Hvis sygdom rammer

Når sygdom rammer, ændrer mange ting sig. Først og fremmest de fysiske udfordringer – men også følelsesmæssige udsving. Selvom du ikke kan styre sygdom, så kan du påvirke den måde, du håndterer sygdommen på. Men det kan være svært, hvis sygdom dræner energien samtidig med, at bivirkninger ved enten sygdommen, eller behandlingerne, begrænser forskellige funktioner.

Der kan være smerter. Træthed. Utilsigtet vægttab. Kvalme. Appetitløshed. Ændret smagssans. Mundtørhed. Muskelsvaghed. Problemer med at tygge og/eller synke. Alt sammen gener, der kan være uundgåelige, men er rigtig svære at kæmpe med. Resultatet kan blive, at du kommer dig langsommere, fordi kroppen mangler byggesten til at genopbygge dine kræfter. At du spiser og drikker tilstrækkeligt, har stor betydning for din heling og dit velvære. Derfor kan ernæringsdrikke være en god støtte. De kan nemlig bruges som supplement til almindelig mad og dermed bidrage til at forbedre ernæringsstatus – især hvis det er svært at spise nok.

Ernæringsdrik: Lille portion med stor virkning

Ernæringsdrikke findes i mange varianter. Nogle er flydende, og skal drikkes. Andre spises bedst med ske. Nogle er så energitætte, at de i visse situationer kan erstatte et mindre måltid. Andre skal bruges som supplement til kosten. Nogle er baseret på mælk, og minder om en milkshake. Andre ligner mere et glas juice. Hvis det lyder som en jungle at finde rundt i, så brug disse to gode råd: Start med en smagekasse, der indeholder forskellige smagsvarianter, og tal med apoteket eller lægen om, hvad dit specifikke behov er. Der findes nemlig ernæringsdrikke med forskellig sammensætning, hvor nogle har ekstra fokus på fx protein eller energi.

• Proteiner er vigtige byggesten for kroppen, fordi de bidrager til opbygning og vedligeholdelse af muskler, væv og immunforsvar. Generelt er proteinbehovet større, hvis du er over 65 år, og hvis du er syg.
• Kulhydrater er også vigtige, fordi de bidrager med energi. Ved nedsat appetit kan det være en fordel at vælge ekstra energitætte fødevarer. Gode kilder til kulhydrater i almindelig mad er fx frugt, brød, kartofler/ris/ pasta og mejeriprodukter.
• Fedt er en vigtig energikilde og nøglen til at optage de fire vitaminer K, E, D og A, som er fedtopløselige. Det er særligt relevant, når man spiser små mængder mad.

Sygdom kan give forstoppelse

Fysisk aktivitet er godt for fordøjelsen, fordi en aktiv krop stimulerer tarmens bevægelser, så tarmindholdet nemmere bliver transporteret frem til endetarmen. Motion og andre fysiske aktiviteter er noget af det, kroppen mangler, når du forholder dig i ro, og måske ligger i sengen på grund af sygdom og svækket almentilstand.

Visse typer medicin kan også give forstoppelse. Det er fx smertestillende medicin, vanddrivende medicin, nogle typer blodtrykssænkende medicin, gigtmedicin, medicin mod angst, nogle former for kvalmestillende medicin og nogle typer jerntilskud. Nogle kan også få forstoppelse af kemobehandling i forbindelse med en kræftsygdom.

Hård, knoldet afføring, der hober sig op i tarmen, er meget generende. Når du er syg, og kræfterne er små, er det ekstra vanskeligt at komme af med afføringen, hvis du skal presse meget for at få den ud. Problemet kan i mange tilfælde klares ved at bruge et afføringsmiddel – fx et middel, der binder vand til tarmindholdet, så det bliver blødt. Hvis du har forstoppelse, så husk altid at drikke godt med vand eller andre typer væske.

Prøv også – på trods af, at du er udmattet – at komme lidt op og bevæge dig. Alt tæller. Gå tre ture rundt i stuen. Gå en lille tur udenfor. Lav lidt stolegymnastik. Spørg evt. din læge, eller anden behandler, om gode råd til, hvordan du kan bevæge dig lidt på trods af sygdommen. Selv ganske få øvelser og ganske korte gåture hjælper.