Vaccinens historie: Del 1

I 2026 tager Anders Fomsgaard læserne af Sund Viden med i laboratoriet, hvor han fortæller om udvalgte vacciner. I denne udgave er det TBE, Pneumokok (lungebetændelse) og rejsevacciner.

”TBE er en alvorlig hjernebetændelse, der primært bliver overført via inficerede skovflåter, men ca. 20% af smittetilfældene, især i udlandet, stammer fra upasteuriseret mælk og ost. Virussmitten har geografisk spredt sig fra øst mod vest. Fra Asien over Rusland til Centraleuropa, Baltikum, Sverige og derfra til Danmark. Fx Bornholm i mange år og de seneste år også i de Sjællandske skovområder.”

”Men risikoen for at blive smittet af en TBE-inficeret flåt er ikke stor,” understreger Anders. ”I 2023 havde vi 13 smittetilfælde i Danmark, i 2024 var 17 smittet i Danmark, og mange lod sig vaccinere. I Sverige, som har ca. 500 tilfælde om året, anbefaler man TBE-vaccination til alle over 50-60 år, som er dem, der bliver mest syge. Men i Danmark har vi ikke officielle anbefalinger til specifikke befolkningsgrupper, fordi smitterisikoen endnu er så lille. Vi opererer med det, vi kalder risikoområder, hvor der er fundet mere end to tilfælde inden for de seneste tre år. Det er fx pletvist i skovene i Nordsjælland og omegn plus Bornholm. Vaccine kan være relevant til voksne og børn, hvis:

1. Du færdes i risikoområder i Danmark eller rejser til skovene i Sverige, Baltikum eller det centrale Europa
2. Går uden for veje og stier i skov og krat
3. Færdes i skoven fra maj til oktober, hvor flåterne, og de besøgende, er mest aktive
4. Og at du tit får flåtbid, for det lader til, at nogle tiltrækker flåter mere end andre

Så det er simpelthen din færden i skoven i risikoområder, der bestemmer, om du kan have behov for TBE-vaccine,” pointerer Anders.

Første vaccine med proteiner fra virus

”I 1930-erne var vaccinen mod TBE den første udviklede vaccine, som var baseret på inaktiveret TBE-virus dyrket på mus, og i 1950-erne arbejdede man sig frem til at bruge proteiner fra virus dyrket i kyllingefostre (æg). I dag findes der to inaktiverede vacciner tilgængelige mod TBE i Danmark. TicoVac, som er baseret på en virusstamme fra Østrig, og blev godkendt i 1971. Og Encepur, som er baseret på en anden virusstamme fra Tyskland, og blev godkendt i 1975. Grundvaccination mod TBE består af tre doser: De to første gives med 14 dage til 3 måneders mellemrum, og den tredje gives 5-12 måneder senere fx inden sæsonstart. Efterfølgende er der behov for en boosterdosis hvert 3.-5. år (efter alder) for at opretholde immuniteten. Begge vacciner er gode, og man kan veksle. Fordi der er en marginal forskel på dem, kan man måske med fordel bruge den ene fx som grundvaccine og den anden som booster for at gøre dækningen bredest mulig.”

Pneumokok-infektioner kan være alvorlige

”Pneumokok-bakterien blev opdaget i 1891, og selvom bakterien i 1974 blev omdøbt til streptokokker, så kalder man stadig sygdommen pneumokok-lungebetændelse. Før antibiotika blev opfundet, og sulfonamid og penicillin kom til i hhv. 1935 og 1943, var lungebetændelse en stor dræber globalt. Især blandt børn under 2 år og de ældre, fordi bakterien, ud over lungebetændelse, kan give alvorlig blodforgiftning og meningitis.”

Det er altid bedre at forebygge end at behandle, så da bakterien blev opdaget, begyndte man at eksperimentere med at vaccinere kaniner, men også med at behandle mennesker med antiserum fra de vaccinerede kaniner. Man fandt at der findes mange (over 100) vigtige typer pneumokokker baseret på pneumokokkernes forskellige sukkerstoffer på overfladen, så den store udfordring var at udvikle vacciner, der kunne ramme de vigtigste typer.

”I 1983 nåede forskere i USA frem til at identificere de 23 pneumokokbakterie-typer, som er årsag til hovedparten af alvorlig smitte hos voksne. Det blev til vaccinen Pneumovax23 til voksne, og dens antigenindhold var baseret på 23 oprensede sukkermolekyler fra 23 bakterietypers overflade. En sukkerbaseret vaccine virker dog ikke så godt på børn, og hos ældre holder dens immunitet ikke så længe. Det gør derimod vacciner, hvor antigenet er et protein. Proteinvacciner får kroppen til generelt at danne flere antistoffer og fremkalde immun-hukommelse. Så forskerne fik den idé at klistre sukkerantigener og et proteinantigen sammen og dermed overføre de gode egenskaber ved proteinvacciner til sukkergrupperne. Til pneumokokvaccinerne valgte man proteinet fra difteri toxoid. Man kalder det i fagsprog at konjugere sukker fast på proteiner, og i dag har vi fire moderne konjugerede vacciner, som på trods af lidt færre pneumokoktyper har en bedre immunologisk hukommelse, så beskyttelsen varer længere – også hos børn i børnevaccinationsprogrammet.

