Ekspertviden
Kender du dine smerter?
Alle har prøvet at have ondt. Hver 5. dansker har det dagligt, fordi de lever med kroniske smerter. Men hvad er smerte? Kan man objektivt definere styrken af smerter? Hvordan behandler man smerter? Og findes der ting, man selv kan gøre for at tackle sine smerter?
Den officielle definition af smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er knyttet til vævsskade eller truende vævsskade eller som beskrives svarende til en sådan skade”.
Kristina Espersens introduktion til smerter er mere jordnær: ”Hvis du har ondt, så har du ondt, for smerter er en individuel oplevelse. Det er ikke muligt hverken at måle, veje eller på anden objektiv måde påvise smerter. Præcis derfor giver det ikke mening at diskutere smerter eller som læge gøre sig til dommer over en patients smerte. For hvor meget er henholdsvis lidt ondt og meget ondt? I stedet plejer vi at spørge ind til, hvor meget og hvordan smerterne fylder i hverdagen. For det giver et mere nuanceret billede af patientens samlede smerteoplevelse.”
”Faktisk mener man, at der godt kan være en sammenhæng, men vi har ikke defineret specifikke smertegener. Til gengæld er der ingen tvivl om, at miljø betyder noget. Hvis du er vokset op i en familie, hvor smerter i forbindelse med diverse lidelser har været hverdag, så kan det bidrage til din smertehistorie. På den måde ser vi, at opvækst i et miljø, hvor der har været stort fokus på smerter, kan trække tråde, som kan være med til, at man selv udvikler smerter.”
”Når vi spørger, hvornår smerterne begyndte at fylde hos vores patienter, så er det ofte en skilsmisse, afskedigelse, stress eller en anden belastende livssituation, der har boostet smerterne. På samme måde kan daglige belastninger og irritationsmomenter være med til at vedligeholde smerter. Livskvalitet har stor indflydelse på menneskers velbefindende generelt. Og i relation til smerter specifikt, fordi man ikke har kræfter til at deale med smerterne på samme måde, som man måske helt automatisk plejer at gøre.”
”De fleste forbinder mindfulness med et redskab til at finde ro i nuet og slappe af. Mindfulness betyder bevidsthed, og kan bruges til at træne din opmærksomhed. Ikke til at ignorere smerten – men det modsatte. Via mindfulness kan du træne i at mærke, hvordan du har det. Dvs. hvordan du og dine smerter føles. Når du ved, hvordan du har det, kan du begynde at arbejde med det. I begyndelsen kan træningen godt forværre smerterne, og der kan også komme følelser op til overfladen. Derfor er det en god idé at samarbejde med en fagperson, når du bruger teknikken.”
”Din opmærksomhed har en stor selvforstærkende effekt. Mange oplever, at risikoen for smerter giver bekymring og katastrofetanker, som påvirker både fysisk, mentalt og socialt. Det kan blive en negativ spiral. Naturligvis skal du være opmærksom på dine smerter ved at navigere efter dem, men samtidig må du ikke give smerterne så stort fokus, at de kommer til at styre dit liv. For det kan gøre dig overopmærksom på alle situationer, hvor du på baggrund af erfaringer er bange for at fremprovokere smerter. Det er typisk hverdagssituationer, du ikke kan undgå, så hvis tanken ’Av, Av – nu får jeg sikkert ondt’ melder sig, så sig til dig selv: Jeg har tanken, den må gerne være der, men den er en tanke og ikke virkelighed. For ellers kan du få en undgåelsesadfærd, hvor du prøver at undgå rigtig mange ting.
Konstant alarmberedskab optager meget plads i din bevidsthed. Det kan udløse træthed, dårligt humør, søvnproblemer, negative tanker og lyst til at opgive mange ting, fordi er er svært at planlægge noget som helst. For hvem ved, hvordan du har det i eftermiddag, på lørdag eller i ferien?”
”Paracetamol og ibuprofen virker sjældent på kroniske smerter. Det gør til gengæld forskellige typer antidepressiv medicin og epilepsimedicin. De går ind og påvirker den del af smerteoplevelsen, der foregår i hjernen. Det har vi gode erfaringer med at give i perioder på fx 6-9 måneder, hvorefter vi holder pause, så patienten kan genvurdere smerterne.
Medicin kan meget, men det kognitive arbejde er det vigtigste i relation til behandling af smerter. Du skal ikke finde dig i, at smerter styrer dit liv, og du skal blive ved med at tro på, at du kan have et godt liv. Det er en proces, hvor du kigger på din virkelighed. Hvad kan du nu (i stedet for at tænke på det, du kunne før)? Hvad er dine værdier ift. job, familie og venner? Hvordan kan du komme i retning af de værdier på trods af de smerter, du har? Hold fast i det, der gør dig glad, men gør det på en ny måde. Når udfordringer melder sig, så spørg dig selv: Kan jeg gøre noget ved det? Hvis nej, så lad det være, og spar at bruge energi på det. Det er en livsomstilling, der kræver ressourcer, og måske har du brug for hjælp fra et lokalt smertecenter.”
