Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Sund viden fra apoteket

Ubehag i mave og /eller tarm?

Smerter og ubehag i mave-tarm systemet er noget, alle mennesker kender til. I større eller mindre grad. Af kortere eller længere varighed. Og med forskellig frekvens. Det kan være symptomer som smerter, halsbrand, sure opstød, kvalme, forstoppelse, diarré, luft i maven og oppustethed. Hvad er årsagen? Er det farligt? Og hvad kan du gøre ved det?
Langt de fleste mave-tarm-problemer er godartede. Tommelfingerreglen er, at du altid skal kontakte din læge, hvis du har nogle symptomer, der gør dig bekymret. For hvis du går og er urolig for, om du fejler noget alvorligt, kan det i sig selv stresse din mave og tarm. Et par symptomer er dog advarselssignaler, der skal få dig til at kontakte lægen med det samme. Det er: Blod i din afføring, ufrivilligt vægttab og gentagne opkastninger. 

Er det mavekatar?

Man kalder også mavekatar for ”stressmave”, fordi det tit opstår i forbindelse med situationer/perioder, der er præget af psykisk pres, stress, dårlig trivsel, bekymringer, depression eller angst. Du kender sikkert fornemmelsen af en akut udfordring, der ”går lige i maven”. Symptomerne kan fx være halsbrand, sure opstød, kvalme, oppustethed, følelse af mæthed og smerter i den øvre del af maven. I forbindelse med måltider kan symptomerne blive forværret. Generne kan komme og gå, og det kan være svært at finde et mønster i, hvad der udløser hvilke former for ubehag. Mavekatar er ikke farligt, og det giver hverken øget risiko for mavesår eller kræft i maven. Det er især personer under 40-45 år, der får mavekatar. Hvis du får det, kan du have gavn af at kigge på, om du kan få mere ro og balance i dit liv – dvs. regelmæssige måltider, fokus på din trivsel og en god søvnrytme. 

Kikkertundersøgelse viser, om det er mavesår

Symptomerne på mavekatar og mavesår (sår på tolvfingertarmen eller i mavesækken) ligner hinanden rigtig meget. En forskel er dog aldersfaktoren, hvor det fortrinsvis er personer over 45 år, der får mavesår. For 30 år siden troede lægerne, at mavesår kom på grund af for meget mavesyre. I dag ved man, at det ofte er infektion pga. den såkaldte Helicobacter pylori bakterie. Mavesår kan man behandle med en medicinsk kur. Så hvis lægen vurderer, at dine gener kan være symptomer på mavesår, kan du blive undersøgt med en kikkert (gastroskopi), der via munden bliver ført ned i mavesækken. 

Irriteret tarm eller forstoppelse?

Ca. 16% af alle danskere i alderen 18-50 år har IBS, som står for Irritabel Bowel Syndrome (også kaldet irritabel tyktarm). Symptomerne er forstyrrelser i afføringen, der kan veksle mellem hård og blød, smerter i maven, halsbrand, sure opstød, kvalme og oppustethed med trang til at slå hyppige prutter. Typisk er generne mindre lige efter afføring, om natten og om morgenen. Men i løbet af dagen oplever de fleste med IBS, at maven vokser, og bliver mere og mere udspilet. Mange har også fornemmelsen af, at tarmen ikke er ordentlig tømt. Det kan være svært at vurdere, om du har irritabel tyktarm, eller om det er forstoppelse, fordi symptomerne ligner hinanden. Heldigvis er der nogle gode råd, der kan lindre begge dele: 
  • Spis varieret, regelmæssigt, sørg for at få masser af fibre (evt. kosttilskud, hvis du ikke spiser så fiberrigt) og tyg din mad grundigt
  • Drik mindst to liter vand om dagen
  • Dyrk motion dagligt
  • Hav et fast tidspunkt til toiletbesøg, og giv dig god tid
Prøv eventuelt at fjerne hhv. gluten og laktose fra din kost for at tjekke, om du har en intolerance, der udløser problemerne. Hvis du ikke kan få lindret generne, og de går alvorligt ud over din livskvalitet, så tag en snak med din læge om, hvorvidt der er behov for at undersøge din tarm. 

Symptom-kalender er et godt værktøj

Får du symptomer i forbindelse med nogle konkrete fødevarer, eller noget du drikker? Er det i bestemte anledninger, hvor du spiser/drikker anderledes, eller hvor du er nervøs/anspændt? Er det på hverdage eller i weekenden? Afhænger det af din fysiske aktivitet? Hvor længe varer det? Hvor kraftige er symptomerne? Hvilke symptomer har du? 

At få overblik over sine symptomer giver mulighed for at navigere, så du evt. undgår det, der udløser problemerne, og til gengæld skruer op for de faktorer, der giver symptomfri dage. Kalenderen er et godt værktøj til dig selv, og også et godt værktøj for lægen, hvis dine gener bliver så alvorlige, at du konsulterer din læge. Før dagbog over: 
  • Mad og drikke
  • Fysisk aktivitet
  • Stressniveau
  • Søvnkvalitet og -længde
  • Afføringsmønster
  • Art og styrke af symptomer
Juster derefter på nogle af tingene for at konstatere, hvilken effekt det har.

TIP

Glad mave med hjælp fra apoteket

Hvis du oplever en eller anden form for gene fra dit mave-tarm-system, så spørg apoteket, om vi har noget, der kan hjælpe. For det er jo ærgerligt at lide i det daglige, hvis et håndkøbsmiddel kan lindre. Vidste du fx, at: 
  • Du kan købe nogle tabletter, der lynhurtigt lægger et skumlag over maveindholdet, så mavesyre ikke kan glide op og give sure opstød og/eller halsbrand?
  • Frøskaller giver fylde i tarmen og stimulerer din afføring?
  • En særlig form for pebermynte-olie kan lindre fordøjelsesbesvær og luft i maven?

KILDER: 
minmedicin.dk 
pro.medicin.dk
sundhed.dk
sundhedsguiden.dk
hospitalsenhedmidt.dk
aleris.dk
rigshospitalet.dk
sundhedsplejersken.n