Behandling af fnat

Fakta om fnat

Fnat skyldes miden Sarcoptes Scabiei, som er en lille parasit, der kan leve i – og af – hudens øverste hornlag. Her ”bor” de i gange, som hunnen graver i huden, og her lægger hunnen sine æg, når miderne har parret sig. Hun-mider kan lægge 2-3 æg om dagen, og i løbet af to uger klækker ægget og bliver til en mide. En fnat-mide kan leve 4-6 uger.

Miden er kun 0,3 – 0,4 mm, og er derfor kun en lille bitte prik, som de fleste skal bruge en lup for at se. Men midegangene kan blive op til 10 mm lange, og er tit synlige. Du kan genkende en midegang som en gråhvid streg, der bugter sig, og har en sort prik(miden) for enden. Lægen stiller diagnosen fnat ved at finde en mide eller et æg, som bliver taget ud med en tynd nål og identificeret via et mikroskop. Herefter bliver du tilbudt fnat behandling. 

Hvordan smitter fnat?

Fnatmiderne bliver typisk overført via hudkontakt. Det kan være mellem personer, der deler seng. Mellem par, der har sex. Eller mellem personer, der i andre situationer har hudkontakt. Fx på plejehjem, hospitaler og i institutioner for fx ældre eller småbørn, hvor der er fysisk hudkontakt med de ansatte. I vintermånederne, hvor vi opholder os mere indenfor, kan smitten sprede sig hurtigere, fordi vi generelt har mere kropskontakt. På institutioner – og fx efterskoler og kostskoler, hvor eleverne bor tæt – kan det udvikle sig til en epidemi.

En fnat-mide kan kun overleve fire døgn uden hud. Men i disse døgn kan de optræde i tekstiler, som en smittet person har haft på kroppen. Det kan være sengetøj, håndklæder, undertøj og andre beklædningsgenstande, der har været i direkte kontakt med huden hos den smittede. Hos børn er mulige smittekilder også huer og halstørklæder, fordi børn kan få fnat i både hovedbunden, ansigtet, nakken og på fingrene.

Symptomer på fnat

Det absolut primære symptom er kløe. Kløe på kroppen kan have mange årsager. Din hud kan være tør, hvilket hud fx ofte er om vinteren på grund af den lave luftfugtighed. Det kan være lidt eksem eller en irritation på grund af allergi. Men det kan også være fnat. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på symptomerne på fnat, der først og fremmest er kløe og udslæt.

Reaktionen kommer på grund af en allergisk reaktion over for fnat-miderne og deres affaldsprodukter. Typisk går der et par uger, før du mærker de første symptomer. Men der kan gå op til seks uger, så derfor kan det være svært at koble symptomerne til fysisk kontakt med personer, der var bærere af fnat-smitte.

• Kløen kan være voldsom. Det klør mest, når huden er varm, så derfor er det især om natten, kløen er intens. Der, hvor miden er, klør det mest, men kløen kan brede sig til hele kroppen. Hos nogle kan kløen ødelægge nattesøvnen i så høj grad, at det er svært at fungere i det daglige.
  
  
• Kløe giver i sig selv kradsemærker og sår, men de angrebne områder viser sig også med røde knopper, blærer og hævede knuder i huden.
  
  
• Ud over kløe, udslæt og sår kommer der fnat-gange i huden. Det kan godt være, du skal bruge en lup for at se dem, men hvis du kigger på fx håndleddet og fingrene, plejer det at være til at få øje på de små gange, hvor fnat-miderne lever.

Fnat behandling

Fnat kan behandles 100%. Men det kræver, at du er 100% omhyggelig.
Behandlingen har to spor: 

1. Praktisk fnat behandling af hjem og beklædning
2. Behandling af kroppen med fnat-creme

Fordi fnat-mider kan overleve op til fire døgn i tekstiler, skal du være ekstremt grundig med at vaske, eller isolere, alt, du har været i kontakt med.

• Sengetøj, håndklæder, vaskeklude, badeværelsesmåtter og tøj skal vaskes ved 60 grader
  
  
• Øvrigt sengeudstyr, fx rulle-/topmadrasser, puder, dyner og tæpper, som smittet hud har været i kontakt med, skal i karantæne fire døgn, hvor du ikke rører ved det
  
  
• Det tøj, der ikke kan tåle 60 grader, skal også i karantæne ved, at du lufter det godt igennem udendørs og lægger det i en plastiksæk mindst fire døgn
  
  
• Hvis smittede personer har haft hudberøring med sofaer, lænestole og gulvtæpper, så skal disse ting først støvsuges grundigt, og hvis det er umuligt at undgå berøring med fx gulvtæpper, så kan du lægge ubrugte lagner/dynebetræk/tæpper over i karantæneperioden
  
  
• Husk ”lumske” ting som bamser, cykelhjelme, fodtøj, headset, telefon og tastaturer, der også kan være smittebærere

Vigtigt: Hvis du stiller sengeudstyr og tøj i karantæne i et rum, hvor der er lav luftfugtighed og mindst 25 grader, er 3-4 døgn nok. Men hvis der er høj luftfugtighed og lavere temperatur, så skal karantænen vare en hel uge. Så hvis du er i tvivl, er det en god idé at lade tingene stå uberørt i en uge.

Førstevalg til fnat behabdling er Permethrin 5% creme, som du køber i håndkøb. Det er effektivt, det kan fjerne fnatten – men blot en enkelt lille sjuskefejl kan betyde, at behandlingen ikke virker.

• Alle, der har været i tæt fysisk kontakt med den smittede inden for de seneste to måneder, skal behandles samtidig
  
  
• Huden skal være ren, tør og afkølet, før kroppen bliver smurt ind
  
  
• De færreste kan selv nå bagsiden af kroppen, så du skal have en til at hjælpe dig, og børn skal smøres ind af en voksen
  
  
• Cremen skal smøres på i et tyndt lag, og gnides ind i huden
  
  
• Hele kroppen skal smøres (inklusive ansigt og hovedbund hos børn og ældre)
  
  
• Vær ekstra omhyggelig i skjulte hudområder fx mellem fingrene og tæerne, i navlen, ved kønsorganerne, under armene og under neglene
  
  
• Fnat-cremen skal blive siddende i 8-12 timer, og herefter skal de behandlede personer i bad, så det kan være praktisk at behandle hele familien om aftenen
  
  
• Hver gang, du inden for disse 8-12 timer vasker hænder, skal du smøre hænderne igen (hvis du har hænderne i vand i forbindelse med rengøring eller madlavning, kan du bruge gummihandsker)

Behandling med Permethrin creme kan irritere huden, så du stadig har kløe. Det behøver ikke at betyde, at behandlingen er mislykkedes. Hvis du en uge efter behandlingen med fnat-creme ikke har fået nye udbrud, så er din fnat væk. Får du derimod fortsat aktive udbrud, så skal du tale med din læge om andre behandlingsmetoder.