Du kan sagtens have forhøjet blodtryk uden at vide det, for i langt de fleste tilfælde kan man ikke mærke, at blodtrykket er forhøjet. Ca. en million danskerne har for højt blodtryk, og af dem er ca. 30% uvidende om det. Rigtig mange går med andre ord rundt med et blodtryk, som øger deres risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Afhængighed har mange ansigter. Men uanset, om det handler om stofafhængighed af fx alkohol eller kokain – eller det er adfærdsafhængighed som fx pengespil eller computerspil – så er der en fællesnævner: Det er hjernen, der snyder dig. Ny forskning dokumenterer, at det er hjernens forventning om belønning, der styrer den automatiserede adfærd. Og det er vigtig viden for behandling af afhængighed.

Mere end 40% af befolkningen snorker. I aldersgruppen 40 – 65 år snorker 40% af kvinderne og 60% af mændene.

Du kan havne i en situation, hvor du får akut brug for hjælp til at sove. Her kan sovemedicin være nødvendigt. Men medicinen skal bruges med omtanke – og kun som en kortsigtet løsning.

”Danskerne ved godt, at rygning kan give kræft. De ved også, at fx alkohol og overvægt går ud over helbredet, men vores undersøgelser viser, at danskerne i højere grad forbinder disse faktorer med risikoen for fx diabetes og hjerte-kar-sygdomme end med risikoen for at få kræft. Derfor er det vigtigt, at vi nu har dokumentation for præcis hvordan, og ikke mindst hvor meget, konkrete kræfttyper kan kobles til livsstilsfaktorer som rygning, overvægt og solbadning.

”Nu er det jo ikke sådan, at vi har en hel generation, der mistrives. Mange unge har det heldigvis godt. Men vi skal tage alvorligt, at der samtidig er en konstant gruppe unge, der lever med en omfattende og vedvarende mistrivsel. Plus en voksende gruppe, der oplever mistrivsel, fordi noget i rammerne for ungdomslivet ikke fungerer,” understreger Noemi Katznelson.

Dine fødder skal både være stærke og elastiske for at bære dig gennem livet. Derfor består fodens skelet af hele 26 knogler, der sammen med ledbånd, muskler og sener udgør et anatomisk mesterstykke. Men det ydre – dvs. hud og negle – har også betydning.

Hvordan er det egentlig, din hukommelse fungerer? Er god hukommelse medfødt? Kan du træne din hukommelse? Bestemmer du selv, hvad du gerne vil huske? Og er det rigtigt, at vi alle bliver mere glemsomme med alderen? Her dykker vi ned i den krøllede hjerne sammen med hjerneforskeren, der via sine foredrag og bøger har styrket mange danskeres hukommelse.

Alle mennesker oplever nætter, hvor det kan være svært at sove. Nogle gange er det bare et par urolige nætter af uforklarlige årsager. Andre gange er det en periode i forbindelse med en livssituation, der medfører bekymring og stress. Søvn er vigtig for din sundhed og livskvalitet. Derfor får du her en håndfuld tips, som du kan implementere i dit liv allerede fra i dag.

Kend og erkend din stress før den gør dig syg. Stress er noget, der bliver talt og skrevet meget om. Mange kalder det en ”folkesygdom”, men stress er ikke nogen sygdom. Stress er en tilstand, hvor du er belastet, fordi du oplever større krav end dine ressourcer kan honorere. Hvis belastningen varer i lang tid, kan stress udløse både psykiske og fysiske følgesygdomme.

Mange forbinder kun HPV med vaccination af unge kvinder for at beskytte mod livmoderhalskræft. Men HPV-virus kan også forårsage kræft andre steder i kroppen, og HPV-virus er ikke kun farlig for unge kvinder. Vidste du, at mænd også kan få HPV-relateret kræft? Og at kvinder over 60 år rent faktisk har en højere risiko for livmoderhalskræft end de unge kvinder?

