Pigmentpletter, leverpletter eller…

I folkemunde hedder de alt fra pigmentpletter til leverpletter og alderspletter. Det rigtige navn er ”lentigo solaris”, som betyder solplet. Hvilket præcis er det, pletterne er. For årsagen er nemlig påvirkning af stråler fra naturlig sol og/eller solarium.

Pletterne kan være fra få millimeter til et par centimeter i diameter. Farven varierer også meget lige fra gullige til lysebrune, mellembrune og mørkebrune pletter. Pigmentpletter kan du kende på, at de er flade og velafgrænsede. De kan komme overalt på kroppen, men det er især hudområder, som får meget sol, der er udsat. Dvs. håndrygge, ansigtet, underarme, underben og det øverste af ryggen.

Årsager til pigmentpletter

Den helt primære årsag til pigmentforandringer i huden er påvirkning fra solens stråler og/eller brug af solarium. Derimod har pletterne absolut ikke noget at gøre med leversygdom, selvom pigmentpletter også bliver kaldt leverpletter. Alle kan få pigmentpletter uanset hudtone, men personer med helt mørk eller helt lys hud har mindre risiko. Med andre ord: De fleste danskere, som tilhører den store mellemgruppe med hverken mørk eller helt lys hud har risiko for at udvikle pigmentpletter i takt med årenes solpåvirkning.

Antallet af pigmentpletter på soludsatte steder stiger med alderen samtidig med, at pletterne kan blive mørkere. Hos nogle sker udviklingen gradvist mens andre oplever, at antallet af pigmentforandringer pludselig stiger kraftigt. Som regel begynder udviklingen af pigmentpletter ved 40-års alderen. Hvis dine forældre har mange pigmentpletter, så kan du være arveligt disponeret, og måske begynde at få pletterne allerede i en ung alder.

Behandling af pigmentpletter

Pigmentpletter kan blive så påtrængende en kosmetisk udfordring, at man gerne vil prøve at behandle dem for at få en mere jævn hudtone. Hvis du tænker, at det måske er noget for dig, så skal du kontakte en hudlæge. Allerførst vurderer lægen, om der er noget mistænkeligt ved pletterne, eller din hud i øvrigt, som peger i retning af hudkræft eller forstadier til hudkræft.

I værktøjskassen har hudlæger fx laserbehandling, IPL og blegecreme. Men den allervigtigste behandling er at beskytte huden mod solen. Det kan ikke få eksisterende pigmentpletter til at blegne eller forsvinde, men solbeskyttelse kan forhindre, at du får flere brune pletter.

Derfor får din hud farve

Når din hud får farve, er det for at beskytte sig mod skadelige påvirkninger fra solens stråler. Det er derfor personer, der lever på breddegrader med kraftig sol, har mørkere hud, mens vi her i Skandinavien typisk har lys hud. Jo mørkere hud, jo bedre beskyttelse mod solden. Farven kommer fra farvestoffet melanin, der bliver dannet af pigmentceller, som ligger i hudens yderste lag – overhuden. Hvis din hud gennem livet har fået for meget sol, reagerer den ved at danne endnu mere pigment, der bliver til pigmentpletter, fordi den prøver på at beskytte sig. Sådanne pigmentpletter ligger normalt i overhuden.

Hvornår skal du gå til lægen?

Det er vigtigt at understrege, at pigmentpletter er en respons på solpåvirkning, men ikke en sygdom. Pletterne er ikke farlige, og de er ikke kræft. Men hold altid øje med, hvordan pigmentforandringer på huden udvikler sig.

Du skal altid gå til lægen, hvis en plet:

Får uregelmæssige farver
Vokser
Bliver knudret, skaller af eller danner sår, der ikke vil hele
Bliver asymmetrisk
Får en ujævn/takket kant
Ændrer sig på andre måder

Pigmentpletter kan ligne forskellige typer kræft i huden, og det kan være svært at vurdere selv. Så gå hellere til lægen en gang for meget end en gang for lidt.