Forhøjet blodtryk giver sjældent symptomer. Du kan have det i flere år, uden at det bliver opdaget, og det kan være farligt. Derfor er det rigtig godt at holde øje med sit blodtryk og reagere, hvis det bliver for højt.

Med hjernemad kan du skrue op for hjernens skarphed og din kognitive kapacitet, og samtidig beskytte dig mod fx type-2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Vil du gerne have mere energi, styrket sundhed og bedre trivsel? Så læs med her, og bliv fortrolig med begreber som neurotransmittere, kolin, L-celler og GLP-1.

Hvis du selv har prøvet at have forstoppelse, tænker du måske, at dine erfaringer kan overføres til børn. Men det gælder ikke nødvendigvis. Årsager til forstoppelse og behandling af forstoppelse hos børn kan være lidt anderledes.

Der er stort fokus på, at mange børn lider af angst, stress og mistrivsel. Forældre kan godt blive usikre på, om deres børn trives godt, og hvordan man som forælder kan styrke børns trivsel i det daglige. Med helt konkrete værktøjer, som er nemme at implementere og bruge allerede fra i morgen, kan du som forælder gøre en forskel.

SELMA er navnet på et forskningsprojekt, som Silke Behrendt hentede inspiration til i USA. Via en app modtager deltagerne dagligt en besked, der motiverer til at spare på alkoholen. Målet at støtte personer 55+ i at reducere deres alkoholforbrug og dermed højne deres oplevede livskvalitet.

Alder er bestemt ikke nogen sygdom, og vi både lever længere og holder os friske længere. Men livet slider – ikke mindst på kroppen. Der sker mange ændringer, og små skavanker bliver hverdag. Heldigvis kan man selv forebygge og mindske mange irriterende, aldersrelaterede forandringer.

For første gang har Sundhedsstyrelsen formuleret officielle råd om anbefalet søvnlængde. Hver tredje voksne dansker sover for lidt, og for elever i 9. klasse er problemet dobbelt så stort. Ved du, hvor meget du bør sove? Ved du, hvad søvn betyder for din fysiske og mentale sundhed? Og ved du, hvordan du helt konkret tjekker, om din søvn er god nok?

Hvorfor lever mænd kortere end kvinder, og er mere syge, mens de lever? Hvorfor ved mænd mindre om sygdom end kvinder? Hvorfor har mænd svært ved at tale om sygdom? Og ikke mindst: Hvad kan vi gøre ved det? Svend Aage Lykke Madsen er manden med svar på de spørgsmål.

Det er nemt, det er hurtigt og det smager godt. Danmarks madkultur, hvor mor lavede ”mad fra bunden”, er blevet overhalet indenom af ultraforarbejdet mad. Ulla Toft sætter fokus på, hvad ultraforarbejdet mad egentlig er, og hvad den betyder for vores sundhed.

Døden kan være vanskelig at tale om. Alligevel anbefaler Ove Gaardboe, at du gør det i god tid. ”Tal med dine nærmeste om det, så snart du tør. For så bliver det meget nemmere, når du er svækket af alder eller sygdom,” lover han. Her giver han gode råd til, hvad du fx kan gøre af overvejelser.

Vores tarme og fordøjelse får meget opmærksomhed. På TV, i blade og aviser, på nettet og i podcasts fortællereksperter om, hvordan fordøjelsen fungerer. Eller rettere: Hvornår, hvordan og hvor meget, den ikke fungerer. Plus naturligvis hvad du kan gøre ved det.

At være pårørende til en person med demens er en stor opgave. Demens er en alvorlig, kronisk hjernesygdom, som man dør af. Og undervejs ændrer den på identiteten. Det betyder svære situationer og valg, der kræver mod, styrke og hjælp.

Et nyt fænomen har på rekordtid vokset sig stort. Børn bliver bombarderet med videoer af/med andre børn, som på TikTok, Instagram, YouTube osv. demonstrerer komplicerede hudplejerutiner. Rutiner der overdriver doseringen, og derfor indebærer risiko for børn, der bliver influeret og inspireret til at kopiere.

Det kan godt se ud, som om teenagere indimellem har trukket stikket, og slukker fuldstændig. Men det ydre snyder. I virkeligheden kører deres hjerner på højtryk. For udviklingsmæssigt repræsenterer teenageårene en hastighed, der er unik for pattedyr.

Hvorfor er det blevet så populært at vinterbade? Og har det ligefrem en positiv effekt på helbred og/eller velvære? Gusmester Charlotte Ringbæk tager os en tur med i det kolde vand – plus en tur i sauna.

Klimaet er på dagsordenen mere end nogensinde før. Det er ekstra godt for dig, hvis du er en af de 1,5 mio. danskere, der lever med astma og/eller allergi tæt inde på livet. Men har du styr på klimaet derhjemme? Rigtig mange faktorer har indflydelse på indeklimaet og dermed beboernes velbefindende – også dem, der er så heldige, at de hverken har astma, allergi eller høfeber.

Fordøjelse, tarmfunktion og afføring glider ikke altid nemt og ubesværet. Vidste du, at 20% af befolkningen har forstoppelse? Og at 10% bruger afføringsmidler? Læs med her, og få nyttig viden om årsager til forstoppelse og en miniguide til valg af afføringsmiddel.