Den officielle anbefaling i Danmark er at vaccinere alle over 65 år, og personer med nedsat immunforsvar, med enten Pneumovax23 eller konjugerede Prevenar20 eller Capvaxive-21, og det har reduceret både indlæggelser og dødelighed. Ældre, der bliver indlagt med influenza, var tidligere særligt udsat for, at en pneumokok- infektion skulle støde til. Men hvis personen er vaccineret mod pneumokokker, er denne risiko væsentligt lavere. Varigheden af vaccinens dækning afhænger af, hvilken vaccine, du får.”

Rejsevacciner kan være et krav

For de fleste vacciner gælder, at de er et tilbud eller en anbefaling. Men i tre tilfælde kan vaccination være et krav, når du rejser ud i verden.

”Hvis du skal til Saudi Arabien, kan du kun få visum, hvis du kan dokumentere, at du er vaccineret mod meningitis. Kravet er givetvis udsprunget af den årlige pilgrimsfærd til Mekka, som kunne blive en global superspreder af meningitis, fordi der også kommer rejsende fra Afrika og Sydamerika, hvor meningitis er ret udbredt. Så ved rejser til Saudi Arabien er meningokok-vaccine et krav, og ved lange rejser til store dele af Afrika og Sydamerika – eller college ophold i USA, internationale spejderlejre osv. – er det et godt råd. Der findes forskellige typer meningokokker og forskellige typer vacciner. Men fx Nimenrix vaccinen dækker flest typer (ACWY), og accepteres til Saudi Arabien,” lyder vejledningen fra Anders.

Er Polio ikke udryddet? Jo – i Danmark. Men der findes stadig udbrud af polio i Afghanistan, Pakistan, Mozambique, Congo og Guyana. ”Disse fem lande har en ret særlig regel om poliovaccine,” refererer Anders. ”Selvom du er vaccineret mod polio via børnevaccinationsprogrammet, så kræver disse lande, at når du rejser ud af landet efter et ophold på fire uger eller mere, så skal du kunne fremvise attest på en max et år gammel booster-vaccination mod polio.”

Det sidste krav gælder en rigtig stor målgruppe af rejsende. Det er nemlig kravet om vaccination mod gul feber. ”Hvis du skal til et land i Afrika, kan der være krav om, at du skal være vaccineret mod gul feber, hvis du er mellem 1 og 60 år. Og nu tænker du måske: Hvorfor kun til 60 år? Svaret er simpelthen, at personer over 60 år kan få mange bivirkninger af vaccinen, fordi den indeholder levende, svækket gulfebervirus, og det kan immunforsvaret hos ældre og babyer ikke tåle. Vaccinationens dækning er livslang, så det gælder om at få den, før du fylder 60 år. Men ikke mens du er gravid eller ammer, for det kan baby ikke tåle.

Generelt er vi godt rejsebeskyttet via børnevaccinationsprogrammet, men alligevel er det en klar anbefaling at vurdere behovet for rejsevaccination, når du rejser,” understreger Anders, og nævner de fem kriterier, der definerer behovet for vaccination:

1. Er forekomsten af den aktuelle sygdom høj på det sted, du rejser hen?
2. Er sygdommen alvorlig?
3. Er der risiko for store bivirkninger ved at få vaccinen?
4. Smitter sygdommen nemt?
5. Rejser du længe?

”Sygdomme, der smitter fæko-oralt – dvs. via afføring, der overføres via mad, vand eller direkte kontakt – smitter enormt nemt. Fx hvis der bliver sjusket med håndhygiejnen efter toiletbesøg. Det gælder fx tyfus, hepatitis A og polio. Myg er også en hyppig smittekilde til sygdomme. Dagsmyg kan smitte med gul feber, japansk hjernebetændelse, zika og dengue. Natmyg kan overføre malaria. Alle myg er dog mest aktive ved solopgang og solnedgang.

Uanset, hvor du rejser hen, er det en god idé at være sikker på, du er beskyttet af det, vi kalder grundpakken. Dvs. difteri/stivkrampe giftene, hvor vaccine-booster holder 10 år. Plus Hepatitis A og B, som ved fuld vaccination holder hele livet. For så er du sikker på, du ikke risikerer at skulle vaccineres i udlandet med beskidte nåle. Oveni er det værd at sætte sig ind i de lokale risikoforhold. Fx om der er risiko for forurenet vand i hanerne, om der er risiko for nærkontakt med rabiessmittede gadehunde, og om der er ekstra mange myg.”

Det sidste råd fra Anders handler om denguefeber, der overføres via myg, og især er udbredt i Asien og Sydamerika. Selvom det oftest er en ret mild sygdom, og de fleste ingen symptomer får, så kan det være en god idé at beskytte sig hjemmefra, men du skal være opmærksom på, hvorvidt du er i målgruppen: ”Seruminstituttet anbefaler fx kun vaccinen, der består af to stik, til rejsende, der har haft sygdommen.”