Hoste er en refleks, du skal være glad for at være udstyret med. For refleksen bliver udløst, når du har noget i luftvejene. Hvis der sidder noget og spærrer, vurderer kroppen det intuitivt som en trussel mod evnen til at trække vejret og få ilt. Men blot lidt støv, pus, pollen eller slim kan irritere fimrehårene i luftvejene så meget, at det udløser hosteanfald. Og her er hostestillende medicin en hjælp.

Over 300.000 danskere har diagnosen artrose (slidgigt). I virkeligheden er der mange flere, for med alderen oplever næsten alle, at leddene bliver stive og ømme uden, at man nødvendigvis går til lægen. Mange kan holde symptomerne på et tåleligt niveau, men operation kan ende med at være den bedste løsning. I Danmark bliver der normalt foretaget ca. 10.000 knæoperationer og 10.000 hofteoperationer om året. Men også nye knæ og hofter må mange vente ekstra længe på lige nu. I alt står ca. 100.000 danskere aktuelt på venteliste til en eller anden slags operation.

Balancen er vigtig. Du bruger den hele tiden, når du går, står, løber og i det hele taget koordinerer din krops bevægelser i det daglige. Derfor går det hårdt ud over livskvaliteten, hvis du døjer med svimmelhed. Her får du nyttig viden om balancen og fakta om både harmløse og mere alvorlige årsager til svimmelhed.

Hæmorider er almindelige og ufarlige. Måske kan de irritere lidt, hvis de svier og klør eller er svære at holde rene på grund af ujævnheder. Men det er kun, hvis hæmorider gør ondt, at det er nødvendigt at behandle. Her får du gode råd om at forebygge – og om at behandle effektivt og nænsomt fx med hæmoride creme eller salve mod hæmorider.

Hver dag har mere end 600 mio. mennesker i verden ondt i ryggen. Nogle af dem bor i Danmark, og langt de fleste af os har prøvet det. Måske endda flere gange. Jan Hartvigsen har gode nyheder til alle, der har rygsmerter inde på livet: Det er muligt at leve godt og længe, selvom du døjer med ondt i ryggen. Her får du at vide, hvad du skal gøre – og hvad du ikke skal gøre – hvis du har ondt i ryggen.

At være syg er hårdt. Både fysisk og psykisk. For oveni de fysiske gener medfører sygdom ofte generelle udfordringer som bekymringer, nedtrykthed og søvnbesvær. Det er altid en fordel at kende risikoen for eventuelle følgevirkninger ved sygdom – og også ved medicin. For så bliver generne nemmere at håndtere og frem for alt: Du kan få en god snak med lægen, eller andet sundhedspersonale, om muligheder for at behandle følgevirkningerne.

Kløe kan have rigtig mange årsager. Ofte er det en sum af flere årsager, og derfor er det svært at give helt generelle anbefalinger om behandling. Men behandling er vigtigt, for kløe er så udbredt, at det medfører hyppig kontakt til sundhedsvæsenet.

”Det er lægen, der udfører alt arbejdet,” lover Jan Jepsen, ”og der er fordele ved robotassisterede operationer, som gør, at de er kommet for at gøre karriere i sundhedsvæsenet.” Lyder det som virtual reality? Det er det ikke, men faktisk kan det godt se sådan ud i den konsol, hvorfra lægen styrer operationen.

”Det var en af mine gode venner, der insisterede på, at jeg skulle gå til lægen. Jeg tænkte selv, at jeg nok igen havde en diskusprolaps i nakken. Det havde jeg prøvet før, så jeg kendte symptomer som kraftnedsættelse og besvær med at kontrollere den ene arm. Men besøget hos lægen gik anderledes, end jeg havde forestillet mig. Pludselig stod jeg foran en helt ny hverdag – med en skyggeven for livet.”

”Hos Astma-Allergi Danmark er en af vores vigtigste opgaver at informere og rådgive. Naturligvis om behandlingsmetoder men også om, hvad vi forventer, fremtiden bringer. Her fortæller vi om et par spændende aktuelle forskningsprojekter, der har potentiale til at gøre en forskel for mange, der lider af pollenallergi.”

