Sund og sikker sårpleje
Din hud er din krops barriere, og har mange funktioner. Den holder på kroppens fugt. Den regulerer kroppens fordampning og temperatur ved at producere sved. Den sanser fysiske stimuli som kulde, varme, berøring og smerte. Og den er et værn mod bakterier, vira, svampe og andre uønskede gæster, som din krop gerne vil være fri for.
Huden har også et indbygget værn mod solens skadelige UV-stråler. Den indeholder nemlig farvepigmentet melanin, som bliver produceret af nogle celler i huden. Det afhænger af din hudfarve, hvor meget melanin din hud producerer. Så hvis du har lys, skandinavisk hud, må du hjælpe huden med solbeskyttelse – ikke mindst, hvis du har haft et sår, og gerne vil have arret til at hele pænest muligt.
Førstehjælp til sår
Det allervigtigste er, at du danner dig overblik over, om det er et alvorligt sår, der kræver lægehjælp, og om det endda skal være akut hjælp. Hvis såret er dybt, åbent og/eller bløder meget, er der tale om en større skade. Måske endda med skader på sener, blodkar, knogler eller andet væv, og så skal du søge lægehjælp med det samme.
Små snitsår og hudafskrabninger, som både børn og voksne nemt kan få i det daglige, kræver også førstehjælp. Først skal du koncentrere dig om, hvorvidt såret bløder så meget, at det er nødvendigt at presse en ren klud eller en bandage mod såret for at stoppe blødningen. Hold også gerne den skadede legemsdel højt, hvis det er muligt. Som hovedregel skal du kontakte læge eller skadestue, hvis et sår stadig bløder efter en halv times tid.
Når du har styr på eventuel blødning, skal du tjekke, om der er snavs i såret. Jo før eventuelt snavs kommer ud af såret, jo bedre chance for at undgå infektion. Derfor er rensning også en del af førstehjælp til sår. Det er især relevant, hvis der fx er tale om en hudafskrabning efter kontakt med en asfaltvej, en grusvej eller nogle havefliser. Eller hvis det er et snitsår i forbindelse med havearbejde eller andre aktiviteter, hvor huden har været i kontakt med urenheder. Du kan rense et sår med rent vand fra hanen og eventuelt en mild flydende sæbe - gerne pH neutral. Sæbespåner og brun sæbe anbefales ikke. Hvis du er så heldig at have sårrens i huset, kan du bruge det. Er der større partikler, som fx sten eller splinter, i såret, kan du tage dem ud med en desinficeret pincet
Hold dit sår rent og fugtigt
Det allervigtigste for et sår er et rent og fugtigt miljø. Men hvordan er det lige, at du sikrer det? Svaret er et velegnet plaster eller en bandage, der slutter tæt til hele vejen rundt. Det sikrer, at der ikke kan komme bakterier ind til såret, og det sikrer, at fugten i og omkring såret ikke fordamper. Ud over at sørge for, der er rent og fugtigt miljø til dit sår, skal du sørge for ro. At skifte plaster/forbinding ofte stresser såret og forsinker helingen. Hvorimod et fugtigt miljø forhindrer dannelse af en tør sårskorpe, så såret heler bedre og hurtigere. Naturligvis skal du skifte, hvis plastret bliver gennemblødt af sårvæske eller blod, eller hvis det lugter. Men ellers vil dit sår helst have fred, ro og beskyttelse for udefrakommende bakterier.
Hvilket plaster skal du vælge?
Et plaster til almindeligt brug i det daglige skal være åndbart, og kunne slutte tæt hele vejen rundt, så plastret beskytter mod snavs, der potentielt kan give infektion. Men hvor på kroppen sidder såret? Hvor stort er det? Skal det kunne tåle vand? Skal det være fleksibelt? Er det til et barn eller en voksen? Er det en person med ekstra sart hud? Væsker såret? Hvor længe skal plastret sidde?
Udvalget af produkter til behandling af sår er stort, og det kan godt være svært at overskue. Apoteket kan hjælpe dig. Fx ved at kombinere forskellige typer plastre, så du både har til den første fase, hvor såret måske væsker en del, og til modningsfasen, hvor plastrets vigtigste opgave er at beskytte det nye, fine væv.
Køb et plaster, hvor udvalget er størst
Dit lokale apotek har et stort udvalg af plaster, men endnu større udvalg har du på Apoteket- online.dk. Her viser vi fx nogle eksempler på de nyeste varianter fra Hansaplast.
