringer ikke nogen indflyd-
else på, hvorvidt dit stofskifte bliver for højt,” forklarer Birte Nygaard, og tilføjer. ”Der er en lille arvelig komponent i både risiko for Graves´ sygdom og for at udvikle knudestruma, så der er en tendens til, at flere i en familie får det.”

Lavt stofskifte

”Den primære årsag til for lavt stofskifte er den autoimmune sygdom Hashimoto, som er kronisk inflammation i skjoldbruskkirtlen. Det måske lidt ulogiske faktum er, at når krops-maskinen kører for langsomt, slider det faktisk lige så meget, som når den kører for hurtigt. Symptomerne er lidt anderledes, men også alvorlige. Fysisk handler det fx om forhøjet kolesterol og problemer med blodårerne, der kan blive stive, og hjertemusklen kan blive mere slap. Psykisk handler det fx om depression, der ultimativt kan fremprovokere psykoser. Hvis årsagen til det lave stofskifte er Hashimoto, øger det også risikoen for at udvikle andre autoimmune sygdomme som type 1-diabetes, reumatoid artritis (leddegigt) og cøliaki.” 

Kend symptomerne

”Symptomerne på ubalance i stofskiftet driller i den forstand, at de er enormt diffuse, og kan skyldes mange andre ting. Du føler dig evt. almindelig utilpas, er meget mere træt, end du plejer, og har svært ved at genkende dig selv. Måske døjer du med humørsvingninger, og har en kort lunte. Det kan være, du generelt har uro i kroppen, har svært ved at sove og tit får diarré. Hår, hud og stemme kan være ændret. Alt sammen små ting, som kan have andre årsager, men som din læge vil reagere på. Træthed er det primære signal, så i den såkaldte trætheds-pakke, som praktiserende læger bruger, indgår måling af TSH altid som rutine.” 

”Hvis du har for højt stofskifte, behandles det typisk med medicin, der sætter stofskiftet ned, og ved Graves sygdom nedsætter mængden af antistoffer. Ved Graves´ sygdom er det ofte muligt at komme ud af medicin igen efter typisk 1-2 år. Ved knudestruma, eller hvis patienten ikke tåler medicinen, behandler vi med radioaktivt jod eller operation.

Ved lavt stofskifte er behandlingen ofte livslang, men kan dog i nogle tilfælde stoppes igen – fx hvis lavt stofskifte er opstået efter graviditet.

Intuitivt ville man tro, at en person, som har lavt stofskifte ville tabe sig, når vedkommende bliver behandlet med stofskifte-hormon, så stofskiftet bliver normaliseret. Det er dog IKKE tilfældet, da det gennemsnitlige vægttab hos patienterne er ca. 1 kg,” pointerer Birte Nygaard, der tilføjer, at det ikke er muligt at behandle overvægt med stofskiftehormon. 

Birte har et godt råd til dig, der tager medicin mod for lavt stofskifte. ”I indlægssedlen på medicinpakken med medicin for lavt stofskifte står der, at medicinen virker bedst, hvis den bliver taget om morgenen på fastende hjerte, og du tidligst spiser morgenmad en halv time senere. Imidlertid sker det ofte, at medicinen bliver glemt på travle morgener med børn, personlig hygiejne og madpakker mv. Det er noget skidt! Så til disse patienter vil jeg sige: Tag hellere medicinen på et andet tidspunkt af døgnet i stedet for at glemme den flere gange om ugen. Fx om aftenen, når du går i seng, hvis du bedre kan huske det. Man kan også tage en glemt dosis dagen efter, da medicin mod lavt stofskifte har lang halveringstid på 7 dage. Det er vigtigere, at du får taget medicinen, end at du tager den på et præcist tidspunkt. En doseringsæske kan være en stor hjælp til at huske medicinen.”