Du kan sagtens have forhøjet blodtryk uden at vide det, for i langt de fleste tilfælde kan man ikke mærke, at blodtrykket er forhøjet. Ca. en million danskerne har for højt blodtryk, og af dem er ca. 30% uvidende om det. Rigtig mange går med andre ord rundt med et blodtryk, som øger deres risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Du kan havne i en situation, hvor du får akut brug for hjælp til at sove. Her kan sovemedicin være nødvendigt. Men medicinen skal bruges med omtanke – og kun som en kortsigtet løsning.

Mere end 40% af befolkningen snorker. I aldersgruppen 40 – 65 år snorker 40% af kvinderne og 60% af mændene.

Nyt fra Diabetesforeningen, der kæmper for bedre vilkår for personer med diabetes. Diabetes er en af de helt store folkesygdomme, og desværre får flere og flere diagnosen. Derfor er det vigtigere end nogensinde at udbrede viden om diabetes. Viden er grundlaget for at kunne forbedre fremtidsprognosen. Hvis du selv, eller en i familien, lever med diabetes, og hvis du gerne vil være med til at knække diabetes-kurven, så læs med her.

”Pas på blodtrykket” er en talemåde, som mange bruger. Men hvorfor er det så vigtigt at passe på sit blodtryk? Hvad er blodtryk egentlig udtryk for? Kan du selv gøre noget for at holde et sundt blodtryk? Hvor tit skal du have det målt – og hvordan?

Kend og erkend din stress før den gør dig syg. Stress er noget, der bliver talt og skrevet meget om. Mange kalder det en ”folkesygdom”, men stress er ikke nogen sygdom. Stress er en tilstand, hvor du er belastet, fordi du oplever større krav end dine ressourcer kan honorere. Hvis belastningen varer i lang tid, kan stress udløse både psykiske og fysiske følgesygdomme.

Mange forbinder kun HPV med vaccination af unge kvinder for at beskytte mod livmoderhalskræft. Men HPV-virus kan også forårsage kræft andre steder i kroppen, og HPV-virus er ikke kun farlig for unge kvinder. Vidste du, at mænd også kan få HPV-relateret kræft? Og at kvinder over 60 år rent faktisk har en højere risiko for livmoderhalskræft end de unge kvinder?

Afhængighed har mange ansigter. Men uanset, om det handler om stofafhængighed af fx alkohol eller kokain – eller det er adfærdsafhængighed som fx pengespil eller computerspil – så er der en fællesnævner: Det er hjernen, der snyder dig. Ny forskning dokumenterer, at det er hjernens forventning om belønning, der styrer den automatiserede adfærd. Og det er vigtig viden for behandling af afhængighed.

Har du selv prøvet at fordybe dig i en kunstnerisk syssel? Fx at skrive, tegne eller male? Så kender du sikkert følelsen af, at kunst kan noget særligt. Kan det virke sundhedsfremmende og modvirke social isolation for psykiatriske patienter? Det arbejder en gruppe forskere på at belyse

”Epidemier har lært os rigtig meget, og givet viden, som gennem århundreder har været med til at opbygge det offentlige sundhedsvæsen. Den vigtigste læring er, at epidemier er en udfordring, vi kun kan løse i fællesskab – dvs. på samfundsniveau. Heldigvis har vi her i Danmark en befolkning, der samarbejder med myndighederne, og det er årsagen til, at vi klarede os ret godt under corona-epidemien,” understreger Morten Arnika Skydsgaard.

Definitionen på overvægt er en BMI ≥ 25, og det har hele 52,6% af danskerne. Hovedårsagen er, at vi lever i et samfund, hvor det er nemt at spise for meget/fedt og nemt at bevæge sig for lidt. Men overvægt er ikke kun et kosmetisk problem. Overvægt er et problem for sundheden. Overvægt kan give fysiske og mentale følgesygdomme.

Balancen er vigtig. Du bruger den hele tiden, når du går, står, løber og i det hele taget koordinerer din krops bevægelser i det daglige. Derfor går det hårdt ud over livskvaliteten, hvis du døjer med svimmelhed. Her får du nyttig viden om balancen og fakta om både harmløse og mere alvorlige årsager til svimmelhed.

Døden er definitiv, og sådan et farvel er altid vemodigt og svært. Kan døden være meningsfuld? Og hvorfor kan døden være så svær at tale om? ”Døden er en del af livet, og livet er vi fælles om. Derfor skal vi være solidariske med den døende” lyder det fra Sigrid Wemmelund, der har mange års erfaring med arbejdet omkring den alvorligt syge og døende patient.

Bente Klarlund er blandt andet forfatter til bogen ”Yngre med årene”. Et ønskescenarie, der målt på år naturligvis er umuligt. Men som målt på fysisk og mental livskvalitet rent faktisk er muligt, og det gode budskab er: Det er aldrig for sent at sætte ind med anti-aldrings-livsstil. Her giver hun gode råd til alle, der interesserer sig for at leve sundt, og gerne vil have et godt og langt liv og mindre sygdom.

Alle mennesker sveder mere eller mindre, men hos nogle er svedkirtlerne ekstra aktive. Det kan være hæmmende at producere meget sved, men der er hjælp at hente på apoteket.

Hver dag har mere end 600 mio. mennesker i verden ondt i ryggen. Nogle af dem bor i Danmark, og langt de fleste af os har prøvet det. Måske endda flere gange. Jan Hartvigsen har gode nyheder til alle, der har rygsmerter inde på livet: Det er muligt at leve godt og længe, selvom du døjer med ondt i ryggen. Her får du at vide, hvad du skal gøre – og hvad du ikke skal gøre – hvis du har ondt i ryggen.

