Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Sund viden fra apoteket

Nervesmerter er intense

Smerter mærker du, når dine følenerver sender besked til hjernen om, at det gør ondt et sted i kroppen. Det er et helt naturligt alarmsystem. Også i forbindelse med sygdomme og skader, der påvirker nervetrådene, som sender sanseindtryk til hjernen. Her har vi fokus på nogle af de situationer, hvor følenerverne bliver overaktiveret, så du oplever de intense nervesmerter.
Smerter kan føles på mange forskellige måder. De kan brænde, murre, stikke – og de afhænger også af individuelle faktorer som stress, angst, bekymring og tidligere oplevelser med smerter. Nervesmerter kan du kende på, at de er meget intense, og føles som brændende stik med en syl eller et jag fra et elektrisk stød. 

Smerter efter operation

Det er klart, at en operation giver smerter, for kirurgens kniv skærer i vævet. At det gør ondt lige efter operationen, er logisk, fordi de små nerver i det opererede område er skadet ved operationen samtidig med, at selve vævet er i alarmberedskab for at igangsætte helingen. I denne periode er de fleste smertedækket via ordineret smertemedicin, og i løbet af dage/uger klinger smerterne af. Området omkring et operationsar kan i uger/måneder være følelsesløst, og det er ikke sikkert, at følelsen kommer tilbage. Men ganske langsomt, mens kroppen heler, kan der også komme en helt anden type smerter, der for nogle bliver kroniske. Det føles som stikkende smerter – lidt som en brændende syl, der bliver jaget igennem vævet. Og hjernen kan godt spille os mennesker det pus, at det føles, som om smerterne kommer fra det følelsesløse ar. Måske er det en aktivitet, der fortæller, at nerverne er ved at vokse sammen og/eller finde nye baner, så det kribler/napper mere, end det gør ondt. Men det kan også være kroniske nervesmerter, der skyldes fejlbesked fra nogle nerver. Hvis nerverne i det opererede område er blevet så meget skadet, at de ikke fungerer korrekt, kan de nemlig finde på at sende besked til hjernen om, at der er smerter. 

Kræft giver flere typer smerter

Kræft er ikke én sygdom – men mange typer sygdomme, og det er meget individuelt, hvordan sygdommen og behandlingen påvirker den enkelte person. Ud over angst og bekymringer skal en kræftpatient deale med rigtig mange ting. En af tingene er smerter. Grundlæggende handler kræft om, at der er nogle celler i kroppen, der vokser ukontrolleret. De bliver til det, vi kender som kræftknuder, og de kan både vokse ind i det raske væv og trykke på det raske væv. Begge dele giver smerter. Man har defineret to typer kræftsmerter: 
  • Nociceptive smerter, der opstår i vævet, hvor kræften vokser
  • Neuropatiske smerter, som er er smerter på grund af direkte nervepåvirkninger – fx fordi kræftknuden vokser ind i en nerve, eller trykker på en nerve.
Men ikke kun kræftcellerne/-knuden kan give nervesmerter. Det kan kræftbehandlingen også. Mange kræftpatienter får kemoterapi og/eller strålebehandling. En bivirkning ved kemoterapi er, at det kan påvirke følenerverne i fingre, hænder, tæer og fødder, så patienten oplever smerter, og/eller har føleforstyrrelser. Strålebehandling kan også give nervesmerter i de tilfælde, hvor nerverne i det bestrålede område bliver påvirket. 

Vigtigt: Nogle kræftsygdomme kan sprede sig i form af knoglemetastaser, og hvis de sidder i rygsøjlen, kan de trykke på nerverne i rygmarven. Personer, der har haft kræft, og oplever rygsmerter og/eller problemer med vandladning og afføring, skal derfor straks gå til lægen. 

Rygmarvsskader 

Fordi rygmarven er en del af centralnervesystemet, og forbinder hjernen og kroppen, så kan det udløse store smerter, hvis rygmarven bliver skadet. Det er ikke kun ikke-traumatiske skader i forbindelse med fx betændelse, diskusprolaps eller svulster. Skader på rygmarven kan også ske ved ulykker – fx trafikulykker eller badeulykker, hvor en person springer på hovedet ud i for lavt vand. Genernes omfang afhænger af, hvor på rygsøjlen, skaden er sket. Jo tættere på hjernen (dvs. højt oppe på ryggen), jo værre er det. Typiske følger af en rygmarvsskade er smerter og lammelser. Ultimativt kan hele kroppen blive lammet, men andre funktioner, såsom åndedræt, følesans og toiletfunktionerne, kan også blive ramt. 

