Teenagehjerner kører på højtryk

Forrest i hjernen sidder Præfrontal Cortex – også kaldet pandelappen. Den er et gigantisk koordinationscenter. ”Det er her, mysteriet om teenagehjernen udspringer fra, for præcis denne del af hjernen medvirker til de funktioner, teenagere udvikler,” pointerer Per Frederiksen.”

Teenagehjernen får et nyt legetøj

I teenageårene – typisk fra 10-12 år til det 25. år, hvor hjernen er færdigudviklet – ændrer store dele af hjernen sig fra grå til hvid substans. Det betyder fuld fart på Præfrontal Cortex, og giver de unge en ny slags superkraft: Evnen til at rejse i tid og spille fremtidsscenarier plus genskabe scener fra tidligere i en uendelighed på deres indre skærm.

Den nye superkraft skal naturligvis bruges, men de kan endnu ikke helt styre den. Derfor må de øve sig. Så der er konstant drønende travlt, og rigtig mange scenarier handler om, hvad andre tænker om dem. Scenarier, der kan skabe bekymringer, fordi vi i teenageårene som regel overvurderer andres – potentielt negative – opfattelse af os. Det er ikke særlig sjovt, men det er et vigtigt stykke arbejde, som er kimen til at kunne socialisere uden nogen hjælp fra forældre eller andre voksne.

Og essentielt for at lære at prøve at føle, hvad andre føler, hvilket er forudsætningen for dybtfølt empati, sympati og forelskelse.

Naturligvis er teenageperioden meget individuel. ”Der er en række karakteristika, der gælder for mange. Men ungdommen handler netop om, at ethvert menneske har noget helt unikt i sig, som vi i ungdommen prøver at finde frem til. Derfor kan den udvikling, vi går igennem i teenageårene, også udspille sig på helt unikke måder.”

Fysik og hjerne følges ikke nødvendigvis ad

Den fysiske udvikling af teenagekroppen sker også meget hurtigt. En udvikling der får de unge til at ligne små voksne, men det skal vi huske, at de ikke er.

”Hjernens udvikling følger ikke nødvendigvis med den fysiske. Begge dele vil udvikle sig med tiden, men selvom teenagere er højere end deres forældre ved konfirmationen, så har deres hjerner endnu ikke nødvendigvis udviklet sig til en plads i de voksnes rækker. Selvom de bliver så trænede i at spille scenarier, at de også kan konsekvensberegne, så beregner de på ofte nogle helt andre faktorer end voksne.”

Funktioner der ikke er færdigkonstrueret

”Selvom jeg ikke køber den simple talemåde om, at teenagehjernen er lukket ned på grund af ombygning, så er der en række udviklingsområder, der forsat er undervejs,” konstaterer Per.

Følelser

En teenager mærker masser af nye følelser, der er voldsomme, kraftfulde, hæmmende og kan være svære at regulere. Man kan blive meget pinligt bevidst om sig selv, og kan være nærmest manisk optaget af, om andre synes, man er sød, smuk, klog og spændende. At skrue på følelser virker abstrakt, og følelser kan som bekendt ikke sættes på formel. Forældre kan opleves særligt pinlige, og ofte vender man sig i stigende grad mod vennerne.

Hukommelse

I teenageårene husker hjernen med en særlig høj detaljegrad. Hvis du fx spørger modne mennesker om deres yndlingsfilm og bog, så vil de fleste svare noget fra ungdommen, fordi oplevelser her gør et særligt følelsesmæssigt indtryk. Disse år er et godt tidspunkt at lære i, for man kan ofte huske tingene resten af livet.

Vurdering af risiko og konsekvens

En teenager kan være risikovillig, og går i sin vurdering af konsekvenser tit direkte efter målet. At imponere vennen eller den søde pige eller dreng fra klassen kan veje tungere end den sunde fornuft, og undersøgelser har dokumenteret, at når unge er sammen med jævnaldrende, ændrer de adfærd og konsekvensvurdering. De accepterer i højere grad risikoen for at komme til skade, fordi de prøver at bygge en identitet som for eksempel modig og spændende, for vennerne skal jo nødigt tro, man er kedelig. Men det er en potentiel fejlslutning, for de andre er sandsynligvis ligeglade, hvilket vi lærer med årene.

Tidsfornemmelse

For et barn er tiden noget, der i høj grad kommer hver dag. For en teenager er tid noget, der begynder at gå. Tid lukker døre. Tid kan stresse, fordi man skal nå lektierne. Karaktererne. Maksimum streaks og likes. Vi lever i et digitaliseret højhastighedssamfund, og unge kan blive presset af en præstationskultur, hvor de oplever, at der er kort mellem succes og fiasko.

Ansvarlighed

Teenageres ansvarlighed kan være en tveægget oplevelse. De kan blive meget optaget af det globale ansvar for fx klimaet, mens de ikke nødvendigvis føler et voksende ansvar for småting som fx at rydde op på værelset. Og netop det, at ansvarlighed i disse år kan være meget følelsestyret, betyder, at deres vurdering af, hvad de skal tage ansvar for, kan være noget anderledes end voksnes. Men selvom din teenager er udfordret i forhold til at rydde op, vaske af efter aftensmaden eller hjælpe med havearbejdet, så er han/hun altså i gang med at blive mere ansvarsbevidst. Og vent bare til den attraktive ven/veninde kommer – så sætter følelserne skub i oprydningen.