”Vi er alle mentalt robuste i en eller anden grad. Og naturligvis er alle mennesker livsduelige. Men mental robusthed er også en livskompetence. En psykologisk færdighed, som gør dig i stand til bedre at kunne håndtere livets udfordringer og styre din reaktion på ydre begivenheder. Det er sundt for dig, din livskvalitet og dine omgivelser, og den gode besked er: Du kan selv gøre noget for at udvikle og vedligeholde din mentale robusthed, og det er aldrig for sent,” lyder løftet fra Eva Hertz.

Det er ikke altid nemt at være teenager. Begge køn kan få daglige udfordringer, som føles pinlige. Men husk: På apoteket kan du altid få gode råd – helt anonymt og trygt.

”Det var en af mine gode venner, der insisterede på, at jeg skulle gå til lægen. Jeg tænkte selv, at jeg nok igen havde en diskusprolaps i nakken. Det havde jeg prøvet før, så jeg kendte symptomer som kraftnedsættelse og besvær med at kontrollere den ene arm. Men besøget hos lægen gik anderledes, end jeg havde forestillet mig. Pludselig stod jeg foran en helt ny hverdag – med en skyggeven for livet.”

Hvad er lykke? Hvordan måler man den? Hvordan opnår man den? Og er man sin egen lykkes smed? Her giver Meik Wiking dig både svar og gode tips til, hvordan du får lykke og trivsel i dit liv.

Hvor stor betydning har dine tarme for din sundhed? Bidrager tarmens bakteriesammensætning til kronisk sygdom og dårligt humør? Hvad er status for dine tarmbakterier? Har du de rigtige, og har de en god balance?

De fleste danskere oplever på et tidspunkt i livet at være pårørende. Der findes mange sygdomme, der er mange patienter – og der er endnu flere pårørende. Det er individuelt, hvad den pårørendes rolle og behov er, for det afhænger både af den enkelte og af sygdommens art, forløb og omstændighederne. Men givet er, at det ikke er nogen nem opgave, og at det kan være svært for en pårørende at tage sig af sig selv undervejs.

Alle, der elsker sol, strand og lune grillaftener håber på en varm og dejlig sommer. Men sommeren har også udfordringer. F.eks. for dig, der døjer med kraftig svedproduktion.

Klimaet er på dagsordenen mere end nogensinde før. Det er ekstra godt for dig, hvis du er en af de 1,5 mio. danskere, der lever med astma og/eller allergi tæt inde på livet. Men har du styr på klimaet derhjemme? Rigtig mange faktorer har indflydelse på indeklimaet og dermed beboernes velbefindende – også dem, der er så heldige, at de hverken har astma, allergi eller høfeber.

De fleste kender KRAM – kost, rygning, alkohol og motion – som er vigtige livsstilsfaktorer for vores sundhed. Imran Rashid mener, at der burde tilføjes et S for skærmtid, så det hedder KRAMS. ”Jeg vurderer, at digitaliseringen af vores hverdag udgør en langt større livsstilsrisiko end KRAM. Men man kan ikke se digitalt overforbrug, så hvordan måler og dokumenterer man, hvordan digitaliseringen påvirker især vores mentale sundhed?”

På apoteket kalder vi det ”vital-firkanten”, fordi fire specifikke byggesten er særligt vigtige for din vitalitet. Det handler om multivitamin, fiskeolie, mælkesyrebakterier og kalk. Her får du at vide, hvorfor disse fire ting er så vigtige. Og med en lille test får du svaret på, om du skal overveje et kosttilskud.

”Det er menneskets natur at lade det negative fylde mere end det positive. Derfor er der også blevet forsket rigtig meget i forståelse, og behandling, af psykiske lidelser. Men man har længe forsømt at fokusere tilsvarende på at forstå essensen af, og kilderne til, det meningsfulde og glædesfyldte liv. Vi lærte med andre ord en masse vigtigt om behandling af psykiske problemer men ikke ret meget om, hvordan vi kunne forebygge dem. Positiv psykologi kom til verden for at skabe en bedre balance. Og det er relevant for os alle. Ved fx at iagttage børns naturlige og medfødte lyst til at lære, skabe og nyde livet gennem leg, får man et ret godt indtryk af, hvad positiv psykologi handler om.”

Motion er sundt. Vi hører det igen og igen. Men hvad er det egentlig, der sker i menneskekroppen, når vi træner? At du bliver forpustet, træt og får sved på panden har du garanteret oplevet mange gange. Men når eksperten deler ud af sin viden, får du de helt enkle – og meget motiverende – forklaringer på, hvorfor kroppen har gavn af træning.

Smerter mærker du, når dine følenerver sender besked til hjernen om, at det gør ondt et sted i kroppen. Det er et helt naturligt alarmsystem. Også i forbindelse med sygdomme og skader, der påvirker nervetrådene, som sender sanseindtryk til hjernen. Her har vi fokus på nogle af de situationer, hvor følenerverne bliver overaktiveret, så du oplever de intense nervesmerter.

”Nu er det jo ikke sådan, at vi har en hel generation, der mistrives. Mange unge har det heldigvis godt. Men vi skal tage alvorligt, at der samtidig er en konstant gruppe unge, der lever med en omfattende og vedvarende mistrivsel. Plus en voksende gruppe, der oplever mistrivsel, fordi noget i rammerne for ungdomslivet ikke fungerer,” understreger Noemi Katznelson.