I relation til et godt liv med smerter nævner Kristina Espesen også motion. ”Det er altid godt at bevæge sig, men kend dine grænser, og reguler din aktivitet efter din krops signaler. Så find nogle aktiviteter, der passer til dig, og mærk efter, om du har det godt og sjovt med din fysiske aktivitet. Som hovedregel må det gerne gøre lidt ondt under og lige efter træning. Men hvis du efter et par dage har fået mere ondt, så har du været for ambitiøs.”
Kristina Espersens introduktion til smerter er mere jordnær: ”Hvis du har ondt, så har du ondt, for smerter er en individuel oplevelse. Det er ikke muligt hverken at måle, veje eller på anden objektiv måde påvise smerter. Præcis derfor giver det ikke mening at diskutere smerter eller som læge gøre sig til dommer over en patients smerte. For hvor meget er henholdsvis lidt ondt og meget ondt? I stedet plejer vi at spørge ind til, hvor meget og hvordan smerterne fylder i hverdagen. For det giver et mere nuanceret billede af patientens samlede smerteoplevelse.”
Forskellen på akutte og kroniske smerter
”En akut smerte er et her-og-nu signal fra nerveimpulserne om, at der er sket en skade på kroppens væv – fx en forstuvet ankel eller et brækket ben. Kroniske smerter har et helt andet mønster. De flytter tit rundt fra sted til sted hvor som helst i kroppen, og de varierer i intensitet. Mange oplever, at smerterne fortrinsvis vandrer rundt i de store led og muskler. De kan være opstået på grund af noget akut såsom en operation af et brækket ben, og så sprede sig til andre steder i kroppen. Der er ingen symmetri eller fast mønster, og det er heller ikke altid, smerterne kan forklares. Fx opstår en smertesygdom som fibromyalgi af sig selv dvs. helt uden, at der har været en forudgående skade på vævet. Man definerer en smerte som kronisk, når den har varet mere end tre måneder. Patienterne i vores ambulatorium har det, vi kalder komplekse kroniske smerter, som fylder så meget i deres liv, at de fx ikke kan varetage et job eller dyrke fritidsinteresser med fast frekvens.”Arv og miljø påvirker smerter
Alle mennesker bliver født med en række arveanlæg, som ligger i generne. Men kan man ligefrem arve kroniske smerter?”Faktisk mener man, at der godt kan være en sammenhæng, men vi har ikke defineret specifikke smertegener. Til gengæld er der ingen tvivl om, at miljø betyder noget. Hvis du er vokset op i en familie, hvor smerter i forbindelse med diverse lidelser har været hverdag, så kan det bidrage til din smertehistorie. På den måde ser vi, at opvækst i et miljø, hvor der har været stort fokus på smerter, kan trække tråde, som kan være med til, at man selv udvikler smerter.”
Smertetriggere
Der kan være gode dage, og der kan være dårlige dage. Smerternes intensitet og hyppighed bølger som regel op og ned. Tit er der intet system, men smerter kan også blive trigget af konkrete livssituationer.”Når vi spørger, hvornår smerterne begyndte at fylde hos vores patienter, så er det ofte en skilsmisse, afskedigelse, stress eller en anden belastende livssituation, der har boostet smerterne. På samme måde kan daglige belastninger og irritationsmomenter være med til at vedligeholde smerter. Livskvalitet har stor indflydelse på menneskers velbefindende generelt. Og i relation til smerter specifikt, fordi man ikke har kræfter til at deale med smerterne på samme måde, som man måske helt automatisk plejer at gøre.”
Lær dine smerter at kende
Hvis du synes, det kan være svært at navigere i et liv med smerter, så har Kristina Espesen en god teknik til at komme i gang. Teknikken er mindfulness, men nok ikke på den måde du umiddelbart tænker.”De fleste forbinder mindfulness med et redskab til at finde ro i nuet og slappe af. Mindfulness betyder bevidsthed, og kan bruges til at træne din opmærksomhed. Ikke til at ignorere smerten – men det modsatte. Via mindfulness kan du træne i at mærke, hvordan du har det. Dvs. hvordan du og dine smerter føles. Når du ved, hvordan du har det, kan du begynde at arbejde med det. I begyndelsen kan træningen godt forværre smerterne, og der kan også komme følelser op til overfladen. Derfor er det en god idé at samarbejde med en fagperson, når du bruger teknikken.”