Hvor stor betydning har dine tarme for din sundhed? Bidrager tarmens bakteriesammensætning til kronisk sygdom og dårligt humør? Hvad er status for dine tarmbakterier? Har du de rigtige, og har de en god balance?

Balancen er vigtig. Du bruger den hele tiden, når du går, står, løber og i det hele taget koordinerer din krops bevægelser i det daglige. Derfor går det hårdt ud over livskvaliteten, hvis du døjer med svimmelhed. Her får du nyttig viden om balancen og fakta om både harmløse og mere alvorlige årsager til svimmelhed.

De fleste kender KRAM – kost, rygning, alkohol og motion – som er vigtige livsstilsfaktorer for vores sundhed. Imran Rashid mener, at der burde tilføjes et S for skærmtid, så det hedder KRAMS. ”Jeg vurderer, at digitaliseringen af vores hverdag udgør en langt større livsstilsrisiko end KRAM. Men man kan ikke se digitalt overforbrug, så hvordan måler og dokumenterer man, hvordan digitaliseringen påvirker især vores mentale sundhed?”

På apoteket kalder vi det ”vital-firkanten”, fordi fire specifikke byggesten er særligt vigtige for din vitalitet. Det handler om multivitamin, fiskeolie, mælkesyrebakterier og kalk. Her får du at vide, hvorfor disse fire ting er så vigtige. Og med en lille test får du svaret på, om du skal overveje et kosttilskud.

Døden er definitiv, og sådan et farvel er altid vemodigt og svært. Kan døden være meningsfuld? Og hvorfor kan døden være så svær at tale om? ”Døden er en del af livet, og livet er vi fælles om. Derfor skal vi være solidariske med den døende” lyder det fra Sigrid Wemmelund, der har mange års erfaring med arbejdet omkring den alvorligt syge og døende patient.

Hver dag har mere end 600 mio. mennesker i verden ondt i ryggen. Nogle af dem bor i Danmark, og langt de fleste af os har prøvet det. Måske endda flere gange. Jan Hartvigsen har gode nyheder til alle, der har rygsmerter inde på livet: Det er muligt at leve godt og længe, selvom du døjer med ondt i ryggen. Her får du at vide, hvad du skal gøre – og hvad du ikke skal gøre – hvis du har ondt i ryggen.

”Vi er alle mentalt robuste i en eller anden grad. Og naturligvis er alle mennesker livsduelige. Men mental robusthed er også en livskompetence. En psykologisk færdighed, som gør dig i stand til bedre at kunne håndtere livets udfordringer og styre din reaktion på ydre begivenheder. Det er sundt for dig, din livskvalitet og dine omgivelser, og den gode besked er: Du kan selv gøre noget for at udvikle og vedligeholde din mentale robusthed, og det er aldrig for sent,” lyder løftet fra Eva Hertz.

Har du selv prøvet at fordybe dig i en kunstnerisk syssel? Fx at skrive, tegne eller male? Så kender du sikkert følelsen af, at kunst kan noget særligt. Kan det virke sundhedsfremmende og modvirke social isolation for psykiatriske patienter? Det arbejder en gruppe forskere på at belyse

Hvad kan du gøre, hvis maven driller? Mange lever med et mave-barometer, der står på henholdsvis gode dage og dårlige dage. Fordøjelsessystemet bliver påvirket af rigtig meget lige fra følelsesmæssige ting til livsstilsændringer, hverdagsændringer, medicin og genetisk disponering. At have ubehag i maven og tarmen er ikke sjovt, så derfor er det værd at forebygge og at kende behandlingen, når uheldet er ude.

”Pas på blodtrykket” er en talemåde, som mange bruger. Men hvorfor er det så vigtigt at passe på sit blodtryk? Hvad er blodtryk egentlig udtryk for? Kan du selv gøre noget for at holde et sundt blodtryk? Hvor tit skal du have det målt – og hvordan?

