For 10 år siden var immunterapi stadig nyt. I dag er det den type behandling, der har mest fokus i kampen for at knække cancer. Hver dag bringer ny viden, som bliver til behandlinger, der kan redde liv. Kræftceller er et komplekst mysterium, og immunterapi er en behandling med fantastiske perspektiver. Men det er ikke noget vidundermiddel, for der er stadig mange, der ikke har gavn af behandlingen, og der er stadig mange bivirkninger.

Du kan havne i en situation, hvor du får akut brug for hjælp til at sove. Her kan sovemedicin være nødvendigt. Men medicinen skal bruges med omtanke – og kun som en kortsigtet løsning.

”Ca. 4 ud af 10 ved ikke, at de har høfeber, og det er ærgerligt. Deres symptomer bliver ikke lindret, hvilket påvirker deres livskvalitet og nattesøvn. Høfeberen kan accelerere, så den bliver sværere at kontrollere, og kan øge risikoen for at udvikle astma.”

”Gå til lægen, hvis du er træt, har tabt dig, tisser meget, er ekstra tørstig eller har en uforklarlig kløe. Selvom symptomerne er vage, kan det være tegn på type 2-diabetes. Og det er vigtigt at opdage det, så du – forhåbentlig – kan undgå alvorlige komplikationer og følgesygdomme.” Sådan lyder den klare anbefaling fra Tanja Thybo, der også har lovende nyt om nyeste forskning.

Mere end 40% af befolkningen snorker. I aldersgruppen 40 – 65 år snorker 40% af kvinderne og 60% af mændene.

Ernæring bliver til terapi, når den bliver målrettet det enkelte menneske i forhold til særlige behov – enten fordi den pågældende person mangler noget, eller får for meget af noget. Børn og seniorer er to aldersgrupper, Mia Damhus ofte rådgiver. Her præsenterer hun fire cases om målrettet kost, som rigtig mange danskere kan spejle sig i.

Siden 1985 har Astma-Allergi Danmark hver eneste dag målt, hvor mange pollen, der er i den danske luft. Det giver pollenallergikere mulighed for justere medicinen, og desværre bliver det mere og mere aktuelt at oplyse om pollen. Der bliver nemlig flere allergikere, og pollensæsonen er blevet længere og værre.

Du kan ikke løbe fra din alder, uanset hvor hurtigt du løber. Rynker og andre hudforandringer er noget, vi alle får. Men du kan gøre rigtig meget for at bremse hudens aldring. Både indefra – via din livsstil. Og udefra – via målrettet hudpleje.

Alle, der har prøvet at vente på en ønsket graviditet ved, at det kan være stressende. Drømmen om ønskebarnet fylder enormt, og overalt ser du gravide maver og barnevogne. Her får du gode råd om fertilitet og livsstil plus et tip til lynhurtigt og sikkert at hjemmeteste i ro og mag om du er gravid.

På apoteket er du hver dag med til at gøre en forskel, når du rådgiver borgere om sikker brug af medicin og om forebyggelse og behandling af sygdomme.

”Tidligere var der helt faste kostanbefalinger til diabetikere. I dag er anbefalingerne mere individuelle. Ganske enkelt fordi vi er blevet klogere på diabetes og bedre til at behandle sygdommen,” siger Cecilie Sandvad, der her fortæller om et nyt forskningsprojekt og giver gode kostråd.

Forstyrrelse i afføringen er noget, alle mennesker kender til. Er den for træg, giver det udfordringer. Men endnu værre er det at have diarré, og skulle på toilettet som lyn fra en klar himmel. Hvorfor får man diarré? Er det muligt at forebygge? Og hvordan behandler man det? Få svarene her.

Hvordan, hvorfor og hvor meget beskytter en solcreme? Kan man kombinere solcreme med sine normale hudplejeprodukter?

Hvorfor er vinteren så hård ved vores hud? Har huden særlige behov, når det bliver forår? Skal huden både have fedt og fugt? Er det rigtigt, at forårssolen er ekstra farlig? Her deler Mette Berndt ud af sin viden og erfaring – og du får en række gode tips, der kan gøre en stor forskel for dig og din hud.

Nyt fra Diabetesforeningen, der kæmper for bedre vilkår for personer med diabetes. Diabetes er en af de helt store folkesygdomme, og desværre får flere og flere diagnosen. Derfor er det vigtigere end nogensinde at udbrede viden om diabetes. Viden er grundlaget for at kunne forbedre fremtidsprognosen. Hvis du selv, eller en i familien, lever med diabetes, og hvis du gerne vil være med til at knække diabetes-kurven, så læs med her.

Abekopper var indtil foråret 2022 en sygdom, ganske få danskere havde hørt om. Pludselig kom der tilfælde af abekopper i Danmark, og andre europæiske lande, og det udløste mange spørgsmål. Ikke mindst om, hvordan abekopper smitter, og om, hvorvidt der er grund til bekymring. Her får du svar på de helt grundlæggende spørgsmål plus gode råd om, hvordan du lindrer symptomerne, hvis du bliver smittet.

Er fejl- og/eller underernæring en risiko her i Danmark? Hvad siger videnskaben om, hvordan kroppen reagerer, hvis den mangler vitaminer og mineraler? Og tilhører du en befolkningsgruppe, der har særlige behov?

”Pas på blodtrykket” er en talemåde, som mange bruger. Men hvorfor er det så vigtigt at passe på sit blodtryk? Hvad er blodtryk egentlig udtryk for? Kan du selv gøre noget for at holde et sundt blodtryk? Hvor tit skal du have det målt – og hvordan?

Kend og erkend din stress før den gør dig syg. Stress er noget, der bliver talt og skrevet meget om. Mange kalder det en ”folkesygdom”, men stress er ikke nogen sygdom. Stress er en tilstand, hvor du er belastet, fordi du oplever større krav end dine ressourcer kan honorere. Hvis belastningen varer i lang tid, kan stress udløse både psykiske og fysiske følgesygdomme.

Med blodprøver, der måler eventuel kræft-DNA i blodet, kan lægerne opspore kræft tidligere plus individualisere behandlingen. ”Teknikken bliver indtil videre kun brugt på forsøgsbasis, og det varer endnu lang tid, før forskernes drømme bliver til virkelighed, der redder liv,” understreger Claus Lindberg Andersen, der dog mener, at det ser lovende ud.

Vi kalder det kønssygdomme, fordi de viser sig på og i forbindelse med både mandens og kvindens kønsorganer. I virkeligheden skulle vi kalde dem ”seksuelt overførte sygdomme”. For det helt grundlæggende fællestræk er, at de smitter ved seksuel kontakt – enten vaginalt, analt eller oralt. Den mest kendte af sygdommene er klamydia. En bakteriel infektion, som rigtig mange har stiftet bekendtskab med. Men der findes flere kønssygdomme, du skal være opmærksom på. Fordi de er ubehagelige at have. Fordi de smitter meget nemt. Og fordi de kan give varige mén, som fx sterilitet, hvis de ikke bliver behandlet i tide og korrekt.