Døden er definitiv, og sådan et farvel er altid vemodigt og svært. Kan døden være meningsfuld? Og hvorfor kan døden være så svær at tale om? ”Døden er en del af livet, og livet er vi fælles om. Derfor skal vi være solidariske med den døende” lyder det fra Sigrid Wemmelund, der har mange års erfaring med arbejdet omkring den alvorligt syge og døende patient.

Er kosttrends et udtryk for mode, sundhed eller idealisme? Er det rigtigt, at vi helst ikke skal spise kød? Er jeg et bedre menneske, jo sundere jeg spiser? Og skal jeg spise vegansk, raw eller antiinflammatorisk, hvis jeg vil gøre det bedste for min sundhed? Her får du fakta og gode råd fra Christian Bitz.

”Vi er alle mentalt robuste i en eller anden grad. Og naturligvis er alle mennesker livsduelige. Men mental robusthed er også en livskompetence. En psykologisk færdighed, som gør dig i stand til bedre at kunne håndtere livets udfordringer og styre din reaktion på ydre begivenheder. Det er sundt for dig, din livskvalitet og dine omgivelser, og den gode besked er: Du kan selv gøre noget for at udvikle og vedligeholde din mentale robusthed, og det er aldrig for sent,” lyder løftet fra Eva Hertz.

De fleste kender KRAM – kost, rygning, alkohol og motion – som er vigtige livsstilsfaktorer for vores sundhed. Imran Rashid mener, at der burde tilføjes et S for skærmtid, så det hedder KRAMS. ”Jeg vurderer, at digitaliseringen af vores hverdag udgør en langt større livsstilsrisiko end KRAM. Men man kan ikke se digitalt overforbrug, så hvordan måler og dokumenterer man, hvordan digitaliseringen påvirker især vores mentale sundhed?”

Motion er sundt. Vi hører det igen og igen. Men hvad er det egentlig, der sker i menneskekroppen, når vi træner? At du bliver forpustet, træt og får sved på panden har du garanteret oplevet mange gange. Men når eksperten deler ud af sin viden, får du de helt enkle – og meget motiverende – forklaringer på, hvorfor kroppen har gavn af træning.

På apoteket kalder vi det ”vital-firkanten”, fordi fire specifikke byggesten er særligt vigtige for din vitalitet. Det handler om multivitamin, fiskeolie, mælkesyrebakterier og kalk. Her får du at vide, hvorfor disse fire ting er så vigtige. Og med en lille test får du svaret på, om du skal overveje et kosttilskud.

Hvad er lykke? Hvordan måler man den? Hvordan opnår man den? Og er man sin egen lykkes smed? Her giver Meik Wiking dig både svar og gode tips til, hvordan du får lykke og trivsel i dit liv.

Sex er dejligt. Sex er sundt. Og sex er helt basalt nødvendigt for forplantningen. Heldigvis er der masser af muligheder for at dyrke masser af sex uden at blive gravid. Kondomer, p-piller, spiral og pessar er nogle af de meget udbredte præventionstyper. For en række typer prævention er beskyttelsen mod graviditet næsten 100%. Men det kan ”smutte”, og så kan det være godt at kende den kattelem, som fortrydelsespiller er.

”Det var en af mine gode venner, der insisterede på, at jeg skulle gå til lægen. Jeg tænkte selv, at jeg nok igen havde en diskusprolaps i nakken. Det havde jeg prøvet før, så jeg kendte symptomer som kraftnedsættelse og besvær med at kontrollere den ene arm. Men besøget hos lægen gik anderledes, end jeg havde forestillet mig. Pludselig stod jeg foran en helt ny hverdag – med en skyggeven for livet.”

Mange forbinder kun HPV med vaccination af unge kvinder for at beskytte mod livmoderhalskræft. Men HPV-virus kan også forårsage kræft andre steder i kroppen, og HPV-virus er ikke kun farlig for unge kvinder. Vidste du, at mænd også kan få HPV-relateret kræft? Og at kvinder over 60 år rent faktisk har en højere risiko for livmoderhalskræft end de unge kvinder?

”Danskerne ved godt, at rygning kan give kræft. De ved også, at fx alkohol og overvægt går ud over helbredet, men vores undersøgelser viser, at danskerne i højere grad forbinder disse faktorer med risikoen for fx diabetes og hjerte-kar-sygdomme end med risikoen for at få kræft. Derfor er det vigtigt, at vi nu har dokumentation for præcis hvordan, og ikke mindst hvor meget, konkrete kræfttyper kan kobles til livsstilsfaktorer som rygning, overvægt og solbadning.

”Danskerne ved godt, at rygning kan give kræft. De ved også, at fx alkohol og overvægt går ud over helbredet, men vores undersøgelser viser, at danskerne i højere grad forbinder disse faktorer med risikoen for fx diabetes og hjerte-kar-sygdomme end med risikoen for at få kræft. Derfor er det vigtigt, at vi nu har dokumentation for præcis hvordan, og ikke mindst hvor meget, konkrete kræfttyper kan kobles til livsstilsfaktorer som rygning, overvægt og solbadning.

”Nu er det jo ikke sådan, at vi har en hel generation, der mistrives. Mange unge har det heldigvis godt. Men vi skal tage alvorligt, at der samtidig er en konstant gruppe unge, der lever med en omfattende og vedvarende mistrivsel. Plus en voksende gruppe, der oplever mistrivsel, fordi noget i rammerne for ungdomslivet ikke fungerer,” understreger Noemi Katznelson.