Fakta, tips og nyt om diabetes

Insulins opgave i kroppen er at stimulere cellernes optagelse af kulhydrater, så sukkerindholdet i blodet mindskes og cellerne får energi. Derfor reagerer kroppen, hvis den mangler insulin. ”De største risikofaktorer i forhold til den snigende type 2-diabetes er alder, BMI, og arvelighed. Så ofte jeg overhovedet kan komme til det, anbefaler jeg folk at gå til lægen, hvis de oplever symptomer. Lægen kan ved at måle dit aktuelle blodsukker og dit langtidsblodsukker meget sikkert konstatere, om det er diabetes, der er årsagen til dine symptomer. Tidlig opsporing er alfa-omega for at forebygge følgesygdomme, men 35% får diagnosticeret deres type 2-diabetes så sent, at de allerede har følgesygdomme på diagnosetidspunktet. De mest udbredte følgesygdomme er hjerte-kar-sygdomme, nedsat syn og nyrefunktion, føleforstyrrelser og søvnapnø.”

Livet som diabetiker

”For en ny diabetiker er der meget at sætte sig ind i, og det er en god idé at bruge de tilbud, som din region og kommune har, og Diabetesforeningen har også lokalafdelinger med forskellige netværksgrupper. Først og fremmest handler det om, at du skal kende dine tal – dvs. blodsukker, blodtryk, og kolesterol. Hvad er dit udgangspunkt, og hvad er de behandlingsmål, som du har fastsat i samarbejde med din læge? Tal med din læge om, hvordan du gerne vil nå disse mål. Foretrækker du livsstilsændringer, medicin eller en kombination? Det gælder om at sætte realistiske mål og at få styr på din medicinering – både den kliniske medicin og dine livsstilsændringer, f.eks. med en diabetes kostplan. Husk altid at tage din medicin! Ellers har lægen ingen chance for at vurdere virkning, bivirkninger og eventuelt behov for justering. I begyndelsen er det en god idé at skrive dagbog for at få overblik over, hvordan du har det, og hvad der virker. Og selvom du synes, du er ved at blive rutineret diabetiker, så anbefaler jeg stadig kontrolbesøg hos lægen hver 3. måned, så eventuel justering af behandlingen kan blive iværksat hurtigst muligt. For jo mere stabilt, dit blodsukker kan holdes, jo mere reducerer du din risiko for alvorlige følgesygdomme. Men uanset, hvor velreguleret en diabetes er, vil der altid være risiko for følgesygdomme.”

Nyt fra forskningen

”En kur mod diabetes vil være det ultimative gennembrud. Og ja, der bliver konstant forsket i, hvordan man kan få immunsystemet til at tolerere betacellerne, så produktionen af insulin ikke går i stå – eller måske kan sættes i gang igen. I relation til type 1-diabetes er det helt interessante lige nu den kunstige bugspytkirtel, der via en kontinuerlig blodsukkermåling løbende fortæller insulinpumpen, hvor stor dosis insulin, der skal injiceres. I relation til type 2-diabetes forskes der i brug af gastrisk bypass operation af overvægtige type 2-diabetikere, og der bliver også forsket i at kombinere kost og motion, så du får mest værdi for mindst mulig indsats. Begge dele kan potentielt få en tidlig opsporet type 2-diabetes til at forsvinde, men noget tyder på, at personerne alligevel bliver indhentet af sygdommen på grund af alder.”

Kend forskel på type 1, 2 og 1½

• Ved type 1-diabetes ophører produktionen af insulin totalt, fordi immunforsvaret ødelægger betacellerne i bugspytkirtlen, der producerer hormonet insulin. Sygdommen bliver som regel diagnosticeret i barndommen eller ungdommen, og forskerne ved ikke, hvad der udløser sygdommen. En type 1-diabetiker skal dagligt overvåge og regulere sit blodsukker med insulinpumpe eller -injektioner.
  
  
• Type 2-diabetes er meget arvelig. Risikoen for at udvikle type 2-diabetes er 40%, hvis én forælder har type 2-diabetes og 80%, hvis begge forældre har sygdommen. Dette skyldes både genetik og miljø. For type 2-diabetes kan også udløses af usund mad og fysisk inaktivitet, der fører til overvægt. Generelt stiger risikoen for at udvikle type 2-diabetes med alderen. Type 2-dia-
  betes kan både behandles med livsstilsændringer og med andet medicin end insulin, men efter 10-15 år vil 50% have brug for insulin.
  
  
• Type 1½-diabetes (også kaldet LADA) er en skjult, autoimmun voksen-diabetes, der sjældent bryder ud før 30-års alderen. Sygdommen er kronisk og skal ligesom type 1-diabetes behandles med insulin for at udskyde/undgå alvorlige følgesygdomme. Har man udviklet type 1½-diabetes, har man, ligesom med type-1, sygdommen resten af livet og skal dagligt overvåge og regulere sit blodsukker med insulinpumpe eller -injektioner.

Man bruger også termen ”præ-diabetes”, som er et stadie, hvor personen ikke har symptomer, men på grund af let forhøjet blodsukker er i risiko for at udvikle type 2-diabetes, med mindre han/hun forebygger ved at ændre livsstil.

Test dig selv: Har du risiko for at få diabetes?

Hvis en af dine forældre, eller måske dem begge, har type 2-diabetes, så har du større risiko for at udvikle sygdommen. Men også faktorer som alder, taljemål, blodtryk og BMI har betydning for din risiko. Klik ind på diabetes.dk og søg på ”test”, så kan du teste din risiko - du kan også blot klikke her for at komme til testen.

Diabetes i tal

• Pr. 1 januar 2016 havde mindst 260.750 danskere diabetes. Heraf 80% type 2-diabetes, 10% type 1-diabetes og 10% type 1½-diabetes
  
  
• Man skønner, at ca. 60.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det
  
  
• Man skønner, at ca. 300.000 danskere har prædiabetes (forstadier til type 2-diabetes), og 30-40% af dem vil udvikle type 2-diabetes inden for 3,5 år
  
  
• Man skønner, at i 2030 vil 430.000 danskere være diagnosticeret med type 2-diabetes
  
  
• Af det totale antal med diabetes udgør mænd 56% og kvinder 44%
  
  
• Diabetes koster det danske samfund ca. 86 mio. kr. om dagen
  
  
• Ca. 1/3 af alle diabetikere har en hjerte-kar-sygdom (i den øvrige befolkning er det 14%)

Diabetesforeningen

Diabetesforeningen, der har hovedkontor i Glostrup, er en af Danmarks største interesseorganisationer og patientforeninger med 92.000 medlemmer. Diabetesforeningen arbejder for at gøre livet med diabetes bedre for alle diabetikere og deres pårørende, og for at sætte diabetes på den politiske dagsorden.
De tre indsatsområder er:

• At forebygge diabetes
• At leve godt med diabetes
• At helbrede/forske i diabetes

Læs mere på diabetes.dk.