Noget af det allerfarligste, du kan gøre, er at blive ældre. For jo ældre du bliver, jo flere sygdomme er der risiko for, at du får. ”Vi håber alle på at forblive sunde og raske længst muligt. Spørgsmålet er, om der findes en kur mod aldersassocieret degenerering, så vi kan blive ældre uden, at aldringen sætter lige så mange spor.”

Forkølelse, influenza og corona. Virussygdommene begynder at sprede sig så snart, sommeren er slut, og vi igen nærmer os de kolde måneder, hvor vi rykker indenfor. Derfor gælder det om at forebygge og forberede sig så godt, som det er muligt.

Danmark har en smuk natur, og de fleste danskere kan godt lide at være ude i den. Måske er du en af dem, der er aktiv i naturen, fordi det gør noget godt for din krop og sjæl. Måske er du en af dem, der gør det, hvis du lige har tid, hvis det hverken regner eller er for koldt, og hvis du lige er motiveret. Motivationen vokser af den gode besked fra friluftsforskere: Natur styrker din fysiske, mentale og sociale sundhed.

Modermærker – eller skønhedspletter, som de populært bliver kaldt – er meget almindelige. Du kan sagtens have omkring 25 pletter i forskellige farver, uden at det er farligt. Det kan være svært at kende forskel på en harmløs og en ondartet plet. Men følg alligevel disse tips, så du kan reagere i tide. For modermærkekræft, som opdages tidligt, bliver man rask af, mens det er mere alvorligt, hvis man har gået længere tid med det. Så kan det sprede sig, og man kan opleve tilbagefald i form af metastaser – nogle gange lang tid efter den primære behandling.

Fnat er en hudsygdom, som mange på et eller andet tidspunkt i livet generes af - og som oftest opdages ved en voldsom kløe. Det gælder både mænd og kvinder, børn og voksne, der kan smittes med fnat. Heldigvis er der gode muligheder for behandling.

Tobaksrøg indeholder flere end 7.000 forskellige stoffer. Blandt andet nikotin, som skaber en afhængighed. Rygning er også forbundet med vaner og mønstre. Mange synes, at vanerne er de sværeste at vinde over, for afhængigheden kan du få hjælp til at dulme.

Hvad er smerter? Hvornår er de hhv. milde, moderate og kraftige? Hvornår skal du reagere på smerter? Hvad kan smerte betyde? Og hvordan behandler du dine smerter? At have ondt reagerer vi alle på – lige fra spæd. Heldigvis, for smerter er en besked fra kroppen om, at der er noget galt, og at den gerne vil have din hjælp.

Alle har prøvet at have ondt. Hver 5. dansker har det dagligt, fordi de lever med kroniske smerter. Men hvad er smerte? Kan man objektivt definere styrken af smerter? Hvordan behandler man smerter? Og findes der ting, man selv kan gøre for at tackle sine smerter?

Ca. 1 mio. danskere har ondt i tarmene. Hvis du er en af dem, så ved du, hvor meget det kan gå ud over livskvaliteten, hvis der er gener fra et eller flere steder af den kanal, som fører mad og drikke fra munden til endetarmen. Flere sygdomme kan give gener – blandt andet Crohns sygdom, som er kronisk betændelse i tarmen.

Vorter smitter og selvom de oftest rammer børn, kan alle få dem. Vortevirus trives i varmt og fugtigt miljø, og når idrætssæsonen er i fuld gang indendørs, så der er god grund til at være ekstra opmærksom på særligt fodvortesmitte – for du er særligt udsat, når du færdes i svømmehaller og omklædningsrum. Opdager du en vorte, bør du behandle den, så du undgår at smitte andre.

Det er ikke farligt. Det medfører ikke andre komplikationer. Og det øger ikke risikoen for at få mere alvorlige sygdomme. Alligevel er det mere end blot irriterende. For irritabel tyktarm er ofte et livslangt bekendtskab, som kan forringe livskvaliteten i så udtalt grad, at det påvirker både job- og privatliv.

At du taber dig, hvis du indtager færre kalorier, er der ikke noget nyt i. At motion øger forbrændingen, og dermed giver vægttab, er heller ikke nyt. Det er logik, at effekten bliver endnu bedre, hvis du kombinerer de to ting. Men hvorfor har forskningen først dokumenteret det nu? Og hvordan kan det give værdi for overvægtige danskere?

1 million danskere har høfeber, som er allergi over for pollen fra træer, urter og græs. Flere og flere får allergi, pollensæsonen bliver længere og længere, og pollenmængden bliver større og større. Derfor er det blevet ekstra relevant, at du gør dig parat til sæsonen i god tid. For der kan være pollen i luften allerede i årets første måneder.

25% af alle voksne danskere har høfeber. Jo bedre din høfeber bliver behandlet, jo bedre har du det. Men nok så vigtigt: Jo mindre udvikler den sig! For hvis din høfeber er underbehandlet eller helt ubehandlet, bliver du mere og mere følsom over for det, du reagerer allergisk på.

Det er meget almindeligt at have dårlig ånde, og alligevel er det svært at tale om. Dårlig ånde kan skyldes forskellige faktorer, men uanset årsag, så er det et problem, der påvirker velvære og social omgang med andre mennesker. I 90 % af tilfældene kan grunden til dårlig ånde findes i munden og ikke i fordøjelsesproblemer, som mange tror.

Noget vi får mange spørgsmål om er mundhygiejne. Tænderne skal gerne holde hele livet, så det er det vigtigt at gøre noget for at holde dem sunde. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde en tandpasta som effektivt hjælper mod blødende tandkød og tandkødsbetændelse og indeholder ekstrakt af bukkehornsfrø, der er dokumenteret for sin antiinflammatoriske virkning.

Aldring har fordele og ulemper. Den giver erfaring og livsklogskab. Men den giver også slid og helt almindelige aldersassocierede skavanker. Du kan hverken løbe fra din alder eller smågener i det daglige. Men hvis du styrker dit helbred med sund livsstil, og lindrer skavankerne i det daglige, så gør du noget godt for dig selv og din livskvalitet.

Du kan sagtens have forhøjet blodtryk uden at vide det, for i langt de fleste tilfælde kan man ikke mærke, at blodtrykket er forhøjet. Ca. en million danskerne har for højt blodtryk, og af dem er ca. 30% uvidende om det. Rigtig mange går med andre ord rundt med et blodtryk, som øger deres risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Små børn får tit og nemt virusinfektioner. Lidt snue, hoste og almen utilpashed er hverdag i mange børnefamilier. Men hvornår er det noget, der potentielt kan blive mere alvorligt? Hvornår er det relevant at ringe til lægen i stedet for at se tiden an? Og skal man være bange for RS- virus? Børnelæge Niels Fisker giver svar.

Når du læser farmaci på enten KU eller SDU, så tager du først en 3-årig bachelor og derefter en 2-årig kandidat. Herefter kan du kalde dig cand.pharm. – i daglig tale farmaceut. Det unikke ved uddannelsen er bredden, der fagligt tilgodeser mange forskellige faglige interesser, og ikke mindst åbner for mange forskellige jobmuligheder.