Nervebetændelse – ikke kun ved diabetes

Nervebetændelse kan opstå i både hjerne og rygmarv plus andre dele af kroppen, hvor det typisk er hænder og fødder, der er udsat, fordi sygdommen begynder længst ude i kroppen. Symptomerne er smerter, nedsat kraft og forstyrret følesans. En nervebetændelse kan opstå i forbindelse med infektion. Men lidelsen er især udbredt hos personer med diabetes. Da kalder man lidelsen for diabetisk nervesygdom (neuropati), som giver nedsat følesans i fødderne. Følelsen kan blive så nedsat, at personen ikke mærker, om skoene trykker, eller om der er en sten i støvlen. Derfor kan der nemt opstå sår, som kan udvikle sig til alvorlige infektioner. Men uanset, om du har diabetes eller ej, så skal du tale med lægen, hvis du oplever nedsat følesans plus kolde fødder kombineret med smerter i læggene. 

Helvedesild gemmer sig i nerveenderne

Hvis du har haft skoldkopper, så har du resten af dit liv skoldkoppevirus i kroppen. Virus ligger i dvale i centralnervesystemets nerverødder, og hvis skoldkoppevirus bryder ud igen, bliver det i form af helvedesild. Det begynder som udslæt i det område, som den virusinficerede nerve forsyner. Udslættet bliver til blister, og det hedder helvedesild, fordi det brænder. Den brændende fornemmelse i huden er så intens, at det gør decideret ondt, og det kan også klø rigtig voldsomt. Blisterne heler op i løbet af et par uger, og både smerter og kløe fortager sig. Men hos nogle kan nervesmerterne blive en kronisk tilstand, fordi følenerverne er blevet påvirket af sygdommen. 

FAKTA

Smerter i menneskets nervesystem

Vores nervesystem er opdelt i det centrale og det perifere nervesystem. Det centrale system er rygmarven, hjernestammen og hjernen, og det perifere er nerverne i kroppen, som styrer kroppens organer og muskler ved at kommunikere med hjernen. Det er hjernen, der er kommandocentralen i samspillet, og den indeholder flere milliarder nerveceller. Disse celler styrer alle impulser, og kroppens funktioner bliver varetaget af bestemte steder i hjernen. 

OBS

Spørg apoteket om smerter

Apoteket er der for dig – også når du har brug for lindring af smerter i hverdagen. Smerter kan have mange årsager, og smerter kan optræde på mange forskellige måder. Du skal altid lytte til din krop, når den siger, at noget gør ondt. Hvis det er intense smerter, hvis du har konstant ondt, eller hvis du ved, smerterne skyldes en konkret sygdom, så er lægen den rigtige til at hjælpe dig. Hvis det er lette smerter, der kommer og går, så kan smertestillende midler i håndkøb være en god og hurtig løsning. Smertestillende midler kan være både til systemisk brug (tabletter, der virker i hele kroppen) eller lokalt brug (creme eller gel, du smører på det ømme område). 

OM

Diskosprolaps

Diskosprolaps er en meget almindelig rygsygdom, der ofte kommer i forbindelse med et tungt løft eller ”en forkert” bevægelse. For at forklare, hvad der sker, sætter vi lige rygsøjlen under lup.

Hals-, bryst- og lænderygsøjlen består af hvirvler, mellemliggende bruskskiver (discus) og ledbånd. I hver diskus er der en stødpude i form af en blød kerne. De 24 hvirvler er placeret ovenpå hinanden, og mellem leddene er der en diskus. Den bagerste del af ryghvirvlerne udgør tilsammen den kanal, hvor rygmarven ligger som et bundt af nerver, som er de nerver, der er kommandovejen mellem kroppen og hjernen.

En diskosprolaps er en udposning af kernen i en discus. Den bliver simpelthen skubbet ud mellem to hvirvler, så den kan komme til at trykke mod rygmarven. Oftest er det en enkelt nerverod, der bliver trykket. Lidelsen rammer oftest lænderyggen, og symptomerne er først og fremmest rygsmerter, men ofte også føleforstyrrelser, nedsat kraft og smerter, der stråler ud i det ene ben. Det er helt normalt at døje med nervesmerter i kølvandet på en diskosprolaps, og selvom smerter kan reducere lysten til at bevæge sig, så der det vigtigt at genoptræne.