”Det var en af mine gode venner, der insisterede på, at jeg skulle gå til lægen. Jeg tænkte selv, at jeg nok igen havde en diskusprolaps i nakken. Det havde jeg prøvet før, så jeg kendte symptomer som kraftnedsættelse og besvær med at kontrollere den ene arm. Men besøget hos lægen gik anderledes, end jeg havde forestillet mig. Pludselig stod jeg foran en helt ny hverdag – med en skyggeven for livet.”

Hvorfor er det blevet så populært at vinterbade? Og har det ligefrem en positiv effekt på helbred og/eller velvære? Gusmester Charlotte Ringbæk tager os en tur med i det kolde vand – plus en tur i sauna.

Klimaet er på dagsordenen mere end nogensinde før. Det er ekstra godt for dig, hvis du er en af de 1,5 mio. danskere, der lever med astma og/eller allergi tæt inde på livet. Men har du styr på klimaet derhjemme? Rigtig mange faktorer har indflydelse på indeklimaet og dermed beboernes velbefindende – også dem, der er så heldige, at de hverken har astma, allergi eller høfeber.

Nyt fra Diabetesforeningen, der kæmper for bedre vilkår for personer med diabetes. Diabetes er en af de helt store folkesygdomme, og desværre får flere og flere diagnosen. Derfor er det vigtigere end nogensinde at udbrede viden om diabetes. Viden er grundlaget for at kunne forbedre fremtidsprognosen. Hvis du selv, eller en i familien, lever med diabetes, og hvis du gerne vil være med til at knække diabetes-kurven, så læs med her.

De fleste danskere oplever på et tidspunkt i livet at være pårørende. Der findes mange sygdomme, der er mange patienter – og der er endnu flere pårørende. Det er individuelt, hvad den pårørendes rolle og behov er, for det afhænger både af den enkelte og af sygdommens art, forløb og omstændighederne. Men givet er, at det ikke er nogen nem opgave, og at det kan være svært for en pårørende at tage sig af sig selv undervejs.

Flere og flere unge udvikler et forstyrret forhold til mad og krop. ”Hvis vi bruger seneste internationale viden som udgangspunkt, så er vurderingen, at vi her i Danmark har ca. 75.000, der lever med en spiseforstyrrelse. De kan være svære at identificere, diagnosticere og behandle, for de oplever ikke selv, at de har brug for hjælp. Mit primære budskab til alle, der er bekymrede for, om de har en spiseforstyrrelse, er derfor: Ræk ud – vi er her for at hjælpe dig.”

Fordøjelse, tarmfunktion og afføring glider ikke altid nemt og ubesværet. Vidste du, at 20% af befolkningen har forstoppelse? Og at 10% bruger afføringsmidler? Læs med her, og få nyttig viden om årsager til forstoppelse og en miniguide til valg af afføringsmiddel.

Besøgshunde kan nå mennesker, der er svære at nå. TrygFonden har i dag omkring 800 besøgshundeteams, der giver værdi på masser af institutioner i hele Danmark. To skønne labrador-hunde var for godt 12 år siden kilden til idéen. Siden er der blevet forsket, og udviklet, så i dag er besøgshunde-ordningen både veletableret, veldokumenteret og velorganiseret.

”Det er menneskets natur at lade det negative fylde mere end det positive. Derfor er der også blevet forsket rigtig meget i forståelse, og behandling, af psykiske lidelser. Men man har længe forsømt at fokusere tilsvarende på at forstå essensen af, og kilderne til, det meningsfulde og glædesfyldte liv. Vi lærte med andre ord en masse vigtigt om behandling af psykiske problemer men ikke ret meget om, hvordan vi kunne forebygge dem. Positiv psykologi kom til verden for at skabe en bedre balance. Og det er relevant for os alle. Ved fx at iagttage børns naturlige og medfødte lyst til at lære, skabe og nyde livet gennem leg, får man et ret godt indtryk af, hvad positiv psykologi handler om.”