Erfaringer kan give katastrofetanker
Hvis du fx har prøvet at få hold i ryggen, da du løftede vasketøjskurven eller satte indkøbsposerne ind i bilens bagagerum, så husker du det. Alle dine erfaringer med smerter ligger i hukommelsen, og er klar til at fylde din opmærksomhed, så snart du kommer til at tænke på det.”Din opmærksomhed har en stor selvforstærkende effekt. Mange oplever, at risikoen for smerter giver bekymring og katastrofetanker, som påvirker både fysisk, mentalt og socialt. Det kan blive en negativ spiral. Naturligvis skal du være opmærksom på dine smerter ved at navigere efter dem, men samtidig må du ikke give smerterne så stort fokus, at de kommer til at styre dit liv. For det kan gøre dig overopmærksom på alle situationer, hvor du på baggrund af erfaringer er bange for at fremprovokere smerter. Det er typisk hverdagssituationer, du ikke kan undgå, så hvis tanken ’Av, Av – nu får jeg sikkert ondt’ melder sig, så sig til dig selv: Jeg har tanken, den må gerne være der, men den er en tanke og ikke virkelighed. For ellers kan du få en undgåelsesadfærd, hvor du prøver at undgå rigtig mange ting.
Konstant alarmberedskab optager meget plads i din bevidsthed. Det kan udløse træthed, dårligt humør, søvnproblemer, negative tanker og lyst til at opgive mange ting, fordi er er svært at planlægge noget som helst. For hvem ved, hvordan du har det i eftermiddag, på lørdag eller i ferien?”
Behandling af smerter
De fleste tænker nok først og fremmest smertestillende håndkøbsmedicin som løsning på smerter. Men det er ikke svaret på behandling af kroniske smerter.”Paracetamol og ibuprofen virker sjældent på kroniske smerter. Det gør til gengæld forskellige typer antidepressiv medicin og epilepsimedicin. De går ind og påvirker den del af smerteoplevelsen, der foregår i hjernen. Det har vi gode erfaringer med at give i perioder på fx 6-9 måneder, hvorefter vi holder pause, så patienten kan genvurdere smerterne.
Medicin kan meget, men det kognitive arbejde er det vigtigste i relation til behandling af smerter. Du skal ikke finde dig i, at smerter styrer dit liv, og du skal blive ved med at tro på, at du kan have et godt liv. Det er en proces, hvor du kigger på din virkelighed. Hvad kan du nu (i stedet for at tænke på det, du kunne før)? Hvad er dine værdier ift. job, familie og venner? Hvordan kan du komme i retning af de værdier på trods af de smerter, du har? Hold fast i det, der gør dig glad, men gør det på en ny måde. Når udfordringer melder sig, så spørg dig selv: Kan jeg gøre noget ved det? Hvis nej, så lad det være, og spar at bruge energi på det. Det er en livsomstilling, der kræver ressourcer, og måske har du brug for hjælp fra et lokalt smertecenter.”
I relation til et godt liv med smerter nævner Kristina Espesen også motion. ”Det er altid godt at bevæge sig, men kend dine grænser, og reguler din aktivitet efter din krops signaler. Så find nogle aktiviteter, der passer til dig, og mærk efter, om du har det godt og sjovt med din fysiske aktivitet. Som hovedregel må det gerne gøre lidt ondt under og lige efter træning. Men hvis du efter et par dage har fået mere ondt, så har du været for ambitiøs.”
Livet med en skjult lidelse
”At leve med en lidelse, som er usynlig, er hårdt. Mange smerteramte oplever manglende forståelse, og bliver frustrerede, når omverdenen negligerer og nedgør. Hvorfor vil du ikke med ud at gå? Hvorfor kan du ikke lige hente en kop kaffe? Hvorfor tager du bilen de 300 meter hen til supermarkedet? I smertecentret her på OUH taler vi meget med patienterne om denne problemstilling, og vores råd er: Italesæt dine smerter over for din omverden, og graduer, hvad du synes hhv. familie, venner, naboer og kolleger har brug for at vide. Fortæl dem, hvad du har brug for. Skal de spørge ind? Vil du tale om dine smerter? Eller vil du hellere selv bringe smerterne på banen, hvis du synes, det er relevant? Det giver tryghed for både dig og din omverden, at dine smerter ikke er hemmelige, selvom de er usynlige.”OBS
Opioider er ikke til behandling af kroniske smerter
”Opioider er meget oppe i tiden, og nogle har måske en forventning om, at de kan være et quickfix, hvis man har kroniske smerter. Det er de ikke. Opioider har ikke en ret stor plads i behandlingen af kroniske smerter. For det første er der en tilvænning. For det andet skal dosis løbende øges for at opnå effekt. For det tredje er der bivirkninger. For det fjerde skaber de afhængighed. Og måske vigtigst: Effekten holder op på et tidspunkt. Så på den lange bane ville behandling med opioider betyde, at eneste resultat var afhængighed og bivirkninger. Derfor anbefaler vi kun opioider til behandling af akutte smerter – vel at mærke hvis svage smertestillende midler som paracetamol og ibuprofen ikke er tilstrækkeligt.”
