Tips til børns trivsel

Mens Anna arbejdede som læge på blandt andet børneafdelingen og i børne- og ungdomspsykiatrien, behandlede hun børn i fritiden. ”Det gjorde mig for alvor nysgerrig på, hvordan hypnose kan gøre en forskel for børn og deres familier

”Jeg husker tydeligt en af de allerførste familier, jeg hjalp. De havde en dreng, som havde haft ondt i maven flere år, og kun magtede at gå i skole to timer om dagen. Mavepinen var begyndt i forbindelse med hjemvé på en lejrtur, og var siden accelereret. I løbet af to sessioner lærte jeg ham en selvreguleringsteknik, hvor han ved at lægge hænderne på maven lærte at smelte mavepinen væk. Vi byggede også et fantasisted, hvor han havde det godt, og kunne gøre lige, hvad han ville. Det mentale fantasisted blev hans skjold, som han kunne tage med sig ud i den virkelige verden som en glad og aktiv dreng. Den oplevelse blev kickstarten til, at jeg har dedikeret mit arbejdsliv til at arbejde for, at flest mulige børn får et godt børneliv, hvor de trives.”

Evidens for effekten af hypnose

"Måske er du en af dem, der tænker, at hypnose er noget lidt alternativt? Men rent faktisk er det en evidensbaseret behandling, som sammen med kognitiv adfærdsterapi er førstevalg til behandling af funktionelle mavesmerter hos børn.

”Brug gerne humor sammen med barnet – det er godt for nervesystemet. En følelse som angst er ikke langtidsholdbar over for humor – det er svært at grine og samtidig være rigtig bange.”

Min grundlæggende lægefaglige viden er stadig fundamentet, mens hypnose er et ekstra værktøj. For det er vigtigt at vide noget om børns udvikling og eventuelle diagnoser. Hvornår fejler barnet noget alvorligt psykisk eller fysisk? Hvad har den samlede familie brug for, og er der underliggende udfordringer, som skal udredes?”

10 universelle råd til børns trivsel

Summen af de erfaringer, som Anna har med fra sit job som læge, plus terapeutiske forløb med et utal af børnefamilier, har hun samlet i 10 råd, som rummer nogle universelle kerneprincipper, der kan understøtte trivsel hos børn. Brug dem som forebyggelse og/eller hvis du har et barn, som er udfordret i hverdagen.

1. Vander du det svære, vokser det

Som forælder kan man nemt komme til at tale (for) meget om det, der er svært. Problemet er, at det, du giver opmærksomhed, vokser hos barnet. Anerkend bekymringer, og hjælp barnet ved at flytte fokus og gemme emnet til fx et dagligt ”bekymrings-kvarter”, hvor I taler om ting, der er svære. På den måde skaber I plads til alt det, I gerne vil have mere af i barnets liv.

2. Skab ro ved sengetid

Når barnet er træt, vokser følelserne, og på det tidspunkt kan gode løsninger være svære at finde. Tal om noget trygt, læs en godnathistorie og brug fx søvnhypnoseværktøjerne fra drømmejunglen.dk. Her kan du både via en app og i bogformat finde hypnosehistorier, der beroliger nervesystemet, så barnet nemmere kan falde i søvn og sove bedre.

3. Barnet spejler dine følelser

Som forælder er du et vigtigt anker for dit barn – især i situationer, hvor barnet bliver overvældet af sine følelser. Men for at kunne støtte dit barn og give det ro, skal du selv være nogenlunde tanket op. Og det kan være en udfordring, fordi du selv bliver smittet af barnets følelser. Sørg for egenomsorg og små pauser, hvor du selv kan lade op, så du har styrken til at bevare roen, når barnet har det svært, for så kan barnet læne sig ind i dit nervesystem.

4. Kropskontakt er den bedste ”medicin”

Intet kan få ro på nervesystemet som kropskontakt. Kram, berøring og blot at sidde tæt sammen giver mere tryghed end 1000 ord – især når barnet er følelsesmæssigt fyldt op.