Den største livstrussel er at mangle luft. Uden ilt fra luften dør du ret hurtigt, og derfor er det vigtigt, at lungerne fungerer bedst muligt hos både børn og voksne. Men meget kan have indflydelse på, hvorvidt lungernes kapacitet og elasticitet er på toppen. Miljøfaktorer som f.eks. røg kan ødelægge lungerne, men der er også en arvelig komponent.

Leddegigt er en såkaldt autoimmun sygdom. Det betyder, at immunsystemet ved en fejl går til angreb på kroppen, så der opstår inflammation, dvs. betændelse, i leddene. Ubehandlet vil leddegigt æde brusk og knogler, så leddene bliver destrueret. Sådan går det heldigvis sjældent i dag, hvor forskning har banet vejen for effektive behandlinger. Dog ikke skræddersyet endnu, men er det på vej?

Døden er definitiv, og sådan et farvel er altid vemodigt og svært. Kan døden være meningsfuld? Og hvorfor kan døden være så svær at tale om? ”Døden er en del af livet, og livet er vi fælles om. Derfor skal vi være solidariske med den døende” lyder det fra Sigrid Wemmelund, der har mange års erfaring med arbejdet omkring den alvorligt syge og døende patient.

Afhængighed har mange ansigter. Men uanset, om det handler om stofafhængighed af fx alkohol eller kokain – eller det er adfærdsafhængighed som fx pengespil eller computerspil – så er der en fællesnævner: Det er hjernen, der snyder dig. Ny forskning dokumenterer, at det er hjernens forventning om belønning, der styrer den automatiserede adfærd. Og det er vigtig viden for behandling af afhængighed.

De fleste forbinder nok Parkinson med den karakteristiske rysten, der er et meget synligt symptom på sygdommen. Men ud over de motoriske giver Parkinson også mange usynlige symptomer. For de fleste patienter, og deres pårørende, er netop de ikke-motoriske de værste, fordi de kan ramme humør, initiativ, personlighed og kognitive funktioner.

”Gå til lægen, hvis du er træt, har tabt dig, tisser meget, er ekstra tørstig eller har en uforklarlig kløe. Selvom symptomerne er vage, kan det være tegn på type 2-diabetes. Og det er vigtigt at opdage det, så du – forhåbentlig – kan undgå alvorlige komplikationer og følgesygdomme.” Sådan lyder den klare anbefaling fra Tanja Thybo, der også har lovende nyt om nyeste forskning.

”Tidligere var der helt faste kostanbefalinger til diabetikere. I dag er anbefalingerne mere individuelle. Ganske enkelt fordi vi er blevet klogere på diabetes og bedre til at behandle sygdommen,” siger Cecilie Sandvad, der her fortæller om et nyt forskningsprojekt og giver gode kostråd.

Forhøjet blodsukker belaster blodkarrene. Jo højere og jo længere tid – jo værre. Der kommer aflejringer i årerne, og det kan give hjerte-kar-sygdomme. Faktisk har 35% af alle personer med diabetes hjerte-kar-sygdomme (for gennemsnitsbefolkningen i øvrigt er tallet 14%). Men diabetes kan også på sigt give skader i nerver, øjne, nyrer, fødder, tænder og mave-tarm systemet. International diabetesdag 14. november var med til at rette øjnene mod sygdommen, og her i Danmark arbejder Diabetesforeningen for at optimere forebyggelse og behandling.

Vintermånederne er traditionelt sæson for forkølelse. Årsagen er især, at vi opholder os indenfor, hvor vi er tættere på hinanden. Jo tættere kontakt, og jo flere mennesker, jo større risiko for, at forkølelse kan smitte. Forkølelse er nemlig en virus.

Du kan havne i en situation, hvor du får akut brug for hjælp til at sove. Her kan sovemedicin være nødvendigt. Men medicinen skal bruges med omtanke – og kun som en kortsigtet løsning.