Evnen til at strukturere

I teenagerens højhastighedshjerne er der også travlt med at organisere og specialisere. Eksempel: Du giver dit barn på 6 år et legetøjskatalog, og spørger, hvad barnet ønsker til fødselsdag. Det hele! Du giver din teenager et katalog med aktuelle musikudgivelser. Alt bliver vurderet specifikt. Det samme gælder tøj, sko, fritidsinteresser, meninger og venner. Hvad som helst blive vurderet, for det kan potentielt bruges som identitetsmarkører, der klistrer sig til den unge teenager som et samlet billede af, hvordan hans/hendes identitet er. I hvert fald som teenageren ser det gennem andres øjne.

Have overblik

At få overblik i en periode, hvor følelserne er store og tankerne mange, kan være en stor opgave. Teenageren prøver at få styr på sin identitet, og det kan være svært at organisere det hele med ord og kategorier. Arbejdet med at fintune og specialisere er første skridt til at skabe overblik, og netop specialisering er en proces, som fylder meget i ungdommen.

Glemsomhed

Når man spiller massevis af scenarier i hjernen hver dag, kan man ærlig talt godt blive træt. Scenarierne skal spilles, for ellers bliver hjernen ikke lært op. Så hvis nogle har et billede af, at teenagere er glemsomme, så er der måske en naturlig forklaring. Det er hårdt arbejde at træne en hjerne, og derfor kan man have brug for at stemple mentalt ud i ny og næ. Og så er det måske rimeligt nok ikke at gå at huske på, hvornår der er aftensmad, for det virker knap så vigtigt som at prøve at hitte ud af, hvem man er.

Bygge relationer

Relationer er enormt vigtige i teenageårene, fordi store dele af identitetsopbyggelsen sker via interaktion med andre. Når en teenager er sammen med vennerne, kan hele spillepladen ændre sig. Hvad siger, mener og gør de? Og hvad synes de om mig? At blive bekræftet betyder noget for alle mennesker. Som barn bliver du bekræftet af dine forældre, og som voksen har flertallet en partner. Men unge har brug for deres bekræftelse via jævnaldrende, hvilket i denne alder også inkluderer premiere på intim kontakt. Så relationer er svært, følsomt og krævende for en teenager

Selvindsigt

I teenageårene bliver vi meget mere beviste om os selv, men vi får også evnen til at være mere bevidste om, hvad andre synes om os. Teenagere får tit skudt i skoene, at de er for selvoptaget, men det er jo ikke bare for at kigge på sig selv, at de nogle gange bruger ekstra tid foran spejlet. Det er for at prøve at se, om de kan forestille sig, hvordan andre vil kigge på dem. Det er ikke en selvcentreret selvoptagethed men en særlig opmærksomhed på, hvordan andre ser en.

Teenagere har brug for meget søvn: Fup eller fakta?

”Absolut fakta,” understreger Per Frederiksen. ”Kroppen er i gang med en intens transformation, der koster kræfter. Oveni kører hjernen konstant, og har hele tiden brug for ressourcer til at spille scenarier og træne en masse kompetencer. Det giver et ekstra behov for søvn. Søvn betyder generelt meget for hjernens udvikling, og Sundhedsstyrelsen anbefaler teenagere 8-10 timer i døgnet. Mange oplever også selv, at de er trætte og trænger til at sove.”

Skærmtid stjæler søvntid

”Følelsen af, hvor vigtigt det er at være digitalt opdateret, og identificere sig via afsendere og antal af views og likes, stjæler søvn. Det er et stort problem, at sociale medier tager så meget af de unges tid i en periode, hvor tid i forvejen kan føles som en mangelvare. Samtidig kan det være råt og ubarmhjertigt at se sig selv i et spejl, der dækker hele verden. Når en ung lægger billeder af sig selv op, indebærer det en risiko for at blive både bedømt, dømt og fordømt. For mon der ikke reelt er nogen i verden, der er enten pænere, klogere eller sejere? For ikke at tale om dyrkelse af idoler og influencere, som man kan komme til at sammenligne sig med.

Det måske værste ved de sociale medier – set i relation til teenagehjernen – er fastholdelsesmekanismerne. Medierne fanger de unge med et tilbud om noget socialt, men i virkeligheden er de optimeret mod øget tidsforbrug via belønnings-mekanismer, der giver en dopaminudløsning, som kan skabe en slags afhængighed. Så de sociale medier udnytter en udvikling og opmærksomhed, de unge har, hvilket er en svær problematik for en teenager, der også har brug for at blive eksponeret i virkeligheden for at kunne afstemme sig selv socialt i relation til andre.

Når alt det er sagt, så er teenageperioden også en sjov og god tid for rigtig, rigtig mange, hvor venskaber, indsigter og udsigter for livet bliver bygget,” slutter Per Frederiksen.