Ipren

Ipren Tabl 200 Mg

20 stk / 200 mg

Lægemiddel - Du skal være 18 år for at købe denne vare. Ingen rabat. Ingen retur.

Produktbeskrivelse

Varenummer: 184963
  • Ipren® anvendes til behandling af svage smerter, fx hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter eller menstruationssmerter.
  • Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning.
  • Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.

Ipren® er et NSAID.

Aktive stoffer


Virkning
  • Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Halveringstiden i blodet () er 1,5-2 timer.

Uddybende information

Doseringsforslag

Findes som tabletter.


Svage smerter

  • Voksne. Sædvanligvis 200-400 mg efter behov, højst 3 gange i døgnet.


Stærke menstruationssmerter

  • Sædvanligvis 400 mg. Dosis gentages evt. med 6-8 timers mellemrum.


Gigtsygdomme

  • Voksne. Sædvanligvis 1.200-1.800 mg i døgnet fordelt på 3-4 doser. Dosis kan evt. øges til højst 2.400 mg i døgnet i højst 4-6 uger.
  • Børn. 20-40 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser.
Graviditet og Amning
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Bør kun anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulige tid. Der er set en let øget risiko for misdannelser af hjertet og spontan abort, når smertestillende midler af denne type har været brugt i starten af graviditeten. Må ikke anvendes sidst i graviditeten, idet indtagelse de sidste 3 måneder inden fødslen bl.a. øger risikoen for blødninger hos både moderen og det ufødte barn.

Læs mere om gravide og medicin.



Amning
Kan om nødvendigt anvendes.
Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved

  • overfølsomhed for acetylsalicylsyre (blodpladehæmmende middel), paracetamol eller NSAID (midler mod smerter og gigt). Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • generel tendens til blødning
  • meget dårligt fungerende hjerte
  • stærkt forhøjet blodtryk.
Særlige advarsler
  • Forsigtighed ved svær overfølsomhed for mesalazin-præparater (midler mod tarmsygdom) pga. risiko for krydsallergi.
  • NSAID kan skjule symptomer på alvorlige underliggende infektioner (fx lungebetændelse og skoldkopper), fordi midlerne bl.a. nedsætter feber og smerter. Får du NSAID i forbindelse med en infektion, bør du kontakte din læge, hvis symptomerne varer ved eller forværres.

Nedsat leverfunktion

Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Bloddonor
Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.
Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 200 mg ibuprofen.

Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blødning fra mave-tarmkanalen, Blødning i mave-tarmkanalen, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning af blod.
Træthed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Tinnitus.
Forstoppelse, Kvalme, Opkastning.
Svimmelhed.
Forhøjet kreatinin i blodet, Forhøjet urinsyre i blodet.
Hovedpine.
Hududslæt.
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Hjertesvigt.
Synsforstyrrelser.
Hul på tarmen, Mavesår.
Leverbetændelse.
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Ændring i hudens følesans.
Hallucinationer.
Akut nyresvigt, Betændelsestilstand i nyren, Påvirkning af nyrerne.
Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder.
Forhøjet blodtryk.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Betændelse i synsnerven.
Medicinfremkaldt feber.
Betændelse i hjernens hinder.
Depression.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Alvorlig hudreaktion.
Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Hårtab.
Ikke kendt.Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer.
Nem og sikker betaling med bl.a. MobilePay

Har du brug for vejledning?

Spørg os gerne, hvis du har brug for hjælp til at vælge det rigtige produkt.

Har du brug for vejledning?

Spørg os gerne, hvis du har brug for hjælp til at vælge det rigtige produkt.