5. Lov kun det, du kan holde

Bekymrede børn søger ofte forsikringer fx for, at de ikke bliver til grin eller for, at der ikke sker noget ubehageligt. Selvom det er ment som trøst, kan forsikringer faktisk øge bekymringerne. Det er vigtigt at være tydelig og realistisk i det, du lover. Støt barnet ved at anerkende følelser og tanker og sig fx: ”Du kan godt klare det, og jeg hjælper dig med at komme i gang” eller ”vi tager det i små skridt.”

6. Lav tydelige aftaler

Børn har brug for at kende rammer og aftaler, så de ved, hvad der forventes af dem, og hvad de selv kan forvente. Når barnet kender rammen, bliver det mere trygt at øve sig, og det, der var svært, kan stille og roligt blive nemmere.

7. Støt barnet i at holde fast i hverdagen

For et barn, der ikke trives, kan det være uoverskueligt at komme afsted i skole, til fritidsinteresser eller en legeaftale. Det kan være fristende at holde barnet hjemme, men ofte bliver resultatet, at det bliver endnu sværere for barnet at overvinde sig selv næste gang. Hvis barnet har brug for aflastning, kan mindre indsatser, hvor barnet stadig deltager i hverdagen, være en bedre hjælp: Fx at barnet i nogle uger slipper for lektier, får indlagt små pauser i løbet af skoledagen, eller kun bliver spurgt, hvis barnet rækker venstre hånd op.

8. Tro på barnet – og vis det

Børn vokser af tydelige og positive forventninger. Vis barnet, at du tror på det, også når noget er nyt eller svært. Undgå spørgsmål som: “Er du sikker på, du tør?” og sig i stedet: “Jeg ved, du kan, og jeg glæder mig til at høre, hvordan det gik.” På den måde styrker du barnets mod og selvtillid.Børn vokser af tydelige og positive forventninger. Vis barnet, at du tror på det, også når noget er nyt eller svært. Undgå spørgsmål som: “Er du sikker på, du tør?” og sig i stedet: “Jeg ved, du kan, og jeg glæder mig til at høre, hvordan det gik.” På den måde styrker du barnets mod og selvtillid.

9. Lær barnet, at alle følelser er tilladt

Børn fornemmer lynhurtigt stemninger. Så vær autentisk. Det du siger, og det du gør, skal stemme overens. Vær ærlig om, hvordan du har det, så barnet lærer, at det er okay også at have svære følelser.

10. Lad barnet ”øve” i stedet for at ”prøve”

Når vi siger: “Prøv at tage med på lejrturen…” giver vi barnet ansvaret for det, der er svært, og ofte ender det med (endnu) et nederlag. Når vi i stedet har fokus på at øve noget, bliver opgaven fælles, og ansvaret ligger hos de voksne. Mind barnet om andre ting, det har lært, som i starten virkede svære eller helt umulige, men som i dag sker helt af sig selv – som fx at læse, svømme eller cykle.

Hjælp til selvhjælp: Genvej til et bedre børneliv

”Familier behøver ikke altid at få hjælp udefra for at forebygge eller afhjælpe børns mistrivsel. Med gode redskaber, som I bruger i det daglige, kan det ofte gå hurtigere, og nemmere, fordi redskaberne kan blive til gode nye vaner.”

Ud over artiklens 10 råd kan du på drømmejunglen.dk finde Annas godnathistorier, som er baseret på beroligende hypnoseteknikker. Derudover står Anna bag udviklingen af digitale selvhjælpsprogrammer til børn og unge med funktionelle mavesmerter, som kan findes på minmagi.dk.

Anna uddanner også andre sundhedsprofessionelle og psykologer i at bruge hypnoterapi, når de arbejder professionelt med børn og familier. ”Jeg vil gerne arbejde for, at så mange børn, unge og familier som muligt kommer i bedre trivsel. Derfor deler jeg min viden og erfaring med de sundhedsprofessionelle, der møder dem i hverdagen.”